Intrinsic value er et bredt dækkende begreb, og dækker over den reelle værdi af et aktiv. Eksempelvis en virksomheds aktie. Det er et begreb, som Benjamin Graham blandt andet præsenterede i hans bog Security Analysis i 1934, hvor han insisterede på at lave værdiansættelser af aktier baseret på deres fundamentale forhold.

I denne beregner er Intrinsic value baseret på Benjamin Grahams værdiansættelsesmetode for aktier. Der findes mange andre formler, som kan være mere eller mindre retvisende. Der findes ligeledes beregnere til andre typer af værdipapirer – f.eks. optioner.

Denne beregner er en meget forsimplet version, som tager udgangspunkt i de grundprincipper, som Benjamin Graham brugte til at måle den reelle værdi i en aktie. Det er dermed kun et værktøj i en større samlet vurdering, og kan derfor også kaldes et supplement. Beregningerne danner dermed ikke baggrund for hverken køb eller salg af en aktie.

Benjamin Grahams reelle værdi formel.

V = den reelle værdi af en aktie baseret på Benjamin Grahams formel.

EPS = Indtjeningen per aktie, her går jeg ud fra seneste fuld regnskabsår. Dermed tager jeg ikke for de sidste 12 måneders opgjorte indtjening. Årsagen til dette er, at nogle aktier har større dele af omsætningen i bestemte kvartaler, hvorfor jeg mener det bedste udgangspunkt er seneste fulde regnskabsår.

8.5 = 8,5 er den PE-værdi, som Benjamin Graham mener er retfærdig for en aktie uden vækst. Altså en aktie der vækster indtjeningen med 0% årligt.

2 * G = Selskabets forventede årlige vækst i indtjening per aktie i de næste 7-10 år ganget med 2. Personligt kan jeg godt have svært ved at vurdere dette, hvorfor jeg tilstræber at tage udgangspunkt i konservative estimater. Du kan selv prøve dig frem med, hvor stor forskellen er mellem en vækst på 5% og en vækst på 7%.

4.4 = 4,4 er det risikofrie afkast, som kunne opnås i markedet i 1962. Tallet er baseret på renten ved AAA virksomhedsobligationer.

Y = Er det nuværende risikofrie afkast, som kan opnås gennem AAA virksomhedsobligationer. Per 13. januar var dette på 2,23%. Det nuværende risikofrie afkast kan findes her.

Hermed har vi styr på, hvordan formlen for Benjamin Grahams reelle værdi beregnes.

Sikkerhedsmarginen:

Sikkerhedsmarginen er en indikator for, hvor stor risiko der er forbundet med investeringen. Dette baserer sig kun på de forudgående beregninger, og dermed forskellen med nuværende kurs og den reelle estimerede værdi i selskabet. Normalvis siges det, at en sund sikkerhedsmargin er på 30-50%. Du kan nemt manipulere tallene til at passe ind i dette interval, hvorfor jeg ikke lægger betydelig vægt heri. Grundessensen er dog, at hvis den er under 30% er risikoen for stor til at være interessant.

Grunden til dette er, at de virkelige resultater kan variere fra dine estimater, og der derfor skal være en betydelig sikkerhedsmargin for at finde en god investering som valueinvestor. Såfremt din sikkerhedsmargin ender over 50% (i beregningen angivet som 0,5), er dine estimater højst sandsynligt for positive. Der mangler dermed højst sandsynligt at blive taget højde for nogle negative indvirkninger på væksten. Dette kan eksempelvis forekomme på selskaber, som har haft et ekstraordinært godt år, hvor du fremskriver samme vækst fremadrettet. Dette er dermed ikke et realistisk billede af væksten over de næste 7-10 år.

MS = Margin of Safety, som jeg på dansk kalder sikkerhedsmarginen.

V = Den tidligere beregnede reelle værdi af aktien.

CMP = Current Market Price, også kendt som nuværende aktiekurs.

Fri leg med beregner

Vi har nu fået redegjort for, hvordan beregneren fungerer, og hvordan disse tal skal opfattes. Derfor er der ikke andet for, end at slå sig løs i beregneren. Det er vigtigt for mig at understrege, at dette kun er et værktøj i en større samlet fundamental analyse af et selskab, og skal hverken danne grundlag for køb eller salg.