Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
DSV regnskab

DSV i lille comeback efter regnskab med positivt nyt

Posted on 27. oktober 202527. oktober 2025 by Jonas Holm Jakobsen

DSV kunne i sidste uge offentliggøre regnskab for tredje kvartal, og selvom aktien steg 7%, er aktien fortsat i minus i 2025.

DSV er en af de mest succesfulde og imponerende danske erhvervshistorier. Selskabet blev stiftet i 1976, da ni vognmænd i fællesskab med Leif Tullberg ville stå stærkere i konkurrencen mod større selskaber. Sidenhen har selskabet ekspanderet og vokset til verdens største transport- og logistikkoncern med omkring 160.000 medarbejdere i mere end 90 lande. Titlen som verdens største transport- og logistikvirksomhed kom efter opkøbet af tyske DB Schenker i 2024, som igen kom i fokus, da selskabet i oktober offentliggjorde regnskab for tredje kvartal af 2025, der sendte aktien op næsten 7% på regnskabsdagen.

Regnskabet for tredje kvartal var ellers skuffende på flere nøgletal, mens forventningerne til helåret 2025 blev nedpræciseret. Derfor kan det virke ulogisk, at aktien steg hele 7% på regnskabsdagen. Dog gemte regnskabet også på positive overraskelser, mens nedpræciseringen allerede var ventet og indpriset i aktien, hvilket indikerer, at markedet har været lidt for pessimistisk omkring DSV-aktien op til regnskabet, der trods den pæne stigning fortsat er faldet i 2025.

Læs også: Investering i guld – sådan kommer du i gang.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Positivt nyt om DB Schenker

DSV nåede i tredje kvartal en omsætning på lige under 72 mia. kroner. Det var under konsensus på 74,9 mia. kroner. På bunden realiserede selskabet et resultat på 2,2 mia. kroner, hvilket ligeledes var under konsensus på 2,6 mia. kroner. EBIT-resultatet før særlige poster var dog en smule bedre end ventet, og udgjorde 5,4 mia. kroner mod ventet 5,3 mia. kroner.

Netop EBIT før særlige poster er relevant, da det er et nøgletal, som DSV inkluderer i sin guidance. I forbindelse med regnskabet nedpræciserede DSV sine forventninger til årets EBIT-resultat før særlige poster til 19,5-20,5 mia. kroner mod tidligere 19,5-21,5 mia. kroner. Det var allerede ventet på forhånd, at DSV ville nedpræcisere sine forventninger, men reaktionen i markedet indikerer, at man frygterede en større nedpræcisering eller måske en decideret nedjustering (at bunden af guidance også blev sænket). Ifølge tal indsamlet af MarketScreener, forventer analytikerne i dag, at DSV lander et EBIT-resultat på 19,7 mia. kroner i 2025, hvorfor midten af den nuværende guidance på 20 mia. kroner er over analytikernes forventninger. Det var medvirkende til, at nedpræciseringen blev taget godt imod.

Derudover kunne DSV hæve forventningerne til synergierne relateret til integrationen af DB Schenker i år. DSV venter i år nu synergier på omkring 800 mio. kroner mod tidligere ventet 500-600 mio. kroner fra integrationen. Desuden ventes nu 30% af transaktionen at være gennemført i år mod det tidligere skøn på 15%, og ved udgangen af 2026 venter DSV nu en realisering af 70% mod tidligere 50%. Der er stort fokus på netop integrationen af DB Schenker, hvorfor det ligeledes var med til at trække aktien op på regnskabsdagen, da det går hurtigere end forventet.

Hvad bliver næste opkøb?

DSV har en lang og imponerende historik med opkøb, og er endda blevet kaldt den uofficielle verdensmester i opkøb. Derfor er det naturligt, at analytikere og investorer allerede nu tænker på det næste skridt i selskabets vækstrejse efter det store opkøb af DB Schenker. Det blev i hvert fald et tema på selskabets konferencekald ovenpå kvartalsrapporten for tredje kvartal.

Administrerende direktør Jens Lund udtalte i den forbindelse, at man ikke har sat næsen op efter flere megakøb, da selskabet nu har en størrelse, der kan gøre det svært at gennemføre så store opkøb. Det kan nok bl.a. tilskrives konkurrencereglerne. Dog understregede selskabet, at strategien fortsat er intakt, og her har opkøb altså vist sig at være et helt centralt element. Det giver anledning til at spekulere i, hvor DSV vil kigge hen næste gang, de skal på opkøbsjagt?

Efter det store opkøb af DB Schenker, skal man nok ikke forvente, at pengene sidder løst hos DSV. Gælden skal nedbringes, og der er fortsat meget arbejde med at integrere DB Schenker. Per 30. september havde DSV en gearing på 2,7x, hvor målet generelt er at have en gearing under 2. Analytikere har dog peget på, at et marked som Asien kunne blive aktuelt, når DSV i fremtiden er klar til nye opkøb. APAC-regionen udgjorde under 20% af omsætningen hos både DSV og DB Schenker i 2024, hvorfor det er et geografisk område, hvor der kan være mere at hente for DSV.

💡 Få 50 kr. gratis hos Firi

(Reklame)

🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden 'da98b6a7'.

Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.

Opret dig hos Firi
Norm Invest logo

Et kig ud i fremtiden

DSV forventer årlige synergier fra DB Schenker på 9 mia. kroner inden udgangen af 2028, hvor integrationen forventes at være helt afsluttet. Som tidligere fremhævet ventes nu omkring 30% af integrationen at være afsluttet inden udgangen af 2025, hvilket er hurtigere end tidligere antaget. De samlede transaktions- og integrationsomkostninger forventes at udgøre ca. 11 mia. kroner, hvoraf de fleste forventes i 2026 og 2027.

Disse omkostninger vil selvfølgelig præge regnskaberne de kommende år, og som langsigtet investor bliver det særligt spændende, når integrationen er gennemført. I 2024 udgjorde indtjeningen per aktie 47,1 kroner, men kigger vi frem mod 2027, forventer analytikerne at indtjeningen per aktie løftes til niveauet 76,8 kroner med et stort spring fra regnskabsåret 2026 til 2027. Det svarer til, at DSV med en aktiekurs på 1.400 handles til en forward P/E på ca. 18,2, hvis vi tager udgangspunkt i, at analytikerne rammer plet med en indtjening per aktie på 76,8 kroner i 2027. Det er fortsat meget tidligt at spekulere i, men eftersom opkøbet af DB Schenker er så stort, er det vigtigt at tænke langsigtet i takt med at af gælden nedbringes og integrationsprocessen skrider frem. Af samme årsag giver det ikke så meget mening at beregne en P/E ud fra 2024-resultatet.

Analytikerne forventer desuden, at omsætningen vokser til niveauet 310 mia. kroner i 2027 mod 167 mia. kroner i 2024, mens EBIT-resultatet før særlige poster ventes at vokse til over 29 mia. kroner mod lidt over 16 mia. kroner i 2024. Det understreger effekten af DB Schenker, som får stor indflydelse på de økonomiske nøgletal. Dog er fremtiden meget usikker og svær at forudsige for en virksomhed som DSV – det så vi bl.a. under Covid-19, hvor pandemien skabte kaos i forsyningskæderne, og både fragtpriserne og efterspørgslen steg markant.

Disclaimer: Jeg ejer aktier i DSV. Dette er ikke en anbefaling til at købe eller sælge aktier i DSV.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Danske Bank kursmål
  • Huscompagniet kursmål
  • Demant kursmål
  • Ørsted kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Chemometec kursmål
  • Genmab kursmål
  • Vestas kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy