Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Danske aktier med højt udbytte i 2025

Danske aktier med højt udbytte i 2025 [9 aktier med udbytte på >4%]

Posted on 20. februar 202520. februar 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Den danske regnskabssæson er i gang, og snart vil flere af de danske aktier udbetale store udbytter til sine aktionærer.

Mange af de velkendte danske aktier har allerede offentliggjort årsrapporter for 2024. Derfor har vi også fået indblik i de kommende udbytter, der udbetales i 2025, hos mange af aktierne. Flere af selskaberne har løftet sløret for ganske høje udbytter, og nogle af de aktier skal vi kigge lidt nærmere på i denne artikel.

Det er vigtigt at huske, at et højt udbytte ikke nødvendigvis betyder, at en aktie er en god investering. Aktien vil nemlig falde tilsvarende udbyttets værdi, hvorfor det i sidste ende blot er en påtvunget skat. Ens udbytte er en del af ens samlede afkast, hvorfor beskatningen er på 27% under progressionsgrænsen og 42% over progressionsgrænsen. I 2025 er progressionsgrænsen på 67.500 kroner.

Personligt er jeg ikke rendyrket udbytteinvestor, men opsøger primært udbytte gennem mine investeringsforeninger af skattemæssige årsager. På hjemmesiden er udbytte dog et større tema, og du kan finde en lang række artikler med fokus på netop udbytteaktier.

Læs også: Hvad kræver det for at kunne leve af udbytteaktier i 2025?

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Bankerne udbetaler høje udbytter i 2025

Kigger man på danske aktier med højt udbytte i 2025, kan man ikke komme udenom bankerne. Danske Bank, Nordea og Vestjysk Bank har allerede offentliggjort årsregnskab, og dermed givet indblik i de kommende udbyttebetalinger.

Danske Bank har valgt at udlodde hele overskuddet for 2024 til aktionærerne, hvor udbyttet er ekstraordinært højt i år. Det samlede udbytte for året ender på 28,7 kroner, men der er allerede udbetalt i alt 14 kroner per aktie efter halvårsrapporten samt efter overdragelsen af privatkundeforretningen i Norge til Nordea. Det kommende udbytte udgør således 14,7 kroner, og banken lander på en udbytteprocent på 14,09%, og bliver således en af de danske aktier med højest udbytte i 2025.

Nordea har tradition for at udlodde et stor andel af overskuddet til sine aktionærer, hvilket er tilfældet igen i 2025. Bankens politik er at udbetale 60-70% af overskuddet gennem udbyttet, hvor man i 2025 rammer midten af skiven med en payout-ratio på 65% for regnskabsåret 2024. Det kommende udbytte er på 0,94 EUR svarende til 7,01 kroner, hvilket svarer til en udbytteprocent på 8,98% baseret på aktiens lukkekurs for 2024.

Vestjysk Bank er en af de mindre danske banker, og efter flere år uden udbytte, er Vestjysk Bank tilbage som en af de solide danske udbytteaktier. Banken har lagt op til et udbytte på 0,4 kroner, hvilket svarer til en udbytteprocent på 9,39% sammenlignet med lukkekursen for 2024. Det er væsentligt at bemærke, at dette udbytte udgør 50% af bankens overskud for året, hvorfor Vestjysk Bank opnår denne høje udbytteprocent, men ved at udbetale en væsentlig mindre andel af overskuddet sammenlignet med Danske Bank og Nordea.

Mærsk udbetaler igen stort udbytte i 2025

Mærsk var i stort fokus omkring regnskabsårene 2021 og 2022, hvor selskabet leverede rekordstore overskud, og udbetalte enorme udbytter til sine aktionærer. Der blev udbetalt hhv. 2.500 kroner og 4.300 kroner. Mærsk måtte dog sidste år sænke sit udbytte til 515 kroner, hvilket understregede, at tiderne skiftede.

Mærsk har dog i 2025 mere end fordoblet udbyttet sammenlignet med sidste år, og udbyttet lyder på 1.120 kroner i 2025. Det er igen et højt udbytte fra Mærsk, og svarer til en udbytteprocent på 9,41% sammenlignet med lukkekursen i 2024. Derfor er Mærsk igen tilbage som en af de danske aktier med højest udbytte.

Der er dog flere danske aktier, der allerede har offentliggjort årsrapport for 2024, og dermed løftet sløret for det kommende udbytte, og har en udbytteprocent på omkring 4% eller over. Kigger vi på et andet C25-selskab, kan bl.a. fremhæves Carlsberg, der har en imponerende historik i sit udbytte, hvor de har øget udbyttet og samtidig holdt en stabil payout-ratio. Når udbyttet stiger med en stabil payout-ratio skyldes det vækst i indtjeningen. Carlsberg har gradvist siden finanskriseåret 2008 hævet sit udbytte årligt. Dengang var udbyttet 3,5 kroner per aktie, mens det i 2025 lyder på 27 kroner per aktie.

Carlsbergs udbytte er ikke blandt de højeste i Danmark, men efter aktien har været udfordret, lukkede aktien i 2024 i kurs 690. Det medvirker til en højere udbytteprocent, der baseret på lukkekursen i 2024 lyder på 3,91%. Kombineret med den stabile historik anser jeg Carlsberg som en af de mest solide udbytteaktier i Danmark.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Tryg med udbytte hvert kvartal

Tryg har udbetalt udbytte hvert kvartal siden 2017, og nærmer sig dermed 10 år i streg med kvartalsvise udbytter. Tryg har de seneste år udbetalt et større udbytte end indtjeningen, hvilket er vigtigt at være opmærksom på. Det ikke er holdbart på sigt at udbetale flere penge, end man tjener på bunden efter skat, hvilket Tryg har gjort de seneste tre regnskabsår.

Eftersom Tryg udbetaler udbytte hvert kvartal, skiller den sig også væsentligt ud fra andre danske udbytteaktier. Aktien har allerede udbetalt udbyttet for regnskabsåret 2024, og kommende udbytter fra Tryg er således baseret på resultaterne i 2025. Det samlede udbytte for regnskabsåret 2024 endte på 7,8 kroner, hvilket svarer til en udbytteprocent på 5,15% baseret på lukkekursen i 2024.

Kigger vi udenfor C25-indekset, findes der flere danske aktier med højt udbytte. Af dem som allerede har offentliggjort årsrapport for 2024, finder vi Alm. Brand, D/S Norden og Solar. Baseret på deres forslåede udbytte og lukkekurs i 2024, vil de udbetale et udbytte på hhv. 4,28%, 3,77% og 5,01%. Det er ganske pæne udbytter, som du kan dykke mere ned i gennem andre artikler her på hjemmesiden.

Regnskabssæsonen er endnu ikke slut, og flere af de danske udbytteaktier mangler således at offentliggøre deres kommende udbyttebetalinger. Det gælder eksempelvis North Media, der potentielt også kan udbetale et højt udbytte i 2025.

Liste over aktier med højt udbytte i 2025

På tabellen nedenunder har jeg samlet de danske aktier, som jeg har omtalt i denne artikel. Husk at aktierne falder tilsvarende udbyttets værdi, når det udbetales. På vores hjemmeside kan du finde artikler om alle selskabernes udbytter blot ved at benytte søgefunktionen på hjemmesiden.

AktieUdbytte per aktieKurs ultimo 2024Udbytteprocent
Danske Bank28.7 kr. (14 kr. er allerede udbetalt)203.714.09%
Nordea7,01 kr.78.18.98%
Vestjysk Bank0,4 kr.4.269.39%
Mærsk1.120 kr.11.9059.41%
Alm. Brand0.6 kr.14.034,28%
Tryg7.8 kr. (er udbetalt)151.55.15%
D/S Norden8 kr. (6 kr. er allerede udbetalt)212.43.77%
Solar15 kr.299.55.01%
Carlsberg27 kr.690.03.91%

I videoen herunder kigger jeg nærmere på udbyttet fra flere af de omtalte aktier.

2 thoughts on “Danske aktier med højt udbytte i 2025 [9 aktier med udbytte på >4%]”

  1. Timm Jensen siger:
    8. juli 2025 kl. 09:54

    udbetaler danske bank ikke udbytte 2 gange om året

    Svar
    1. Jonas Holm Jakobsen siger:
      8. juli 2025 kl. 15:39

      Det har de gjort jo, men har meldt ud at de går tilbage til årligt udbytte 🙂

      Jonas

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Sådan investerer jeg på min aldersopsparing i 2026
  • Novo Nordisk kursmål
  • Mærsk kursmål
  • Demant kursmål
  • DSV kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • NKT kursmål
  • Danske Bank kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy