De seneste 5 år på aktiemarkedet har det danske aktiemarked været et af de absolut dårligste, hvor afkastet har været negativt med 11% siden sommeren 2021.
De amerikanske aktier er i mellemtiden steget 37%, mens de tyske aktier er steget 42% og befinder sig i en temmelig klar all time high på nuværende tidspunkt. Her kommer allerede den første store overraskelse. Tysklands økonomi har de seneste år været behandlet som om, at den er i en krise, negativ BNP-vækst og mange forfejlede projekter, som har medført et mindre politisk oprør.
Alligevel har det tyske aktiemarked været et af de stærkeste i samme periode, hvilket måske lyder ganske mærkværdigt. Det skyldes dog kombinationen af de største tyske aktier, da det ledende indeks udgøres af relativt få aktier, nærmere betegnet 40. Blandt disse 40 er en række store teknologivirksomheder, som blandt andet laver datacentre og anden infrastruktur til AI og anden teknologisk udvikling, som har skudt frem i de senere år.
Disse aktier har perfomet på den gode side af 100% og været drivkraften for det tyske marked – det samme ser vi i USA, hvor det er de teknologiske selskaber, særligt indenfor AI, som har trukket det helt store læs på afkastfronten. Denne type af aktier har vi dog ikke særlig stor tradition for i Danmark, hvor vi i stedet var et af de førende lande, da fokusset og hypen lå på de bæredygtige virksomheder.
Læs også: Hvad koster en studiebolig i Aarhus i 2025? [Budget for Min Nye Lejlighed]
Hvordan var det, da jeg startede med at investere?
Til trods for at jeg blot er 24 år, så har holdningen til det danske aktiemarked ændret sig markant siden jeg begyndte at interessere mig for danske aktier for under 10 år siden.
Dengang kunne der findes store fyldestgørende artikler omkring hvordan det danske aktiemarked siden finanskrisen havde outperformet de andre vestlige markeder. USA og resten af Europa var langt bagud på mængden af innovative selskaber, og vi var nærmest det bedst repræsenterede land på verdensplan, når det kommer til bæredygtige selskaber, der virkelig gjorde en forskel på internationalt plan.
Det var også tiden hvor Vestas og Ørsted stortrivedes, hvor særligt Ørsted iværksatte det ene megaprojekt efter det andet – der skulle foruden vindmøller laves enorme Power to X anlæg, hvor man kunne lave e-metanol, der kan benyttes til at drive grønne skibe og producere bæredygtigt plastik. Det føles som en ny investor dengang som om, at Ørsted var frontløberen på alle tænkelige transformative energikilder, der kunne gøre en positiv forskel, og omstille forsyningsnettet og transportsektoren.
Måske min hukommelse husker det en smule mere rosenrødt – ikke desto mindre, er det denne fortælling om de danske aktier, som jeg husker. Afkastmæssigt var det også rigtig attraktivt, hvor man nærmest skulle tro, at bæredygtige investorer havde fundet nogle gode memecoins. Desværre braste denne eventyrfortælling, og vi ser nu på et danske aktiemarked, der modtager stor kritik.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Værdiansættelsen af det danske aktiemarked
Det kræver nok ikke en PhD at lave konstateringen. Mange større danske selskaber har været udfordret i de seneste år. Om det er vores stolte bryggerier, der har haft problemer ift. de russiske aktiviteter og en masse usikkerhed, de bæredygtige frontløbere, som har oplevet stigende renter på udviklingsprojekter, der har gjort de ikke er rentable at fuldføre eller det er vores store transport konglomerater, som har været årsagen til denne ændring er svært at svare definitivt på, da det er en stor cocktail af, at de største danske selskaber ikke har været positioneret i de sektorer med størst vækst eller investorfokus de seneste 3 år.
Dette er dog med undtagelse af vores medicinselskaber, hvor væksten har været enorm. I de største af disse, Novo Nordisk, har tvivl om pipelinen, den amerikanske sundhedspolitik og en øget konkurrence dog næsten halveret aktien siden toppen, og sendt den tilbage i et niveau som ikke er set siden sommeren 2023 – selv det selskab der leverer allerbedst, har altså ikke formået at levere positivt afkast i en periode, hvor det amerikanske aktiemarked er oppe med 42%. Det er altså ikke sådant vildt fedt som investor i danske aktier.
Vi er dog så heldige at Daniel Skinbjerg fra Sampension har lavet denne flotte oversigt, hvor udfordringen tydeligt kan ses. Det danske aktiemarked har undervejs været alt for dyrt værdiansat relativt til USA, hvorfor det ikke alene er den fundamentale udvikling i selskaberne, men også hvor meget investorerne er villige til at betale for selskaberne, som har haft betydning.
Gør en mærkbar forskel
Lad os for sjov skyld sige, at indtjeningen per aktie forbliver den præcis samme set henover det næste år. Det amerikanske aktiemarked har en kursudvikling på 0%, og handles til den præcis samme PE-værdi.
Hvis det danske aktiemarked skulle opnå samme PE-værdi, skulle det stige 26,4%, hvilket i hvert fald ville lune gevaldigt på mit investeringsdepot. Skulle vi tilbage til en PE-værdi på 24,81 som i 2020, ville det kræve en stigning på 42%. Skulle vi nærme os toppen af værdiansættelsen med en PE-værdi på omkring 30 (der dog var påvirket af Covid-19, så meget urealistisk), ville der skulle ske en stigning på hele 71,6%.
Der er altså ikke noget at sige til, at det danske aktiemarked har performet rigtig dårligt, når vores PE-værdi befinder sig på et lavt niveau relativt til andre markeder, men egentlig er startet ud i et højere niveau.
Der er dog også rigtig mange dynamikker, som man skal være opmærksom på i denne sammenhæng. Vi har nogle transportselskaber, som levede meget højt på enorme fragtrater i en periode, som vi nok ikke skal forvente at se lige foreløbigt, hvorfor deres indtjening har været unaturligt høj og skal finde et normaliseret niveau igen.
Vi har mange selskaber, som i en længere periode har nydt godt af negative renter, der gjorde finansieringen af projekter enormt billige, muliggjorde en vækst, som ikke længere er en mulighed. Forventningerne til selskabernes fremtidige udvikling, og de seneste 12 måneders performance spiller altså alle en rolle i disse tal, hvorfor man ikke blot kan sige, at de danske aktier er billige, når deres PE-værdi er lavere end de amerikanske aktiers.
