Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu

Duolingo – en misforstået aktie?

Posted on 27. november 202527. november 2025 by Mathias Drost

Duolingo har på få år været igennem en vild udvikling, hvor aktien er steget og faldet meget – spørgsmålet er bare, om aktien er misforstået?

Duolingo er i dag verdens største læringsapp med en mission om at gøre uddannelse tilgængelig for alle. Virksomheden startede som en sprogapp, men har siden udvidet til matematik, musik og endda skak. Forretningsmodellen er baseret på freemium: millioner lærer gratis, mens en voksende andel betaler for premium-produkterne Super Duolingo og Duolingo Max, hvor AI-funktioner som rollespil, forklaringer og video-samtaler gør oplevelsen mere personlig.

Gamification er kernen i appen – streaks, XP og liv holder brugerne engagerede – og Duolingo er kendt for konstant at optimere deres produkter. I 2024/25 har Duolingo lanceret ”Duolingo Video Call”, hvor betalende brugere kan træne fri samtale i realtid med AI, hvilket er et centralt skridt for at gøre appen mere tutorlignende. Det er ikke kun en app til hobbybrug – den anbefales også af skolelærere og bruges til testforberedelse.

Fra kursraket til kursfald

Efter Børsnoteringen i 2021 steg aktien til et rekordniveau på omkring $545 i maj 2025, drevet af hype omkring AI og stærk vækst. I dag handler den omkring $185–195 og har en markedsværdi på godt 8,5 mia. USD svarende til ca. 55 mia. DKK. Faldet har været dramatisk, især efter Q3-rapporten i november, hvor aktien oplevede sit største endagsfald nogensinde på 25 %. Det skete trods stærke kvartalstal, fordi markedet reagerede på en blødere guidance for Q4.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Hvorfor faldet?

Markedet frygter, at generativ AI som ChatGPT kan gøre sproglæringsapps overflødige via live oversættelse. Samtidig har Duolingo, i deres seneste Q3 rapport, valgt at prioritere brugervækst frem for kortsigtet profit, hvilket betyder lavere marginer og højere investeringer i AI. Hertil var deres guidance til bookings for Q4 lavere end forventet, hvilket dog skyldes deres strategiske skifte. Analytikere har nedjusteret kursmålene, og sentimentet for Duolingo blev yderligere påvirket af en periode med lavere aktivitet på sociale medier, som normalt driver engagement på appen.

Styrkerne bag tallene

Ser man på Duolingos fundament, er billedet langt mere positivt. I Q3 2025 leverede Duolingo 41 % omsætningsvækst til $272 mio., og antallet af daglige aktive brugere steg til over 50 millioner – en stigning på 36 % år-til-år. Betalende abonnenter nåede 11,5 millioner – en stigning på 34% år-til-år, og virksomheden har fortsat en stærk balance med en kontantbeholdning på $1,12 mia. og ingen gæld. Ledelsen oplyser om pres på marginerne fra AI-infrastruktur, men Duolingo rapporterer udvidet profitabilitet og har løftet sin guidance for helårsomsætningen.

Duolingos fremtid

Duolingo satser stort på at udvide læringsuniverset. Musik og matematik er allerede lanceret, og opkøbet af NextBeat skal accelerere udviklingen af musikfunktionen. Jeg mener ikke, at AI er en trussel, men en styrke. Duolingo Max og den nye video-samtale-funktion gør appen mere interaktiv og tutor-lignende, hvilket øger værdien for premium-brugere.

Duolingo har et af EdTechs stærkeste brands, kendt for virale kampagner og et engageret community. En kort periode med lavere SoMe-aktivitet påvirkede væksten negativt ved daglige- og månedlige aktive bruger, men virksomheden har genoptaget sin aggressive marketingstil. Globalt er Duolingo den mest downloadede læringsapp og har en brandværdi, som konkurrenter har svært ved at matche.

Markedet for sprogindlæring er enormt – op mod 2 milliarder mennesker lærer sprog globalt. Duolingo har skalaen, dataene og AI-teknologien til at fastholde sin position som markedsleder og udvide til nye områder. Duolingos CEO, Luis von Ahn, har selv udtalt under Q3 rapporten at deres nuværende 135 millioner månedlige aktive brugere potentielt kan blive flere milliarder i fremtiden.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Risici og misforståelser

Mange anser AI som en direkte trussel mod Duolingo, og ja, AI kan oversætte sprog live indenfor en nær fremtid hvis ikke allerede, men det erstatter ikke behovet for at kunne tale selv. Folk lærer sprog for at kommunikere – på rejser, i job eller som hobby – ikke for at lade en AI tale for dem. Duolingo anser i stedet AI som en mulighed, hvor de fx anvender det til at innovere nye læringsprogrammer på appen og forbedre læringen. Hertil er det vigtigt at huske, at Duolingo ikke blot er en sproglæringsapp, da de, som tidligere nævnt, konstant udruller nye læringsprogrammer som skak, matematik og musik. Bekymringen om truslen fra AI kan derfor vise sig at være overdrevet.

Ledelsens ændring af strategi har fået aktiekursen til at falde markant, men dette kan også vise sig at være en markant overreaktion. Det er vigtigt at lægge mærke til det er en bevidst prioritering af brugervækst fremfor profit på kort sigt. En god ledelse fokuserer på langsigtet værdi for aktionærerne og undgår beslutninger, der kan skade virksomheden – selv hvis de giver en kortsigtet gevinst. Det er præcis derfor ledelsen i Duolingo har valgt som de gør.

Ledelsen sagde under deres seneste earnings call, at de kunne øge indtjeningen hurtigt og kortsigtet ved at ændre små parametre i appen, men da de vurderede det kunne skade dem på længere sigt, vælger de i stedet at prioritere engagement og langsigtet vækst – en strategi vi har set før hos Uber og Netflix, hvilket har været to succeshistorier indtil videre.

Til sidst har SoMe været en udfordring for Duolingo, hvor der er opstået negativ støj omkring Duolingo, da brugerne tror de nedlægger stillinger og erstatter dem med AI, hvilket i øvrigt ikke helt stemmer overens med hvad der reelt sker. CEO’en har flere gange udtalt de ikke erstatter ansatte med AI, men derimod benytter AI til at udvikle nye læringsprogrammer mens medarbejderne får nye opgaver i virksomheden. Heldigvis er negativ støj omkring et brand typisk kortvarig og forsvinder hurtigt.

💡 Få 50 kr. gratis hos Firi

(Reklame)

🚀 Opret dig hos Firi, og få 50 kroner i bonus, hvis du bruger koden ’43bf4bba’.

Du har ligeledes mulighed for at få op til 265 kr. i bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer som en velkomstbonus.

Opret dig hos Firi
Norm Invest logo

Værdiansættelsen

Efter kursfaldet handler Duolingo langt under forårets top, men stadig til en høj P/E-værdi hvis man ser bort fra væksten. De har en P/E for de næste 12 måneders forventet indtjening på 47 og en P/S på 9. Men ser man samtidig på deres omsætningsvækst på 41% og en brugervækst på 35% kan det måske være med til at retfærdiggøre værdiansættelsen. Det er dog værd at tage i betragtning, at vi ikke ved hvordan den fremtidige vækst helt præcist vil udfolde sig pga. den nylige strategiske ændring. Dog kan bookings give os en ide om næste års omsætning hvor de guider for ca. 22-23% vækst i bookings i Q4 2025, hvilket er en del lavere vækst end vi har oplevet de seneste tre kvartaler.

For at runde af mener jeg ikke, at Duolingo er en døende aktie – jeg mener i stedet, at det er en langsigtet vækstcase, som markedet har misforstået. Hvis man tror på, at læring er mere end oversættelse, og at AI styrker oplevelsen frem for at erstatte den, er casen intakt. Husk: Kig ikke kun på kursgrafen. Se på tallene, strategien og ledelsens evne til at eksekvere. For mig er Duolingo stadig en af de mest spændende aktier på markedet.

Disclaimer: Dette indhold er kun til informationsformål og alene et udtryk for mine personlige holdninger. Betragt derfor ikke artiklen som økonomisk rådgivning. Investering indebærer risiko, og du bør altid foretage din egen research inden du investerer.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Vestas kursmål
  • Nordea kursmål
  • H. Lundbeck kursmål
  • Pandora kursmål
  • Mærsk kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • ISS kursmål
  • cBrain kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy