Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
    • Firi
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
GN Store Nord kursmål oversigt

GN Store Nord – er starten på en ny optur begyndt?

Posted on 26. august 2025 by Jonas Holm Jakobsen

GN Store Nord har haft nogle hårde år på børsen, men efter et stærkt regnskab i august, er der kommet fornyet optimisme omkring aktien.

GN Store Nord offentliggjorde regnskab for første halvår den 21. august. Efter flere skuffende regnskaber og nedjusteringer, var der forud for regnskabet bekymring for, om GN Store Nord igen ville skuffe sine aktionærer. Dog blev investorerne positivt overraskede, da GN Store Nord leverede bedre end ventet på nøgletallene, kunne indsnævre sine forventninger og vandt markedsandele i det vigtige Hearing-segment, der er selskabets største segment og omfatter høreapparater.

Efter regnskabet reagerede aktien med en kursstigning på hele 20% den samme dag. Hvis man har været investeret i aktien i en årrække, var kursstigningen kun et lille plaster på såret, da aktien fortsat er faldet over 70% de seneste 5 år. Derfor er det naturlige spørgsmål nu, om halvårsregnskabet for 2025 blev vendepunktet for aktien, eller om opturen kun var kortvarig?

Læs også: Vestas udbytte 2026: Kan vindmøllegiganten løfte udbyttet efter symbolsk udbytte sidste år?

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Et bedre end ventet regnskab

Målt på de overordnede nøgletal overraskede GN Store Nord særligt på indtjeningen i andet kvartal 2025, mens omsætningen også var en smule bedre end ventet. GN Store Nord realiserede en omsætning på 4,16 mia. kroner mod ventet 4,10 mia. kroner, mens EBITA-resultatet endte på 546 mio. kroner mod ventet 414 mio. kroner. Dermed leverede GN Store Nord en markant bedre profitabilitet end ventet, hvor EBITA-marginen endte på 13,1% mod ventet 10,1%.

Trods den positive reaktion i markedet samt det bedre end ventede resultat, oplevede GN Store Nord en tilbagegang i omsætningen på 8% sammenlignet med samme periode sidste år. Det understreger det fortsatte udfordrende marked, hvor selskabet dog har formået at forbedre driften gennem et stærkt fokus på omkostningsoptimering og ingen ekstraordinære omkostninger, der resulterede i en EBITA-fremgang på 46%.

Det var særligt Hearing-divisionen, der overraskede positivt i regnskabet, og var desuden det eneste forretningsområde, der oplevede omsætningsfremgang. Forud for regnskabet havde flere selskaber inden for høreapparatsektoren offentliggjort skuffende regnskaber, herunder danske Demant, hvorfor det var imponerende, at GN Store Nord oplevede en vækst på 8% i Hearing-divisionen og vandt markedsandele.

Demant måtte i forlængelse af deres kvartalsrapport for andet kvartal 2025 nedjustere sine forventninger til året for både omsætningen og driftsresultatet. GN Store Nord kunne nøjes med at indsnævre forventningerne til en omsætningsvækst på -2% til +2% fra tidligere -3% til +3%, mens selskabet fastholdt forventningerne til en EBITA-margin på 11-13%.

Fortsat fokus på at nedbringe gælden

GN Store Nord har siden opkøbet af SteelSeries i 2021 haft en meget stor gæld, som selskabet fortsat arbejder på at nedbringe. Målet er at bringe gearingen ned på 2,0, og ved udgangen af første halvår 2025 var gearingen på 4,0 mod 4,9 på samme tidspunkt sidste år. Faldet i gearingen er drevet af en kombination af et markant forbedret EBITDA-resultat, mens den nettorentebærende gæld er faldet fra 10,5 mia. kroner til 9,9 mia. kroner.

Det er fortsat centralt for GN Store Nord at sænke sin gæld til et mere fornuftigt niveau, og aktionærerne skal nok først sætte næsen op efter udbytte og aktietilbagekøb, når gearingen er under 2.

Læs også: GN Store Nord kursmål: Få overblikket her.

Den mest shortede danske aktie

GN Store Nord har længe været blandt de mest shortede danske aktier, og i skrivende stund er aktien den mest shortede danske aktie, og har lige nu en shortandel på 7,58%. Trods den høje shortandel har shorthandlerne reduceret deres positioner i GN Store Nord de seneste måneder, hvor shortandelen ved udgangen af maj var på 8,91% og omkring årsskiftet var på 10,9%. Den seneste udvikling i shortandelen i GN Store Nord fremgår herunder.

DatoShortandel
25-08-20257,58%
31-07-20257,85%
30-06-20258,60%
31-05-20258,91%

En høj shortandel giver mulig for et short squeeze, som er et fænomen, der dækker over, at en shortet aktie stiger så kraftigt, at dem, der har satset på et kursfald, må opgive deres sats, hvilket resulterer i, at aktien stiger yderligere, da shorterne køber deres aktier tilbage. Man kan dog argumentere for, at situationen omkring GN Store Nord i højere grad vil minde om en normal korrektion end et decideret short squeeze, da andelen af shortede aktier er faldet kontinuerligt de seneste måneder.

Den høje shortandel betyder dog også, at mange har en forventning om, at aktien vil falde. Det øger risikoen en smule, og kan medvirke til større kursbevægelser i aktien. Det bør dog ikke ændre ens fundamentale tilgang til aktien, og efter det seneste regnskab og en gæld der forventeligt nedbringes over de kommende år, vil det ikke undre mig, hvis shortandelen i GN Store Nord fortsætter ned.

En stærk afslutning på 2025

GN Store Nord nåede i første halvår 2025 en omsætning på 8,1 mia. kroner svarende til et fald på ca. 7%. Derfor er der lagt op til en solid udvikling i andet halvår, hvis GN Store Nord skal nå målet om en omsætningsvækst på -2% til +2%. EBITA-marginen for første halvår endte samtidig på 10,4%, hvorfor både omsætningen og marginerne skal forbedres gennem andet halvår for at leve op til nuværende guidance.

Målt på estimater indsamlet af MarketScreener, virker det til, at analytikerne ikke har helt så stor tillid til udmeldingerne fra GN Store Nord. Baseret på 12 estimater er konsensus i markedet i dag, at GN Store Nord vil opleve et fald i omsætningen på 3,56%, hvilket er over 1,5 procentpoint under bunden af selskabets indsnævrede guidance. Hvorvidt analytikerne har nået at opdatere deres estimater efter halvårsrapporten, ved jeg ikke, men det viser, at der fortsat kan være en væsentlig usikkerhed omkring aktien. GN Store Nord skal nå en omsætning på 9,8 mia. kroner i andet halvår for at nå midten af nuværende guidance svarende til 0-vækst, hvilket vil være det bedste halvår siden andet halvår 2022.

GN Store Nord lancerede tidligere i år deres høreapparatet ReSound Vivia, som af selskabet er blevet kaldt verdens mindste AI-drevne høreapparat. GN Store Nord beskrev ved lanceringen, at det nye høreapparat har modtaget træning på 13,5 mio. talte sætninger, hvilket skulle gøre høreapparatet bedre i stand til at distinktere mellem talte sætninger og baggrundsstøj. Netop ReSound Vivia var drivkraften bag den seneste positive udvikling inden for Hearing-divisionen, og bliver ligeledes vigtig for den fremadrettede udvikling i forhold til at vinde markedsandele og nå de finansielle målsætninger.

Quiz: Find den rigtige handelsplatform

Test hvilken handelsplatform der passer bedst til dig

1. Hvor meget erfaring har du med investering?

2. Hvor ofte vil du handle?

3. Hvor teknisk tryg er du ved investeringsplatforme?

4. Er det vigtigt, at handelsplatformen indberetter til skat?

5. Er priser (f.eks. kurtage) vigtigt for dit valg af investeringsplatform?

6. Er brugervenlighed vigtigt for dig?

7. Er du villig til at betale høje omkostninger for en let investeringsløsning?

8. Er det vigtigt, at din handelsplatform tilbyder pensionsdepoter eller en konto for mindreårige?

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Konfirmand: Sådan kommer du i gang med at investere
  • Kan Alphabet blive løftet af potentiel børsnotering af SpaceX?
  • Rockwool kursmål
  • Komplet guide til aktiesparekontoen [2026]
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Novo Nordisk vs. Eli Lilly: Nu er kampen skudt i gang på fedmepille-markedet
  • Genmab kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy