Danmark har mange interessante udbytteaktier, og snart starter den store udbyttesæson blandt de danske aktier i 2026.
Et af de store temaer på vores hjemmeside er udbytte, hvorfor udbyttesæsonen ofte er en travl periode. Mange selskaber vil snart præsentere årsrapport, og det betyder også, at udbytteaktierne vil løfte sløret for de kommende udbytter. Er du ikke allerede i gang med at investere, eller vil du gerne blive klogere på din investeringsstrategi, kan du overveje at tage en gratis investeringsplan hos Norm Invest (reklamelink).
I denne artikel har jeg samlet et overblik over de forventede udbytter for en række af de danske aktier i 2026. Det er vigtigt at understrege, at det alene er forventede udbytter og ikke de endelige udbytter. Derfor kan de endelige udbytter afvige meget fra de udbytter, som fremgår af denne artikel. De endelige udbytter vil fremgå af selskabernes regnskaber, hvorefter de skal godkendes på de ordinære generalforsamlinger i 2026.
Kilden til en række af de forventede udbytter, som er præsenteret i denne artikel, er Saxoinvestor. De er indtastet den 13. januar 2026, hvorfor de kan se anderledes ud, hvis du tilgår Saxoinvestor, når du læser denne artikel.
Læs også: Køb dine første aktier i 2026: Sådan kommer du i gang.
💡 Få 50 kr. gratis hos Firi
(Reklame)
🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden 'da98b6a7'.
Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.
Klik dig frem til hvad du søger
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Novo Nordisk udbytte 2026
Novo Nordisk har en flot udbyttehistorik, og er en af de solide danske udbytteaktier. Udbyttet er steget løbende hvert år de seneste mange år, mens selskabet har fastholdt en stabil payout-ratio, hvorfor de stigende udbytter er finansieret af vækst i forretningen. Det er positivt.
Novo Nordisk har allerede udbetalt 3,75 kroner i udbytte for indeværende regnskabsår efter halvårsrapporten i august. Analytikerne har i løbet af 2025 sænket deres estimater og forventninger til årets resultat for Novo Nordisk. Det har selvfølgelig også betydning for det kommende udbytte fra selskabet.
Min forventning er, at Novo Nordisk vil holde fast i den gode historik i udbyttet, og derfor ikke sænke udbyttet i 2026, selvom det har været et mere udfordrende år for den danske gigant. Der blev sidste år udbetalt 7,9 kroner per aktie efter generalforsamlingen, og bliver det tilfældet igen i år, vil udbyttet lande på 11,65 kroner per aktie for året, hvilket vil være en smule over udbyttet for sidste år, der udgjorde 11,40 kroner pga. det lavere halvårlige udbytte. Bliver udbyttet på samme niveau som sidste år, vil det kommende udbytte udgøre 7,65 kroner, så udbyttet for året vil udgøre 11,40 kroner.
Derfor er min vurdering, at udbyttet lander i intervallet 11,40-11,65 kroner for seneste regnskabsår, og det kommende udbytte efter generalforsamlingen i 2026 udgør 7,65-7,90 kroner. Baseret på en aktiekurs på 380 svarer det til en udbytteprocent på ca. 3%. På tabellen nedenunder kan du se historikken i selskabets udbytte.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 11,4 kr. | 50,2% |
| 2023 | 9,4 kr. | 50,2% |
| 2022 | 6,2 kr. | 50,3% |
| 2021 | 5,2 kr. | 49,6% |
| 2020 | 4,55 kr. | 50,0% |
| 2019 | 4,18 kr. | 50,5% |
| 2018 | 4,075 kr. | 50,6% |
| 2017 | 3,925 kr. | 50,4% |
Mærsk udbytte 2026
Mærsk har tidligere udbetalt rekordstore udbytter til sine aktionærer, og selvom det kommende udbytte ikke ser ud til at blive helt så stort, er der fortsat et fint udbytte på vej. Analytikere forventer i skrivende stund, at Mærsk vil lande en indtjening per aktie i niveauet 194 USD for regnskabsåret 2025, og med en udbyttepolitik der beskriver et mål om at udbetale 30-50%, svarer det til et ventet udbytte på 58,2-97 USD eller 372-620 kroner omregnet til danske kroner. Midten af dette interval svarer til ca. 500 kroner.
Mærsk-aktien handles i skrivende stund i kurs 15.875, hvorfor et udbytte på 500 kroner per aktie vil svare til en udbytteprocent på 3,2%. Det er et ganske højt udbytte, selvom det er langt fra rekordniveauet i 2021 og 2022. På tabellen nedenunder kan du se historikken i selskabets udbytte.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 1.120 kr. |
| 2023 | 515 kr. |
| 2022 | 4.300 kr. |
| 2021 | 2.500 kr. |
| 2020 | 330 kr. |
| 2019 | 150 kr. |
| 2018 | 150 kr. |
| 2017 | 150 kr. |
Danske Bank udbytte 2026
Danske Bank har udbetalt store udbytte de seneste år som følge af en generelt god periode for de danske banker. Det kommende udbytte forventes også at blive ganske stort, selvom det dog ikke bliver ikke lige så stort, som det var for sidste regnskabsår, hvor udbyttet var ekstraordinært højt efter overdragelsen af privatkundeforretningen i Norge til Nordea, der resulterede i et ekstraordinært udbytte på 6,5 kroner per aktie.
Danske Bank har tidligere udbetalt udbytte halvårligt, men det valgte banken at droppe i år, hvorfor der ikke blev udbetalt et interim udbytte efter halvårsrapporten. Derfor vil hele udbyttet for regnskabsåret 2025 blive udbetalt efter generalforsamlingen i 2026.
Banken forventer at lande et resultat for året på 21-23 mia. kroner. Analytikerne forventer, at resultatet vil ende i den øvre ende af denne guidance, men hvis vi tager udgangspunkt i midten af guidance, vil det samlede udbytte forventeligt udgøre 8,8-13,2 mia. kroner, da bankens udbyttepolitik er at udbetalt 40-60% af overskuddet gennem udbytte. Tager vi udgangspunkt i midten af udbyttepolitikken, svarer det til et forventet samlet udbytte på 11 mia. kroner, eller hvad der svarer til ca. 13,2 kroner per aktie.
Det er dog værd at bemærke, at Danske Bank i 2023 udbetalte et udbytte i den høje ende af udbyttepolitikken, mens sidste år var ekstraordinært, og man udbetalte 100% fordelt på ordinære og ekstraordinære udbytter. Det vil således ikke være en overraskelse, hvis Danske Bank udbetaler et udbytte i den høje ende, og således udbetaler op mod 15,8 kroner per aktie med udgangspunkt i et resultat i midten af guidance på 22 mia. kroner – måske endda endnu højere, hvis analytikerne får ret i, at årets resultat ender i den øvre ende af guidance.
💡 Få 50 kr. gratis hos Firi
(Reklame)
🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden 'da98b6a7'.
Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.
Tryg udbytte 2026
Tryg skiller sig ud sammenlignet med andre danske udbytteaktier, idet selskabet har tradition for at udbetale kvartalsvist udbytte, hvilket forventes at fortsætte i 2026. Tryg sigter efter at tilbyde et nominel, stabilt og stigende udbytte på årlig basis. Den målsatte udbetaling på 60-90% (baseret på driftsindtjening) af resultatet efter skat er sekundær sammenlignet med målet om stigende udbytte, hvorfor selskabet i flere år har udbetalt mere end 100% af overskuddet som udbytte, hvilket selvsagt ikke er en holdbar tendens.
For regnskabsåret 2025 vil Tryg med al sandsynlighed ende på et udbytte på 8,2 kroner per aktie, hvoraf 6,15 kroner allerede er udbetalt. Tryg har nemlig udbetalt 2,05 kroner per aktie efter hvert kvartal, som ligeledes forventes at blive udbetalt her i starten af 2026, før der formentligt venter endnu en udbyttestigning, når der udbetales udbytte efter første kvartal.
Tryg handles i skrivende stund i kurs 159, hvorfor årets samlede udbytte på 8,2 kroner per aktie svarer til en udbytteprocent på 5,2%.
ISS udbytte 2026
ISS har generelt en målsætning om at udbetale et stabilt og stigende udbytte på 20-40% af selskabets overskud. De seneste år har selskabet udbetalt et udbytte i den lave ende af udbyttepolitikken – nemlig 20% af det justerede resultat. Det giver gode muligheder for udbyttevækst i 2026, da selskabet har mulighed for at udbetalt en større andel af overskuddet og samtidig overholde udbyttepolitikken.
Baseret på estimater indsamlet af Saxoinvestor, forventer analytikere et udbytte per aktie i niveauet 3,7 kroner. Det vil være en pæn stigning ift. sidste år, hvor udbyttet udgjorde 3,1 kroner per aktie. Du kan se aktiens historiske udbytte nedenunder, der ligeledes viser, at selskabet for få år tilbage tog en pause med udbyttebetalingerne.
ISS-aktien handles i skrivende stund i kurs 235 efter en meget flot kursudvikling i 2025, hvorfor aktien med et forventet udbytte på 3,7 kroner handles til en udbytteprocent på 1,6%. Det er i den lave ende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ISS heller ikke udbetaler størstedelen af overskuddet gennem udbytte, og desuden har gennemført relativt store aktietilbagekøbsprogrammer.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 3,1 kr. |
| 2023 | 2,3 kr. |
| 2022 | 2,1 kr. |
| 2021 | - |
| 2020 | - |
| 2019 | - |
| 2018 | 7,7 kr. |
DSV udbytte 2026
DSV er ikke en udpræget udbytteaktie – slet ikke i disse år, hvor det altoverskyggende tema er integrationen af DB Schenker. Det afspejles også i logistikgigantens udbyttepolitik, hvor der fremgår et mål om at udbetale 10-15% af overskuddet som udbytte.
De seneste par år har DSV udbetalt et udbytte på 7 kroner per aktie, og ifølge estimater indsamlet af Saxoinvestor er det nogenlunde dette niveau, der også forventes i år – hvis altså man overhovedet prioriterer udbytte, hvilket nok er tvivlsomt ovenpå det store opkøb. DSV har historisk haft mere fokus på aktietilbagekøb, og de udprægede udbytteinvestorer bør derfor se mod andre aktier end DSV, hvor afkastet i højere grad skal hentes gennem kursstigninger.
Torm udbytte 2026
Torm har igen det seneste år udbetalt udbytte til sine aktionærer kvartalsvist. Efter de første to kvartaler blev der begge gange udbetalt 0,4 USD, mens der for tredje kvartal blev udbetalt 0,62 USD, hvorfor der i alt allerede er blevet udbetalt 1,42 USD svarende til ca. 9,1 kroner med nuværende valutakurser.
For året viser estimater indsamlet af Saxoinvestor, at udbyttet forventes at lande på ca. 13,2 kroner for året. Eftersom ca. 9,1 kroner allerede er udbetalt, svarer det til et forventet udbytte på ca. 4,1 kroner efter årsrapporten. Torm handles i skrivende stund i kurs 151, hvorfor et samlet udbytte på 13,2 kroner per aktie vil svarer til en udbytteprocent på hele 8,7%, hvilket er en meget høj udbytteprocent. Husk dog at være opmærksom på, at størstedelen af udbyttet for sidste regnskabsår allerede er udbetalt.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Carlsberg udbytte 2026
De seneste tre år har Carlsberg udbetalt et udbytte på 27 kroner per aktie, og har således ikke løftet udbyttet i en årrække. Fra perioden fra 2015-2022 har Carlsberg ellers løftet udbyttet hvert år, og spørgsmålet er, om bryggeriet i 2026 igen vil løfte udbyttet ovenpå resultatet for 2025.
Det er dog svært at forudsige, da Carlsberg har løftet sin gæld efter opkøbet af Britvic, der ligeledes resulterede i, at Carlsberg droppede sit aktietilbagekøb i sommeren 2024 efter opkøbet. Derfor er min egen forventning, at Carlsberg vil holde fast i udbyttet på 27 kroner, så de holder fast i deres gode historik, hvor de ikke har sænket udbyttet i en menneskealder. Estimater fra Saxoinvestor giver dog et andet billede, da deres konsensusestimater viser et ventet udbytte på 28,6 kroner per aktie.
Aktien handles i skrivende stund i kurs 848, og med et forventet udbytte på 28,6 kroner per aktie vil det svare til en udbytteprocent på 3,4%. På tabellen nedenunder fremgår Carlsbergs imponerende udbyttehistorik.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio (adjusted) |
|---|---|---|
| 2024 | 27 kr. | 49% |
| 2023 | 27 kr. | 49% |
| 2022 | 27 kr. | 48% |
| 2021 | 24 kr. | 49% |
| 2020 | 22 kr. | 50% |
| 2019 | 21 kr. | 50% |
| 2018 | 18 kr. | 51% |
| 2017 | 16 kr. | 50% |
| 2016 | 10 kr. | 39% |
| 2015 | 9 kr. | 32% |
| 2014 | 9 kr. | 25% |
| 2013 | 8 kr. | 21% |
| 2012 | 6 kr. | 17% |
| 2011 | 5,5 kr. | 16% |
| 2010 | 5 kr. | 14% |
| 2009 | 3,5 kr. | 13% |
| 2008 | 3,5 kr. | 20% (ikke justeret) |
| 2007 | 4,8 kr. | 20% (ikke justeret) |
Royal Unibrew udbytte 2026
Royal Unibrew er ligesom Carlsberg en solid dansk udbytteaktie. Royal Unibrew har en generel målsætning om at udbetale 40-60% af selskabets overskud gennem udbyttet. Dette har selskabet levet op til de seneste mange år, hvis man ser bort for 2023, hvor selskabet udbetalte 66% af overskuddet gennem udbyttet. Med en relativ stabil payout-ratio de seneste år, har Royal Unibrew således primært løftet udbyttet gennem en fremgang i indtjeningen per aktie, der er vokset fra 24,1 kroner i 2020 til 29,2 kroner i 2024.
Forventeligt stiger indtjeningen per aktie yderligere i 2025. Det betyder også, at analytikerne ifølge estimater indsamlet af Saxoinvestor forventer en mindre fremgang i udbyttet i 2026. Konkret viser estimaterne et forventet udbytte i niveauet 15,9 kroner per aktie, hvilket med en aktiekurs på 589 svarer til en forventet udbytteprocent på 2,7%.
Du kan finde en oversigt over Royal Unibrews udbyttebetalinger de seneste år herunder.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 15,0 kr. | 51% |
| 2023 | 14,5 kr. | 66% |
| 2022 | 14,5 kr. | 49% |
| 2021 | 14,5 kr. | 55% |
| 2020 | 13,5 kr. | 56% |
| 2019 | 12,2 kr. | 54% |
| 2018 | 10,8 kr. | 53% |
| 2017 | 8,9 kr. | 56% |
D/S Norden udbytte 2026
D/S Norden har som Torm og Tryg udbetalt udbytte kvartalsvist gennem det seneste år. Efter hvert kvartal er der blevet udbetalt 2 kroner per aktie, og det er nok ganske sandsynligt, at udbyttet efter den ordinære generalforsamling i 2026 ligeledes ender på 2 kroner per aktie, så det samlede udbytte per aktie ender på 8 kroner. Det vil i så fald være på niveau med sidste år.
D/S Norden har i deres udbyttepolitik en målsætning om minimum at udlodde 50% af deres net-result til aktionærerne. Selskabets udbytte sidste år udgjorde kun 21,6% af årets resultat, men eftersom der også blev gennemført et større aktietilbagekøbsprogram, endte den samlede udlodning på 62%. Aktien handles i skrivende stund i kurs 285, hvorfor et samlet udbytte på 8 kroner for sidste regnskabsår vil svare til en udbytteprocent på 2,8%. Husk dog at størstedelen af udbyttet allerede er udbetalt.
På tabellen herunder fremgår udviklingen i D/S Nordens udbytte de seneste år.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 8 kr. | 21,6% |
| 2023 | 45,0 kr. | 53,1% |
| 2022 | 90,0 kr. | 57,1% |
| 2021 | 18,0 kr. | 49,1% |
| 2020 | 9,0 kr. | 65,3% |
| 2019 | 2,5 kr. | 76,6% |
| 2018 | 2,0 kr. | 41,7% |
| 2017 | - | - |
Jyske Bank udbytte 2026
Jyske Bank lancerede for et par år tilbage en ny udlodningspolitik. Det indebar, at bestyrelsen fra og med regnskabsåret 2024 ville udlodde et årligt udbytte i niveauet 30% af resultatet. Det årlige udbytte suppleres af aktietilbagekøb afhængigt af Jyske Banks kapitalposition. Jyske Bank meddelte den 14. januar, at resultatet per aktie for 2025 forventes at ende på ca. 85 kroner, hvilket svarer til et ventet udbytte på ca. 25,5 kroner per aktie, hvis tager udgangspunkt i, at 30% udbetales til aktionærerne gennem udbytte.
Det er nogle rigtig gode år for bankerne, hvorfor en række af de danske bankaktier også udbetaler flotte udbytter i disse år. Jyske Bank er ingen undtagelse, selvom deres udbytte på 30% er væsentligt under andre banker. Med et ventet udbytte på 25,5 kroner per aktie handles aktien med en aktiekurs på 934 til en forventet udbytteprocent på 2,7%.
På tabellen herunder kan du se den historiske udvikling i Jyske Banks udbytte og resultat per aktie.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Resultat per aktie |
|---|---|---|
| 2024 | 24,00 kr. | 80,0 kr. |
| 2023 | 7,78 kr. (+7,78 kr. i ekstraordinært udbytte) | 89,3 kr. |
| 2022 | 0 kr. | 55,4 kr. |
| 2021 | 0 kr. | 42,4 kr. |
| 2020 | 0 kr. | 19,8 kr. |
| 2019 | 0 kr. | 29,0 kr. |
| 2018 | 11,7 kr. | 28,2 kr. |
Nordea udbytte 2026
Nordea har tradition for at udbetale et højt udbytte, hvilket afspejles af selskabets udbyttepolitik. Ifølge deres udbyttepolitik sigter Nordea efter at nå en payout-ratio på 60-70%, hvilket kan sammenlignes med 30% for føromtalte Jyske Bank og 40-60% hos Danske Bank.
Estimater indsamlet af Saxoinvestor viser et ventet udbytte på 0,96 euro per aktie for Nordea. Det svarer til ca. 7,2 kroner per aktie omregnet til danske kroner, og en lille stigning sammenlignet med sidste år, hvor der blev udbetalt 0,94 euro per aktie. Det fremgår af tabellen nedenunder. Aktien handles i skrivende stund i kurs 124, hvorfor et udbytte på 7,2 kroner vil svare til en udbytteprocent på 5,8%.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 0,94 EUR |
| 2023 | 0,92 EUR |
| 2022 | 0,80 EUR |
| 2021 | 0,69 EUR |
| 2020 | 0,39 EUR |
| 2019 | 0,40 EUR |
Ambu udbytte 2026
Ambu har skævt regnskabsår, hvorfor et potentielt udbytte fra Ambu først vil blive udbetalt i slutningen af 2026. Ambu er ikke en udpræget udbytteaktie. Tværtimod. Ambu er i højere grad en vækstaktie, hvorfor du ikke bør kigge på Ambu, hvis du leder efter aktier med højt udbytte. Dog har selskabet udbetalt et mindre udbytte de seneste år, og ifølge konsensestimater er mulighed for endnu et udbytte i 2026.
Ambu beskrev i forlængelse af årsrapporten i 2024, at man opdaterede udbyttepolitikken fra at udbetale i omegnen af 30% af årets resultat som udbytte til op til 30% af årets resultat som udbytte. Der blev sidste år udbetalt 18% gennem udbyttet svarende til 0,41 kroner per aktie.
For regnskabsåret 2025/26 forventer analytikere ifølge estimater indsamlet af Saxoinvestor, at Ambu vil udbetale et udbytte på 0,39 kroner per aktie – og dermed lidt lavere end sidste år. Aktien handles i skrivende stund i kurs 91, hvorfor et udbytte på 0,39 kroner per aktie vil svare til en udbytteprocent på 0,4%. På nedenstående tabel fremgår udviklingen i Ambus udbytte de seneste 6 regnskabsår samt den tilhørende payout-ratio.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 24/25 | 0,41 kr. | 18% |
| 23/24 | 0,38 kr. | 43% |
| 22/23 | - | - |
| 21/22 | - | - |
| 20/21 | 0,29 kr. | 30% |
| 19/20 | 0,29 kr. | 30% |
Vestas udbytte 2026
Efter regnskabsåret 2024 valgte Vestas i 2025 at udbetale et udbytte på 0,07 euro svarende til lidt over 0,5 kroner per aktie. Det svarede til 15% af overskuddet, og var dermed under selskabets udbyttepolitik, hvor det fremgår, at selskabet normalvis ønsker at udbetale 25-30% af overskuddet. Det var med andre ord et meget symbolsk udbytte, der blev udbetalt sidste år.
Vestas udbetalte ikke udbytte efter regnskabsårene 2022 og 2023, hvorfor der ikke har været meget at hente de seneste år, hvis man er udbytteinvestor. Der er dog formentligt lidt mere at hente i 2026, men efter store stigninger i aktiekursen den seneste tid, vil det formentligt fortsat være et meget lille udbytte.
Ifølge estimater indsamlet af Saxoinvestor er konsensus et udbytte på 1,3 kroner per aktie – altså mere end en fordobling sammenlignet med udbyttet sidste år. Aktien handles i skrivende stund i kurs 185, hvorfor det vil svare til en udbytteprocent på 0,7%. På tabellen nedenunder fremgår udviklingen i Vestas’ udbytte og payout-ratio de seneste år.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 0,07 EUR | 15% |
| 2023 | - | - |
| 2022 | - | - |
| 2021 | 0,1 EUR. | 36% |
| 2020 | 0,23 EUR. | 30% |
| 2019 | 1,06 EUR. | 30% |
| 2018 | 1,00 EUR. | 30% |
| 2017 | 1,24 EUR. | 29,9% |
Ørsted udbytte 2026
Ørsted har haft et turbulent år, hvor man har gennemført en enorm kapitalforhøjelse. Derfor er der ikke udbytte på vej til aktionærerne i Ørsted, hvilket desuden allerede har været kommunikeret.
Allerede i forbindelse med årsrapporten for 2023 meddelte Ørsted, at udbyttet sættes på pause for regnskabsårene 2023-2025, hvorfor aktionærerne ikke skulle forvente udbytte før tidligst i 2027. Derfor har Ørsted heller ikke udbetalt udbytte de seneste år, hvilket fremgår af tabellen herunder, hvor vi ligeledes kan se, at selskabet ellers tidligere har udbetalt pæne udbytter.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent |
|---|---|---|
| 2024 | - | - |
| 2023 | - | - |
| 2022 | 13,5 kr. | 2,1% |
| 2021 | 12,5 kr. | 1,5% |
| 2020 | 11,5 kr. | 0,9% |
| 2019 | 10,5 kr. | 1,5% |
| 2018 | 9,8 kr. | 2,2% |
| 2017 | 9,0 kr. | 2,7% |
| 2016 | 6,0 kr. | 2,2% |
AL Sydbank udbytte 2026
AL Sydbank har en målsætning om at udbetale 30-50% af bankens overskud gennem udbyttet. De seneste år har udbyttet været i den høje ende af denne udbyttepolitik, hvilket var før Sydbank fusionerede med Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.
Estimater indhentet af Saxoinvestor viser et ventet udbytte på 23,41 kroner per aktie, hvilket er under udbyttet fra Sydbank sidste år på 26,88. Aktien handles i skrivende stund i kurs 563, hvorfor det vil svare til et udbytte på 4,2%.
💡 Få 50 kr. gratis hos Firi
(Reklame)
🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden 'da98b6a7'.
Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.
Rockwool udbytte 2026
Rockwool har fået en hård start på 2026, efter Putin har indefrosset selskabets aktiviteter i Rusland. Rockwool beskriver i sin udbyttepolitik, at de har et ønske om at udbetale et stabilt udbytte og minimum at udbetale et udbytte svarende til en tredjedel af overskuddet. Med andre ord ønsker Rockwool at ramme en payout-ratio på minimum 33,3%. Dette har selskabet mere eller mindre efterlevet de seneste mange år, hvilket fremgår af tabellen herunder. Bemærk at Rockwool har gennemført et aktiesplit i forholdet 1:10, hvilket der ikke er justeret for i tabellen.
Rockwool udbetalte sidste år et udbytte på 6,3 kroner per aktie justeret for aktiesplittet. Konsensusestimater ifølge Saxoinvestor viser et ventet udbytte i niveauet 5,5 kroner per aktie, hvilket vil svare til en udbytteprocent på ca. 2,6% baseret på nuværende aktiekurs på 208. Denne ventede tilbagegang skyldes en ventet nedgang i indtjeningen per aktie.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 63 kr. | 33,2% |
| 2023 | 43 kr. | 32,1% |
| 2022 | 35 kr. | 37,3% |
| 2021 | 35 kr. | 33,5% |
| 2020 | 32 kr. | 37,7% |
| 2019 | 32 kr. | 33,3% |
| 2018 | 29,9 kr. | 33,3% |
| 2017 | 24 kr. | 33,3% |
Pandora udbytte 2026
Pandora opdaterede i 2023 sin udbyttepolitik fra at nå en udbytteprocent på omkring 2% til nu at stræbe efter at udbetale et stabilt eller stigende udbytte til sine aktionærer. Pandora har historisk haft stort fokus på at udlodde kapital til sine aktionærer gennem både udbytte og aktietilbagekøbsprogrammet, hvor payout-rationen i nogle perioder endda har været over 100%, når man inkluderer aktietilbagekøbsprogrammerne. Det fremgår af tabellen nedenunder.
Pandora har en solid historik i sit udbytte, hvor man fra regnskabsåret 2019 til 2024 har mere end fordoblet udbyttet. Ifølge estimater indhentet af Saxoinvestor forventes igen fremgang i udbyttet i 2026, hvor analytikerne angiveligt forventer et udbytte i niveauet 21 kroner per aktie. Efter en større nedtur for aktien det seneste år, handles aktien nu i kurs 558, hvorfor et udbytte på 21 kroner per aktie vil svare til en udbytteprocent på 3,8%. Derudover er selvfølgelig mulighed for aktietilbagekøb.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie (paid) | Payout-ratio (inkl. aktietilbagekøb) |
|---|---|---|
| 2024 | 20 kr. | 105% |
| 2023 | 18 kr. | 136% |
| 2022 | 16 kr. | 100% |
| 2021 | 16 kr. | 115% |
| 2020 | - | 65% |
| 2019 | 9 kr. | 147% |
| 2018 | 9 kr. | 104% |
Novonesis udbytte 2026
Novonesis udbetalte sidste år et samlet udbytte på 6,2 kroner per aktie. Ifølge estimater indhentet af Saxoinvestor forventes en mindre tilbagegang, hvor analytikerne angiveligt forventer et udbytte i niveauet 5,5 kroner per aktie. Aktien handles i skrivende stund i kurs 418, hvilket svarer til en forventet udbytteprocent på 1,3%.
Netcompany udbytte 2026
Netcompany er ikke kendt for at være en udpræget udbytteaktie, men omvendt en mere vækstpræget aktie. Tidligere har Netcompany udbetalt et mindre udbytte til sine aktionærer, men det er ikke ventet, at selskabet vil udbetale udbytte i 2026. Netcompany har i højere grad fokuseret på aktietilbagekøb i deres kapitalallokering.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Lundbeck udbytte 2026
Lundbeck har en udbyttepolitik, der indebærer et mål om at nå en payout-ratio på 30-60%. De seneste efterhånden mange år har udbyttet været i bunden af denne politik, hvor der altså er udbetalt omkring 30% af årets resultat, hvilket sidste år svarede til 0,95 kroner per aktie. For regnskabsåret 2021 lød udbyttet på 0,4 kroner per aktie med en tilsvarende payout-ratio, hvilket vidner om en solid udvikling i indtjeningen per aktie.
Baseret på estimater indsamlet af Saxoinvestor ventes fremgang i udbyttet i 2026, hvor der konkret forventes et udbytte på 1,26 kroner per aktie. Aktien handles i skrivende stund i kurs 45 kroner, hvilket vil svare til en udbytteprocent på 2,8%. Aktiens udbyttehistorik fremgår af tabellen herunder.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 0,95 kr. | 30% |
| 2023 | 0,70 kr. | 30% |
| 2022 | 0,58 kr. | 30% |
| 2021 | 0,4 kr. | 30% |
| 2020 | 0,5 kr | 31% |
| 2019 | 0,82 kr. | 35% |
| 2018 | 2,4 kr. | 67% |
| 2017 | 1,6 kr. | 29% |
Coloplast udbytte 2026
Coloplast har skævt regnskabsår, hvorfor Coloplast først ventes at udbetale udbytte i slutningen af 2026. Dog har selskabet tradition for at udbetale halvårligt udbytte, hvorfor aktionærerne kan se frem til udbytte to gange i løbet af 2026.
Coloplast har en udbyttepolitik, der beskriver, at de stræber efter at nå en payout-ratio på 60-80% gennem udbyttebetalinger og aktietilbagekøbsprogrammer. Det har dog ikke været overholdt de seneste år, idet selskabet har prioriteret at vækste udbyttet. Det samlede udbytte sidste år udgjorde 23 kroner per aktie, hvilket svarede til en payout-ratio på 130%, hvorfor udbyttet var større end årets overskud, hvilke ikke er holdbart på lang sigt, hvorfor selskabet skal vokse bundlinjen for at vedligeholde væksten i udbyttet.
De seneste mange år har Coloplast løftet udbyttet 1 krone om året, hvilket fremgår af tabellen herunder. Det er svært at spå, om denne tendens vil fortsætte i 2026, men spørger man analytikerne, viser konsensusestimater indsamlet af Saxoinvestor, at der venter tilbagegang i udbyttet. Konsensusestimater viser nemlig, at der ventes et udbytte i niveauet 21,37 kroner per aktie, hvilket med nuværende aktiekurs på 570 vil svare til en udbytteprocent på 3,8%.
GN Store Nord udbytte 2026
GN Store Nord har tidligere udbetalt udbytte til sine aktionærer. Selskabet er dog inde i en periode, hvor det handler om at sænke gælden, hvorfor udlodning ikke har været et tema de seneste år. GN Store Nord har dog fastholdt deres udbyttepolitik, hvilket åbner for udbytte og aktietilbagekøb på et senere tidspunkt, når gælden er reduceret.
Deres udbyttepolitik beskriver, at de sigter efter at udbetale 15-25% af årets overskud som udbytte til aktionærerne samt at distribuere yderligere kapital gennem aktietilbagekøbsprogrammer.
FLSmidth & Co. Udbytte 2026
FLSmidth har en målsætning om at nå en payout-ratio på 30-50%, og har ligeledes en stabil udbyttehistorik, hvor de siden 1990 har udbetalt udbytte hvert år med undtagelse af kriseprægede perioder (2001, 2002, 2008 og 2019). Der blev sidste år udbetalt et udbytte på 8 kroner per aktie, hvilket var en fordobling sammenlignet med forrige år. Du kan få et indblik i selskabets udbyttehistorik på tabellen nedenunder.
Estimater indsamlet af Saxoinvestor indikerer et udbytte i niveauet 8,59 kroner per aktie i 2026. Aktien handles i skrivende stund i kurs 505, hvorfor det vil svare til en udbytteprocent på 1,7%.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 8 kr. | 45% |
| 2023 | 4 kr. | 47% |
| 2022 | 3 kr. | 49% |
| 2021 | 3 kr. | 48% |
| 2020 | 2 kr. | 50% |
| 2019 | 0 kr. | - |
| 2018 | 9 kr. | 72% |
| 2017 | 8 kr. | 539% |
Bavarian Nordic udbytte 2026
Bavarian Nordic vil forventeligt ikke udbetale udbytte i 2026. Tilbage i 2024 afholdt selskabet dog en kapitalmarkedsdag, hvor man åbnede for mulige udbytter i fremtiden. Det fremgik dog også dengang, at man anså det mest fordelagtigt at gennemføre aktietilbagekøb fremfor udbyttebetalinger, hvilket altså også blev offentliggjort i december 2025, hvor man præsenterede et aktietilbagekøbsprogram på op mod 500 mio. kroner.
💡 Få 50 kr. gratis hos Firi
(Reklame)
🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden 'da98b6a7'.
Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.
Solar udbytte 2026
Solar har de senere år udbetalt store udbytter til sine aktionærer, hvor der sidste år blev udbetalt 15 kroner per aktie. De har ikke defineret en konkret udbyttepolitik, men med selskabets historiske fokus på højt udbytte til aktionærerne, er der mulighed for endnu et pænt udbytte i 2026.
Baseret på estimater indsamlet af Saxoinvestor forventes et udbytte i niveauet 5,15 kroner per aktie – altså mere end en halvering sammenlignet med sidste år som følge af en udfordrende periode for selskabet. Aktien handles i skrivende stund i kurs 206, hvorfor det forventede udbytte vil svare til en udbytteprocent på 2,5%. Det er altså væsentligt lavere end tidligere, men når/hvis Solar kommer tilbage til bedre tider, bør der være grundlag for en markant vækst i udbyttet. Den seneste udvikling i selskabets udbytte fremgår af tabellen herunder.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 15,0 kr. | 72,1% |
| 2023 | 30,0 kr. | 63,1% |
| 2022 | 45,0 kr. | 49,8% |
| 2021 | 45,0 kr. (+45 kr. ekstraordinært) | 123,8% |
| 2020 | 28,0 kr. (+15 kr. ekstraordinært) | 141,1% |
| 2019 | 14,0 kr. | 159,4% |
| 2018 | 14,0 kr. | 76,7% |
Matas udbytte 2026
Matas har skævt regnskabsår, hvorfor det kommende udbytte fra Matas i 2026 først udbetales lidt senere på året. Matas beskriver i sin udbyttepolitik, at de som minimum ønsker at udbetale 40% af det justerede resultat. Dette inkluderer både udlodning gennem udbytte og aktietilbagekøb.
Matas har de seneste fem år udbetalt 2 kroner per aktie gennem udbytte, og baseret på estimater indsamlet af Saxoinvestor er der mulighed for fremgang i 2026, om end det også meget vel kan blive sjette år i streg med 2 kroner per aktie. Deres konsensusestimater viser et ventet udbytte i niveauet 2,55 kroner per aktie, hvilket med nuværende aktiekurs på 100 svarer til en ventet udbytteprocent på 2,55%. På tabellen herunder fremgår den historiske udvikling i Matas’ udbytte.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent |
|---|---|---|
| 24/25 | 2,00 kr. | 1,52% |
| 23/24 | 2,00 kr. | 1,71% |
| 22/23 | 2,00 kr. | 2,38% |
| 21/22 | 2,00 kr. | 2,08% |
| 20/21 | 2,00 kr. | 2,41% |
| 19/20 | 0,00 kr. | 0,00% |
| 18/19 | 3,00 kr. | 4,56% |
| 17/18 | 6,30 kr. | 9,63% |
TCM Group udbytte 2026
TCM Group beskriver i deres udbyttepolitik, at de sigter efter at udbetale 40-60% af årets overskud gennem udbyttet. Efter et par år med pause i udbyttet, blev der sidste år udbetalt 3 kroner per aktie, hvilket svarede til en payout-ratio på 54%, hvilket var i den øvre ende af udbyttepolitikken.
Det virker sandsynligt, at udbyttet i 2026 bliver på niveau med udbyttet sidste år. Estimater indsamlet af Saxoinvestor indikerer konkret et ventet udbytte i niveauet 3,09 kroner. Baseret på et udbytte på 3 kroner per aktie og den nuværende aktiekurs på 67 svarer det til en ventet udbytteprocent på 4,5%. Tabellen nedenunder viser udviklingen i selskabets udbytte de seneste år.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 3,0 kr. | 54% |
| 2023 | - | - |
| 2022 | - | - |
| 2021 | 6,0 kr. | 52% |
| 2020 | 13,0 kr. | 127% |
| 2019 | 0,0 kr. | 0% |
| 2018 | 4,75 kr. | 46% |
Alm. Brand udbytte 2026
Alm. Brand har stort fokus på udbytte, hvilket også afspejles i deres udbyttepolitik. Den beskriver, at selskabet sigter efter at ramme en payout-ratio på minimum 80%, hvorfor langt størstedelen af selskabets overskud normalvis betales tilbage til aktionærerne. Der blev sidste år udbetalt et udbytte på 0,60 kroner per aktie og inklusiv aktietilbagekøb blev der sidste år udbetalt i alt 96% af overskuddet.
For regnskabsåret 2025 forventer analytikerne ifølge estimater indsamlet af Saxoinvestor et udbytte i niveauet 0,67 kroner per aktie og dermed en stigning sammenlignet med sidste år. Aktien handles i skrivende stund i kurs 18,3, hvorfor et udbytte på 0,67 kroner per aktie vil svare til en udbytteprocent på 3,7%. På tabellen nedenunder fremgår aktiens udbytte de seneste år.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 0,60 kr. |
| 2023 | 0,55 kr. |
| 2022 | 0,30 kr. |
| 2021 | 2,26 kr. |
| 2020 | 4,00 kr. |
| 2019 | 3,00 kr. |
| 2018 | 3,00 kr. |
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
North Media udbytte 2026
North Media beskriver i sin udbyttepolitik, at målsætningen er at betale et stabilt og attraktivt udbytte, der afspejler indtjeningen på den ordinære drift før afkastet på værdipapirer. Udbyttebetalingen kan lejlighedsvis suppleres med tilbagekøb af egne aktier, hvis bestyrelsen skønner, at dette er hensigtsmæssigt for selskabet og dets aktionærer. Det er vigtigt at bemærke sætningen med afkastet på værdipapirer, da North Media besidder et kæmpe kapitalberedskab, som også har skabt utilfredshed hos mange aktionærer, da aktien næsten kan fremstå som en slags aktiv investeringsforening, da en meget stor del af værdien er bygget op omkring andre aktier.
Det skabte ligeledes utilfredshed hos aktionærerne, da North Media sidste år meddelte, at man ikke udbetalte udbytte i 2025. Det var første gang siden regnskabsåret 2017, at selskabet ikke udbetalte udbytte til sine aktionærer, hvilket fremgår af tabellen nedenunder.
Estimater indsamlet af Saxoinvestor indikerer, at analytikerne venter en genoptagelse af udbyttebetalinger fra North Media i 2026. Konkret viser konsensusestimater et ventet udbytte på 3 kroner per aktie, hvilket med nuværende aktiekurs på 46,5 kroner vil svare til en udbytteprocent på 6,5%.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 0,0 kr. |
| 2023 | 4,0 kr. |
| 2022 | 4,0 kr. |
| 2021 | 5,0 kr. |
| 2020 | 4,0 kr. |
| 2019 | 3,0 kr. |
| 2018 | 1,5 kr. |
| 2017 | 0,0 kr. |
Scandinavian Tobacco Group udbytte 2026
Scandinavian Tobacco Group (STG) valgte mod slutningen af 2025 at opdatere deres udlodningspolitik. Det beskriver nu, at selskabet stræber efter at udbetale et udbytte svarende til en payout-ratio på 40-60%, som kan blive suppleret med aktietilbagekøbsprogrammer, når gældssituationen tillader det. Dette bliver med udgangspunkt i, når gearingen er under målet på 2,5x.
STG havde tidligere et mål om at løfte udbyttet hvert år. Det har selskabet lykkes med, men det har vist sig at være for aggressivt, hvorfor man altså valgte at ændre udbyttepolitikken. Det betyder også, at man kan se frem til en nedgang i udbyttet i 2026 sammenlignet med 2025, hvor udbyttet endte på 8,5 kroner per aktie, som det fremgår af tabellen herunder.
Baseret på estimater indsamlet af Saxoinvestor forventer analytikerne et udbytte i niveauet 7,42 kroner per aktie. På trods af at det vil være en nedgang sammenlignet med sidste år, svarer det med nuværende aktiekurs på 96 til en udbytteprocent på 7,7%, hvilket fortsat vil være en meget høj udbytteprocent. Det endelig svar får vi dog først, når årsrapporten offentliggøres.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
|---|---|---|
| 2024 | 8,5 kr. | 77,8% |
| 2023 | 8,4 kr. | 61,8% |
| 2022 | 8,25 kr. | 52,0% |
| 2021 | 7,5 kr. | 52,6% |
| 2020 | 6,5 kr. | 95,9% |
| 2019 | 6,1 kr. | 81,6% |
| 2018 | 6,0 kr. | 90,2% |
| 2017 | 9,3 kr. | 130,0% |
cBrain udbytte 2026
cBrain har udbetalt udbytte til sine aktionærer de seneste mange år, men eftersom et større vækstpotentiale er indregnet i aktien, er udbyttet småt relativt til aktiekursen. Der blev sidste år udbetalt et udbytte på 0,64 kroner per aktie, hvilket var mere end en fordobling sammenlignet med året før, hvor udbyttet lød på 0,28 kroner.
cBrain har ikke en konkret udbyttepolitik, udover de beskriver, at de sigter mod at opretholde en stærk finansiel position, som kan sikre, at virksomheden kan fastholde sine strategiske mål, herunder fortsatte investeringer i nye produkter og markeder. Estimater fra Saxoinvestor viser et ventet udbytte på 0,81 kroner per aktie i 2026, hvilket med nuværende aktiekurs på 96 vil svare til en udbytteprocent på 0,8%. På tabellen nedenunder fremgår selskabets udbyttehistorik.
| Regnskabsår | Udbytte per aktie |
|---|---|
| 2024 | 0,64 kr. |
| 2023 | 0,28 kr. |
| 2022 | 0,21 kr. |
| 2021 | 0,17 kr. |
| 2020 | 0,14 kr. |
| 2019 | 0,12 kr. |
| 2018 | 0,11 kr. |
| 2017 | 0,11 kr. |
Kilde: Saxo Bank.
