Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Formue alder

Fra våbenaktier til forsvarsaktier, hvordan retorik rykker holdninger

Posted on 27. juni 2025 by Mikkel Ejlersen Petersen

De seneste år er der sket noget meget interessant på den måde, som vi anskuer investeringsmarkederne på som investorer.

Det kom som et relativt stort chok for mange, særligt pensionsselskaber, da den danske statsminister direkte opfordrede til at investere i våbenaktier. Denne type af aktier har nemlig været med på en eksklusionsliste hos landets største investorer. Der er dog sidenhen sket en stor udvikling, og særligt den retoriske ramme har gjort en kæmpe forskel. Nu er det nemlig ikke længere våbenaktier, der bringer død og ødelæggelse mod resten af verdenen, og bruges til at sætte folk i skæbnesvangre situationer.

Det er i stedet forsvarsaktier, der er en yderst nødvendighed for at passe på vores rige, og det demokratiske samfund vi har opbygget. Støtter vi ikke den industri, udviser vi ikke samfundssind, og efterlader os selv i en sårbar situation.

Ovenstående er selvfølgelig sat på spidsen, men når man ser i investeringsporteføljerne, tales der et temmelig tydeligt sprog. Om det så alene skyldes muligheden for at opnå profit eller det i stedet handler om, at retorikken omkring denne type af selskaber har gjort dem mere attraktive, er temmelig svært at isolere og derved få indsigt i.

Læs også: Hvordan kan man investere i et indeks?

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Danske pensionsselskaber tilpasser sig den nye virkelighed

Den 1. april 2025 blev det berettet, at Danske Bank ændrede sine restriktioner, og pensionsselskabet, Danica Pension, derved kan investere i våbenaktier – undskyld, jeg mener selvfølgelig forsvarsaktier. Det var en anseelig nyhed, da det er den første gang ens pensionsmidler, gennem et dansk pensionsselskab kan havne i disse våbenaktier.

Begrundelsen ifølge Erik Eliasson, der er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank, var følgende:

Vi har set et markant øget fokus på nødvendigheden af et stærkere europæisk forsvar, og både Europa-Kommissionen og den danske regering har understreget nødvendigheden af store forsvarsinvesteringer i de kommende år.

I denne uge kunne Akademikernes Pension så følge i fodsporet på Danica Pension, da der også i dette selskab bliver lempet på restriktionerne for mulige investeringsmuligheder inden for våbenaktier.

Private investorer har været foregangsmænd

Når vi først ser udviklingen hos pensionsselskaberne nu, er det måske værd at stille spørgsmålet, om pensionsselskaberne rent faktisk varetager investorernes interesser i deres etiske restriktioner. På flere investeringsplatforme har denne type af investeringer nemlig været ganske efterspurgt, hvor Nordnet blandt andet har lavet en liste over mulige investeringer inden for forsvarsindustrien.

Blandt flere af selskaberne, der opnåede en placering på denne liste, er der oplevet en rigtig stor investorinteresse. Ser man på nogle af de største selskaber, er der også oplevet en mildest talt voldsom udvikling i interesse fra private investorer.

I januar 2022 havde Rheinmetal 173 registrerede nordnettere som investorer. Et år senere var tallet steget til 1.475, mens det i januar 2024 lå på 3.825, og i 2025 lå på hele 12.495, og sidenhen er steget op til omtrent 29.000 registrerede nordnettere. Tæt på det eneste der har haft en mere eksplosiv udvikling end aktiekursen i Rheinmetal, er altså antallet af registrerede nordnettere, der har investeret i aktien.

På den måde har de private investorer været foregangsmænd, og ifølge de nye begrundelser fra pensionsselskaberne, altså udvist det rette samfundssind og foretaget den korrekte vurdering forud for de professionelle aktører.

Forsvarsaktier kan blive endnu mere interessante

NATO-landende blev onsdag enige om, at der i 2035 skal bruges massive 5% af BNP på forsvar og sikkerhed med henblik på at sikre afskrækkelse og forsvar i en mere usikker verden. Siden 2015 er de danske forsvarsudgifter gået fra at udgøre 1,11% af BNP til i 2025 at forventet udgøre 3,2% af BNP, mens de i 2024 udgjorde 2,37%.

Det er dog kun de 3,5% der ifølge NATO-aftalen skal bruges direkte på forsvaret, mens 1,5% kan bruges på kritisk infrastruktur til at sikre modstandskraft og styrke forsvarsindustrierne – hvad end der så ligger i den betegnelse. Men for at sige det på en anden måde, der skal investeres ualmindeligt mange milliarder i forsvaret på tværs af NATO-medlemslandende. Derfor forventer jeg også personligt, at endnu flere pensionsselskaber kommer til at vende lidt rundt, og blive mere tilbøjelige til at investere i forsvarsaktier.

Det er den samfundsånd vi bevæger os kontinuerligt over imod, og så længe pengene politisk bliver prioriteret på dette område, vil der formentlig også opstå attraktive investeringsmuligheder på denne front, som pensionsselskaberne næppe ønsker at gå glip af, særligt når man kan udvise samfundssind ved at støtte denne industri.

Som privatinvestor bliver mulighederne også bedre og bedre, hvor Sparindex Europa Forsvar fornyeligt blev lanceret. Den kan allerede handles på blandt andet Saxo Bank, mens en handelsplatform som Nordnet har haft udfordringer med deres data-leverandør, og derfor er handlen først blevet muliggjort fra og med i dag den 27. juni.

Våben eller forsvar, hvad er den korrekte definition?

Jeg har været tilbøjelig til at benytte våbenaktier gennem denne artikel, og det er ikke fordi der er noget ideologisk forbundet med det. For mig er det to ord, der udgør det som synonymer for hinanden.

Derfor er der ingen forskel på, hvordan jeg selv benytter de to ord. Generelt synes jeg heller ikke, at man skal lade sine investeringer påvirke i for høj grad af, hvilken historiefortælling man kan lave omkring en investeringsmulighed. Er kampfly en spændende investeringsmulighed, som man ønsker at være eksponeret imod, skal man kunne stå inde for det, uanset, hvilket label eller prædikat, der tilknyttes den investeringsmulighed.

Personligt har jeg ingen ideologisk tilgang til det at investere i våben/forsvarsaktier. Det er en del af vores samfund, og det accepterer jeg for den del det udgør, og prøver hverken at bekæmpe det eller være fortaler for, men blot acceptere dets rolle. På nuværende tidspunkt har jeg ikke opsøgt muligheden for at investere i denne type af aktier, men skal modsat heller ikke afvise, at der kommer en interessant teknologisk udvikling indenfor måske satellitudstyr, der kan blive en interessant investeringsmulighed.

Her ser vi allerede en dansk koncern som GomSpace, der leverer satellitudstyr til overvågning og risikovurdering af blandt andet internationale farvande, hvilket jeg synes er en rigtig interessant teknologi at følge udviklingen i.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Netcompany kursmål
  • NKT kursmål
  • Norwegian vil udbetale første udbytte nogensinde i 2025
  • Køber ny aktie til vores fælles portefølje (Realty Income)
  • Ørsted kursmål
  • Vestas kursmål
  • Coloplast kursmål
  • H. Lundbeck kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy