Omkostninger er uundgåelige ved investering, og selv små reduktioner kan have stor effekt på det langsigtede afkast.
Vi betaler ofte omkostninger når handler. Vores investeringsprodukter kan have løbende omkostninger, og nogle steder koster det at eje et investeringsdepot eller specielt produkt. Omkostninger er en fast præmis ved at investere, hvorfor det giver god mening at minimere disse, hvis man vil maksimere sit afkastpotentiale – for selvom det er små beløb, har det stor betydning på sigt. Det er værd at være opmærksom på, at man altid betaler omkostninger – også selvom ens investeringer ikke er steget.
Personligt var jeg ikke særlig opmærksom på omkostninger, da jeg startede med at investere. Jeg handlede for små beløb og investerede i aktivt forvaltede fonde, hvilket er forbundet med høje omkostninger, da porteføljeforvalterne skal aflønnes. Da jeg blev bekendt med omkostningernes betydning, ændrede jeg hurtigt min adfærd, hvilket ligeledes er min motivation for denne artikel.
Løbende omkostninger
Løbende omkostninger dækker over de omkostninger, du betaler i den periode du ejer et investeringsprodukt. Disse kan variere meget, hvor passive udenlandske ETF’er typisk vil have de laveste løbende omkostninger, mens de aktivt forvaltede fonde vil have de højeste. I den nedenstående udregning vil jeg tage udgangspunkt i danske fonde, da de udenlandske ETF’er beskattes anderledes.
(reklame) Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Gratis investeringsplan
Vi tager udgangspunkt i, at man investerer 1.000 kroner om måneden hen over en periode på 40 år i et aktiemarked, der i gennemsnit leverer 8% i årligt afkast. Hvis vi investerer i en fond med 0,5% i årlige omkostninger, kan vi i vores beregner antage, at vi vil få 7,5% i årligt afkast – hvilket vil medføre en portefølje på 1,36 mio. kroner.
Havde vi derimod betalt 1,5% i årlige omkostninger, hvilket mange aktive fonde koster, vil vi i stedet kunne forvente 6,5% i årligt afkast, og derfor ende med en portefølje på 1,05 mio. kroner – altså en forskel på 300.000 kroner. Disse beregninger er lidt forsimplet, men tegner et godt billede af, hvilken betydning omkostninger har – og de vil blive endnu større, hvis vi havde en længere tidshorisont.
Éngangsomkostninger
Modsat de løbende omkostninger, er engangsomkostninger nogle, du blot betaler én gang – eksempelvis kurtage. Selvom disse kun betales én gang, kan de stadig have mærkbar effekt for dit afkastpotentiale. Den øgede konkurrence blandt investeringsplatformene har medført, at priserne på dette område er faldet, hvilket naturligvis er positivt.
Hvis man som eksempel investerer 1.000 kr. og betaler 25 kr. i kurtage ved køb af en aktie, svarer det til 2,5% i omkostninger, da disse penge aldrig bliver investeret. Man skal dog også betale kurtage ved salg, hvilket bringer de samlede omkostninger op på 5%. Samlet betyder det, at investeringen skal stige med ca. 5,3%, før man går i nul — og først derefter genereres der reelt afkast.
Havde man derimod investeret 5.000 kr. og betalt samme kurtage, ville det kun svare til 1% i omkostninger, og investeringen skulle dermed stige tilsvarende mindre, før man begynder at generere afkast. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på det relative forhold mellem dine betalte omkostninger og det investerede beløb.
