Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
    • Firi
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Endavu månedsopsparing

Endavu månedsopsparing: Alt du skal vide

Posted on 4. september 20255. januar 2026 by Jonas Holm Jakobsen

Endavus månedsopsparing gør det muligt at handle et stort udvalg af ETF’er og enkeltaktier uden at betale kurtage.

Endavu blev den første danske handelsplatform til at tilbyde en månedsopsparing med enkeltaktier. Dermed adskiller platformens månedsopsparing sig en smule fra dem vi kender hos Nordnet og Saxo Bank, hvor man har mulighed for at investere i udvalgte ETF’er og danske investeringsforeninger.

Endavu er fortsat en relativ ny handelsplatform, men tilbyder et godt produkt med en brugervenlig platform og lave priser. Deres månedsopsparing gør det nemt og kurtagefrit at investere hver måned, og med fraktioner gør Endavu det muligt at handle for præcist det beløb, man ønsker. Det er endda muligt at komme i gang med blot 20 kroner om måneden. Der er således ingen undskyldninger for ikke at komme i gang og starte investeringseventyret ligegyldigt om man har få kroner eller flere tusinde kroner om måneden.

Læs også: Saxo Bank månedsopsparing: Alt du skal vide.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Hvad er Endavus månedsopsparing?

Månedsopsparingen giver som navnet antyder mulighed for at investere i aktier hver måned. Endavu kalder deres månedsopsparing for Auto-Invest, og fordelen er, at du ikke betaler kurtage, hvorfor det er en omkostningseffektiv metode at investere. Endavu tilbyder både handel med enkeltaktier og ETF’er gennem deres månedsopsparing, men man skal være opmærksom på, at danske investeringsforeninger endnu ikke kan handles på platformen – men mon ikke det kommer i fremtiden.

Månedsopsparingen giver mulighed for at sætte ens investeringer på autopilot. Det kræver blot, at man opsætter en automatisk bankoverførsel til Endavu hver måned, hvorefter månedsopsparingen vil handle den 7. hverdag i måneden, når du har valgt hvilke aktier eller ETF’er, du gerne vil handle.

Det er med andre ord en meget effektiv og billig måde at investere.

Hvad kan du handle på Endavus månedsopsparing?

Endavu tilbyder et meget stort udvalg af investeringsmuligheder med deres Auto-Invest funktion. Det er i skrivende stund muligt at handle næsten 1.800 forskellige ETF’er og mere end 6.000 forskellige aktier. Det er muligt at tilføje lige så mange aktier og ETF’er, som man ønsker, og man kan desuden kombinere aktier og ETF’er i månedsopsparingen.

For at man kan handle en aktie eller ETF gennem Endavus månedsopsparing, skal de kunne handles i fraktioner. Det dykker vi lidt mere ned i om lidt. Det betyder dog, at det ikke er alle aktiver på platformen, der kan handles gennem deres månedsopsparing – f.eks. kan aktier på den danske børs ikke handles. Ønsker man derfor at handle en aktie som Novo Nordisk hver måned gennem månedsopsparingen, er man nødt til at handle den amerikanske notering af Novo Nordisk, da den kan handles i fraktioner.

Hvad er fraktioner?

Fraktioner kommer fra den engelske udtryk fractional shares, og bliver mere og mere udbredt – også i Danmark, efter Endavu blev den første danske handelsplatform til at introducere fraktioner. Fraktioner giver mulighed for at købe brøkdele af aktier, hvilket særligt er smart, hvis prisen på en aktie er høj eller man ønsker at handle for et præcist beløb, som ofte er tilfældet på en månedsopsparing.

Fraktioner gør det derfor endnu mere fleksibelt at være investor, og ønsker man at investere 1.000 kroner i en aktie, der koster 4.000 kroner, er det ikke et problem, da man i det tilfælde blot køber 25% af aktien. Med Endavus månedsopsparing er fraktioner et helt centralt værktøj, og du kan læse mere om fraktioner i denne artikel.

Hvordan bliver du beskattet?

Beskatningen på Endavus månedsopsparing afhænger af, hvad du investerer i, og Endavu sørger for at indberette til skat. Køber du enkeltaktier gennem Auto-Invest funktionen bliver du således beskattet som aktieindkomst efter realisationsprincippet, mens du lagerbeskattes, hvis du udvælger ETF’er. I Endavu-appen fremgår det, om en ETF er på skats positivliste, så du direkte i appen kan se, om den bliver beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst, ligesom det fremgår, om ETF’en er akkumulerende eller distribuerende.

De danske skatteregler kan hurtigt blive en jungle – særligt inden for investering, men det skal ikke skræmme en væk. Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at stille dine spørgsmål til panelet inde i vores FB-community, hvor vi meget gerne besvarer eventuelle spørgsmål.

Sådan opretter du en månedsopsparing hos Endavu

Det er meget simpelt og intuitivt at oprette en månedsopsparing hos Endavu, og herunder kan du se en guide til, hvordan du kommer i gang, hvis du benytter Endavu-appen. Guiden tager udgangspunkt i, at du allerede har downloadet appen og oprettet dig på platformen.

1. Åben appen og tryk ”Auto-Invest”

2. Tryk ”Start med en populær ETF” eller ”Vælg din egen”

Jeg trykker ”Vælg din egen”, da jeg gerne vil se det store udvalg af investeringsmuligheder.

3. Tryk ”Udforsk aktier” eller ”Udforsk ETF’er”

Personligt foretrækker jeg at benytte en månedsopsparing til at investere bredt i aktiemarkedet, hvorfor jeg vælger ”Udforsk ETF’er”.

4. Vælg den aktie eller ETF, du gerne vil tilføje til månedsopsparingen

Her finder jeg IUSQ, som jeg selv har på min aktiesparekonto. Bemærk at Endavu selv har tilpasset søgefunktionen, så man søger efter ETF’er, der kan handles i fraktioner, og derigennem kan handles gennem Auto-Invest.

5. Klik på ”Auto-Invest” i bunden

6. Indtast det beløb, du ønsker at investere hver måned

Du kan investere fra 20 kroner om måneden – jeg har her valgt 100 kroner.

7. Swipe ”Bekræft”

Nu har jeg opsat en Auto-Invest, der investerer 100 kroner om måneden i iShares MSCI ACWI. Det tog kun et par minutter, og er meget simpelt at sætte op, hvis man altså på forhånd ved hvilken aktie eller ETF, som man vil tilføje til sin månedsopsparing. Vil man tilføje flere aktier eller ETF’er til ens månedsopsparing, laver man blot den samme proces med den aktie eller ETF, man ønsker at tilføje.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • NKT kursmål
  • Min investeringsplan for resten af 2026, og hvorfor jeg bevidst gør mindre
  • Novo Nordisk kursmål
  • Mine investeringer oplever store udsving i et uroligt marked
  • Jonas har nu investeret 80.000 kroner: Hvad er der sket siden sidst?
  • Torm kursmål
  • Coloplast kursmål
  • Månedsopdatering: Min formue i februar 2026

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy