Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
septembereffekten aktier falder

Årets hårdeste måned på aktiemarkedet: Er det tid til at sælge?

Posted on 11. september 202411. september 2024 by Jonas Holm Jakobsen

Det er en kedelig tid på året, hvis man skal kigge på den historiske udvikling på aktiemarkedet. September er nemlig den dårligste måned på året baseret på mere end 50 års historik.

Personligt bruger jeg ikke historiske udsving på aktiemarkedet til at træffe mine investeringsbeslutninger. De historiske udsving på aktiemarkedet er nemlig ikke en forudsætning for fremtidige udsving, men alligevel kan de være interessante at dykke ned i, hvis man er aktieentusiast.

Kort før vi gik ind i september, var der et medlem i vores community, der spurgte, om det ville være fornuftigt at vente med at investere til efter september, da det historisk har været en dårlig måned på aktiemarkedet. Eftersom jeg forsøger at besvare de fleste spørgsmål i vores community – i hvert fald dem jeg kan – var mit svar: ”Personligt investerer jeg, som jeg plejer, og har i denne måned overført 10.000 kroner til mit depot.”

Det har indtil nu været en beslutning, der har betydet, at mine seneste investeringer har tabt en smule i værdi, hvorfor det havde været bedre at vente med at investere. Alligevel fortryder jeg ikke mine investeringer, idet jeg har fulgt min strategi, der indebærer, at jeg investerer hver måned uanset min egen mavefornemmelse eller historiske udsving på aktiemarkedet. Hvis man hver måned skal sidde og overveje, om det er et rigtigt eller forkert tidspunkt at investere, vil det for langt de fleste resultere i markant lavere afkast i sidste ende.

Læs også: Børsens aktiespil 2024: Deltag i vores pulje og dyst om præmier.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Den negative ”septembereffekt”

Du har måske hørt om septemeffekten, som netop dækker over, at september har en tendens til at underperforme på aktiemarkedet. Jeg har kigget på data for S&P 500 siden 1970 frem til og med 2023, hvor det overordnede marked målt på S&P 500 har været grønt i 43 år ud af de i alt 54 år. De amerikanske aktier målt på S&P 500 har altså kun oplevet tab i 11 af disse år. Kigger vi isoleret på september måned i den samme periode, har 30 af årene været i rødt, mens kun 23 år har været i grønt. Derudover har et enkelt år været neutralt, hvor markedet hverken er steget eller faldet.

Det medvirker til, at aktiemarkedet har oplevet et solidt gennemsnitligt årligt afkast i perioden, mens det isoleret for september har oplevet en gennemsnitligt negativt afkast i perioden. Konkret har september måned givet et gennemsnitligt afkast på ca. -1%. Målt på det danske eliteindeks, C25, som ikke har en helt lang historik, og derfor kun har data fra 2017 frem til i dag, har september siden 2017 givet et gennemsnitligt afkast på lidt over -3%.

Der er mange bud på, hvorfor september er en historisk dårlig måned på aktiemarkedet. Nogle påstår, at septembereffekten skyldes, at markedsaktørerne vender tilbage fra sommerferien, hvor aktiviteten på markedet generelt er lav. Andre mener, at det kan skyldes porteføljejusteringer og skatteomstændigheder, mens nogle påstår noget helt andet såsom at private investorer sælger ud for eksempelvis at betale uddannelse til sine børn. Hvorvidt alle disse omstændigheder påvirker markedet, må være op til en selv at vurdere, det er sandsynligvis en kombination af mange faktorer.

Derudover er det vigtigt at huske, at store historiske begivenheder også har fundet sted i september. Det gælder f.eks. angrebet på World Trade Center den 11. september 2001, og Lehman Brothers’ kollaps den 15. september 2008. Enkelte store begivenheder har derfor også stor indflydelse, og der har september været en uheldig måned, hvor der også i 2024 er mange makroøkonomiske begivenheder, der kan resultere i store udsving i den ene eller anden retning.

Er det tid til at sælge?

De seneste år har det været en profitabel strategi at undgå september måned. I september 2020 oplevede S&P 500 et fald på 3,92%, i 2021 et fald på 4,76%, i 2022 et fald på 9,34% og 2023 et fald på 4,87%. Markedet har altså oplevet relativt store fald i september de seneste år, hvor danske C25 ligeledes har været rødt med undtagelse af september 2020.

I 2024 har september ligeledes været en dårlig måned indtil nu med et fald på 3,82% for S&P 500 og 0,81% for C25. Det kan dog sagtens nå at ændre sig inden månedens udgang, hvorfor det er for tidligt at vurdere, om det også i 2024 havde været profitabelt at sælge inden indgangen af september.

Personligt nævnte jeg indledningsvist, at jeg ikke lader mig påvirke af de historiske udsving på aktiemarkedet, og vil afslutte på samme vis. Det er ikke en tilgang, jeg tillægger værdi, da det er umuligt at forudsige udviklingen på aktiemarkedet, der lige nu er styret af makroøkonomiske forhold og et tæt præsidentvalg i USA. Disse begivenheder forventer jeg resulterer i relativt store udsving på aktiemarkedet, men det kan både gå op og ned, hvorfor jeg ikke spekulerer i disse udsving, da min tidshorisont alligevel er meget lang.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Det første udbytte fra mine vindmøller på 2.800 kroner – Et skuffende udbytte?
  • Ørsted kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Solar kursmål
  • Sydbank kursmål
  • Ugens børsoverblik: FED-møde, Novo-regnskab og økonomiske nøgletal [Uge 19]
  • Boligmarkedet slår aktiemarkedet
  • NKT kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy