Grønne investeringer: Fra hype til langsigtet trend

Grønne investeringer har de seneste år haft en vild udvikling, hvilket har medført store kursbevægelser på aktiemarkedet – men hvor står vi egentlig nu? 

De seneste år har vi set en vild udvikling i forhold til grønne investeringer. Ifølge tal fra Green Power Denmark voksede investeringerne i produktion, transmission og brug af grøn elektricitet med over 319% i perioden fra 2019 til 2023. I 2019 blev der på verdensplan investeret cirka 565 mia. dollars i grøn omstilling og energi – et tal, der i 2023 var vokset til 1769 mia. dollars. Dette kunne ligeledes mærkes på aktiemarkedet, hvor diverse enkeltaktier og fokuserede indeks gennemgik en vild udvikling.

Et eksempel er iShares Global Clean Energy Transition, der i januar 2020 blev handlet til kurs 6,3. Ét år senere blev samme ETF handlet i kurs 14,3, og var derfor steget knap 130%. Det kunne dog gå ned lige så hurtigt som det gik op, og ETF’en blev ved udgangen af 2024 handlet til kurs 6,5, og var altså derfor næsten tilbage til sit udgangspunkt fra 2020.

Et hurtigt tilbageblik

Fra 2019 til 2021 blev Ørsted og Vestas nærmest synonym med grøn omstilling. Ørsted, der gik fra at være et traditionelt energiselskab til en global leder inden for havvind, blev et symbol på transformationen mod bæredygtighed og grøn energi. Det samme gjorde sig gældende for Vestas, som er verdens største producent af vindmøller. De oplevede begge massiv vækst i ordrebøgerne og en stærk kursudvikling, hvor de begge i 2020 oplevede en kursstigning på over 100%.

Men efter de store kursstigninger kom realiteterne. Stigende renter gjorde kapitaltunge projekter dyrere alt imens råvarepriserne steg, hvilket pressede marginerne. Ørsted måtte nedskrive milliarder på amerikanske havvindprojekter, og Vestas kæmpede med leveringsproblemer og faldende indtjening. Resultatet var, at begge aktier mistede over halvdelen af deres værdi fra toppen i 2021 til 2023.

ESG-boomet

I samme periode oplevede vi et markant boom i ESG-investeringer, hvilket som nævnt gjorde grønne investeringer til et populært tema på aktiemarkedet. Kapital strømmede ind i diverse ESG-fonde og grønne aktier, og mange investorer betragtede dem som fremtidens sikre valg.

Værdiansættelserne steg til ekstreme niveauer, hvilket førnævnte iShares Global Clean Energy Transition er et godt eksempel på. Dette var drevet af den stærke fortælling om grønne investeringer, men også politiske initiativer som EU’s Green Deal i 2019 samt de amerikanske støttepakker, der blev faciliteret under Joe Bidens tid som præsident i USA.

Ligesom ved Ørsted og Vestas varede disse store kursstigninger varede dog kortvarigt grundet rentestigningerne i 2022. Den højere rente øgede finansieringsomkostningerne, hvilket gjorde, at flere iværksatte bæredygtige projekter, ikke længere var profitable, da marginerne i forvejen var små. Mange aktier, som tidligere var hypet, faldt kraftigt tilbage, hvor selv flere diversificerede fonde endte med at miste næsten hele sin gevinst fra opturen. Ifølge mig er ESG fortsat en langsigtet trend, men denne periode viste, hvordan det kan gå, når glæderne bliver taget på forskud.

Grønne investeringer i bredere forstand

Efter de store kursfald i vindenergisektoren begyndte investorer at indse, at grøn omstilling rækker langt ud over blot vindmøller. Derfor skiftede fokus mod et bredere spektrum af teknologier og infrastrukturløsninger, som alle spiller en central rolle i den globale energitransformation. Solenergi er et godt eksempel hertil, da teknologien er blevet billigere og mere effektiv, og selskaber som First Solar har fået stor opmærksomhed, fordi solenergi mange steder nu er den billigste energiform.

Ligeledes er der kommet mere fokus på atomkraft, der tidligere blev opfattet som en kontroversiel energikilde, men i dag anses som en nødvendig del af en stabil og CO₂-neutral energiforsyning – hvilket dog ikke helt gør sig gældende i Danmark endnu. Dette har ligeledes givet selskaber indenfor blandt andet uranproduktion et øget fokus, hvilken igen har relation til investorernes bredere tilgang til temaet.

Et andet område der har fået øget fokus, er den nødvendige infrastruktur der skal til for, at den grønne omstilling kan lykkes. Omstillingen kræver ikke kun produktion af energi, men også transport og lagring, hvilket har gjort områder som industrikabler, batteriteknologi, elbiler, ladestandere og mere til store investeringstemaer. Dette bunder i, at det i sidste ende ikke nytter noget at vi producerer en masse grøn strøm, hvis vores elnet ikke kan kapere at transportere det, eller at vi ikke kan opbevare det til senere anvendelse når det hverken blæser eller solen skinner.

Fremtiden for grønne investeringer

Den seneste tid har vi set eksempler på, at flere grønne aktier er begyndt at stige igen – hvilket Vestas er et eksempel på. Personligt mener jeg, at der er flere årsager til dette, hvor det væsentligste er, at renterne igen er faldet pænt tilbage, mens vi sandsynligvis ser ind i lidt flere rentefald. Dette har gjort og vil fortsat gøre, at flere grønne projekter igen kan blive profitable, hvilket naturligvis vil øge investeringslysten og aktiviteten på området.

Jeg er ligeledes overbevist om, at den grønne omstilling er en langsigtet trend der vil bestå, uagtet om Donald Trump eller andre kæmper i mod – for mig at se er politik kortsigtet og den grønne omstilling langsigtet. Det gælder dog som tidligere antydet, at der findes mange forskellige selskaber og beskæftigelsesområder inden for den grønne omstilling, hvorfor det er relevant at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvad man ønsker at eksponere sig i mod. Ligeledes vil jeg mene at man, uagtet ens eksponering, skal indstille sig på, at der vil komme udfordrende perioder for ens investeringer, da udviklingen ligeledes påvirkes politisk.

Personligt mener jeg derfor ikke at det er slut for de grønne investeringer – tværtimod. Jeg mener derimod, at det er et tema der rækker langt bredere end vindmøller, hvorfor man kan investere i temaet på mange måder. Udover de førnævnte tilgange, vil jeg også mene, at man kan se på selskaber, der beskæftiger sig med cirkulær økonomi, hvor genbrug og ressourceeffektivitet er i fokus. Ligeledes man kan se på selskaber, der drager fordel af den stigende befolkning og som kan vækste bæredygtigt heraf. Afslutningsvist mener jeg, at man kan se på energivenlige løsninger omkring AI-infrastruktur, der som bekendt er ressourcekrævende.

Disclaimer: Denne artikel er alene et udtryk for mine egne synspunkter, og skal derfor ikke anses som rådgivning. Foretag altid din egen research før du investerer.