På trods af at Danske Bank kalder June for en god og billig løsning, bør du være lidt skeptisk, før du investerer.

Danske Bank lancerede June i 2017 som en investeringsapp, der skulle gøre det nemt at komme i gang med at investere. Platformen var særligt henvendt unge, og da det kan være oplagt at komme i gang med at investere tidligt, havde platformen en god mission. June er sidenhen blevet integreret i Danske Banks mobilapp, og er ikke længere en selvstændig platform.

Tusindvis af danskere har valgt at investere gennem June, og eftersom mange danskere er kunder hos Danske Bank, er det fortsat vigtigt at sætte fokus på fordele og ulemper ved June. Personligt vil jeg holde mig fra at investere i June – ligegyldigt om man er ny eller erfaren på aktiemarkedet, hvilket vi skal se nærmere på gennem denne artikel.

Læs også: Nordnet One: Dette skal du vide, før du investerer.

Hvad er Danske Banks June?

Danske Bank beskriver June som en nem og simpel måde at komme i gang med at investere. Det skyldes, at man blot skal besvare nogle spørgsmål, hvorefter man kan være i gang med at investere baseret på ens besvarelser, hvor man kommer ind på bl.a. risikoprofil og præferencer til bæredygtighed.

Når du har besvaret spørgsmålene, vil du få en anbefaling til én af i alt ni forskellige fonde. Fondene indeholder en kombination af aktier og obligationer, og investerer i et udvalg af andre investeringsfonde. Konkret kan du få anbefalet én af de fire June-fonde eller én af de fem Globalt Ansvarlige Portefølje-fonde (også kaldet GAP-fonde), som i princippet ikke er June. Danske Bank har nok set muligheder for også at anbefale GAP-fondene, da de integrerede June i deres mobilapp.

June-fondenes investeringer i aktier og obligationer foregår via en række underliggende fonde, som er passivt forvaltede. Det vil sige, at de underliggende fonde så vidt muligt blot følger udvalgte aktie- og obligationsindeks. Dog kan der løbende ske justeringer, idet banken har personer til at overvåge fondene og deres risikoprofil, hvilket strider lidt imod princippet om passiv investering.

GAP-fondene har en høj andel af bæredygtige investeringer. Fondene søger at understøtte FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling ved delvist at investere i bæredygtige investeringer, der bidrager til disse mål. GAP-fondenes fokus på bæredygtige investeringer medfører en række restriktioner på, hvad fondene kan investere i, og derfor er investeringsuniverset smallere end for mange andre fonde. Det betyder også, at forvaltningen kræver flere ressourcer, hvorfor omkostningerne er højere ved GAP-fondene sammenlignet med June-fondene.

Hvad betaler du i omkostninger?

Baseret på mine erfaringer, ser det ud til, at Danske Bank har justeret i prismodellen for June. Der har tidligere været fremhævet nogle indirekte omkostninger med investering i June, men efter platformen er blevet integreret i Danske Banks mobilapp, ser det ud til, at omkostningerne alene dækker over de løbende omkostninger i fonden. Dvs. 0,69% for June-fondene og 0,89% for GAP-fondene.

På trods af at det umiddelbart virker til, at der ikke er andre omkostninger, er det fortsat høje årlige omkostninger. Derudover ved jeg ikke, om Danske Bank fortsat opkræver indirekte årlige omkostninger, og har disse informationer skjult et sted, hvor jeg ikke har opsnappet det. Dog er mit udgangspunkt i denne artikel, at omkostningerne alene dækker over ÅOP på hhv. 0,69% og 0,89% for June og GAP-fondene.

Det er indlysende, at der er billigere alternativer på markedet, når fondene indeholder en kombination af andre fonde. Det kan sammenlignes med, at jeg køber en sodavand til 15 kroner i supermarkedet, og sælger den videre til 17 kroner til en af mine kammerater. Jeg har gjort alt besværet, og min kammerat har ikke gjort noget udover at betale overpris.

Når det kommer til investering, kan det dog hurtigt blive mange penge, da det ofte ikke er småpenge, vi snakker om, men store dele af vores opsparing. Lad os f.eks. antage, at du investerer i en af GAP-fondene, betaler du 0,89 kroner om året for hver 100 kroner, du investerer. Det svarer til 8.900 kroner om året per 1.000.000 kroner. Nu er vi ikke kommet ind på beskatning af June endnu (kommer senere), men du kan finde alternative produkter med en tilsvarende eller for mange mere attraktiv beskatning med langt lavere omkostninger. Du kan f.eks. købe en udenlandsk ETF med årlige omkostninger på blot 0,20%, og så betaler du kun 0,20 kroner om året for hver 100 kroner, du investerer. Hvis porteføljen vokser til 1.000.000 kroner, svarer det til 2.000 kroner om året, og altså en besparelse på mange tusinde kroner om året sammenlignet med GAP-fondene.

Det er selvfølgelig ikke alle, der kommer til at løfte sin portefølje til 1.000.000 kroner, men det understreger alligevel vigtigheden af omkostningerne. Det kan nemlig hurtigt blive misvisende, når Danske Bank selv kalder June for en ”utrolig billig løsning”, da jeg omvendt vil kalde det en dyr løsning, da jeg hellere vil være ham, der køber sodavanden til en fair pris fremfor ham, der betaler overprisen, selvom det kræver lidt mere tid.

Beskatning af Danske Banks June

Beskatning er sammen med omkostningerne helt central at være opmærksom på, når det kommer til investering. Det gælder særligt ved en løsning som June, da det ellers kan resultere i negative overraskelser. June bliver nemlig lagerbeskattet som kapitalindkomst.

Det betyder, at du skal betale skat af den gevinst, du har haft på din investering hvert år – uanset om du har solgt din investering eller ej. Det kræver med andre ord fri kapital undervejs til at dække skatten. På et normalt aktiedepot foretrækker mange at blive beskattet efter realisationsprincippet, da vi på den måde kan udskyde skatten til det år, vi sælger, hvor vi samtidig får frigjort kapital til at dække skatten.

Der er samtidig mange, der foretrækker aktieindkomst fremfor kapitalindkomst, når det kommer til investering. Det er dog i høj grad individuelt, da kapitalindkomsten også kan være en klar fordel for nogle typer af investorer. Eftersom June beskattes som kapitalindkomst, er det svært at angive en præcis skattesats, da det afhænger af ens øvrige indkomst også kaldet personindkomst. Det vil typisk være en beskatning på 37-42%.

Hvis man investerer i aktiver, der beskattes som aktieindkomst, er skatten blot på 27% op til progressionsgrænsen, hvorefter skatten er 42%. Progressionsgrænsen i 2025 er på 67.500 kroner, hvorfor du kan have et afkast på 67.500 kroner om året uden at ramme den høje skat på 42%.

Min mening om June

Hvis det ikke allerede fremstår tydeligt, så er jeg ikke tilhænger af June. Formålet i sig selv er godt, idet man ønsker at gøre investering nemt og simpelt, men hvorfor skal man betale overpris, nu hvor June endda er en integreret del af Danske Banks eget investeringsunivers og ikke en selvstændig platform?

Der er mange alternative løsninger på markedet, der ligeledes er meget simple, men koster mindre i årlige omkostninger og har en mere attraktiv eller tilsvarende beskatning. Personligt vil jeg f.eks. gerne beskattes efter realisationsprincippet og som aktieindkomst. Derfor har jeg valgt en udbyttebetalende dansk investeringsforening på min månedsopsparing, hvor jeg desuden betaler mindre i årlige omkostninger.

Hvis man har det fint med lagerbeskatningen, kan man finde markant billigere ETF’er, hvor nogle endda har årlige omkostninger på under 0,1%. Der er både mulighed for at blive beskattet som aktieindkomst og kapitalindkomst alt efter ens præferencer med de udenlandske ETF’er.

Er man derfor på udkig efter at optimere sine investeringer og langsigtede opsparing, vil jeg ikke kigge mod June. Derimod vil jeg bruge lidt tid på at lære de basale ting om omkostninger og beskatning, og finde en fond, der passer til mine behov. Derefter vil jeg benytte en månedsopsparing, hvor fonden kan handles, for derigennem at undgå kurtageomkostninger og alene betale for de løbende årlige omkostninger i fonden.

Du kan se denne artikel gennemgået på video herunder.