Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
GTA 6 aktier TN

GTA 6 er på trapperne: Er Take-Two en interessant aktie inden udgivelsen?

Posted on 29. april 202529. april 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Rockstar Games, der ejes af det børsnoterede selskab Take-Two Interactive Software, har meldt ud, at GTA 6 forventes lanceret i efteråret 2025.

Personligt spiller jeg ikke computer eller konsol, men alligevel overvejer jeg at købe GTA 6, hvis det udkommer til min PlayStation 4, som står og samler støv. Det er et meget godt lille eksempel på, hvorfor der er store forventninger til GTA 6, da det endda appellerer til personer som mig, der ikke længere gamer.

På trods af det usikre aktiemarked i 2025, er Take-Two Interactive Software oppe med over 20% i skrivende stund, hvilket understreger de store forventninger til selskabet i de kommende år. Aktien er nemlig højt prissat sammenlignet med den historiske udvikling, og der er indpriset et større vækstpotentiale i aktien. Derfor skal vi i denne artikel se lidt nærmere på forventningerne til GTA 6 samt den overordnede forventede vækst hos Take-Two Interactive Software for at få en fornemmelse af, om det kan være en interessant investeringsmulighed.

Husk at denne artikel alene præsenterer mit subjektive syn på selskabet. Det er ikke en anbefaling til at købe eller sælge aktier i Take-Two Interactive Software, og du skal altid lave din egen research. Jeg ejer ikke selv aktier i Take-Two Interactive Software.

Læs også: Thais blev millionær 19 år gammel – men rejsen har været hård.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Den største begivenhed i 2025

Der er endnu ikke en officiel udgivelsesdato for GTA 6, men meldingen er, at det vil blive udgivet i efteråret 2025. Spillet er blevet kaldt det mest hypede og ventede spil i årtier, og man forventer, at spillet vil slå nye salgsrekorder. GTA 5 har i dag andenpladsen på listen over bedst sælgende spil nogensinde kun overgået af Minecraft, og mon ikke GTA 6 ligeledes vil ligge højt på listen.

Det er relevant at kigge på salgstallene for GTA 5 for at sammenligne forventningerne til GTA 6. GTA 5 blev udgivet i 2013, og solgte den første dag for omkring 800 mio. USD, og tre dage efter udgivelsen havde spillet rundet et salg på 1 mia. USD. Det kom frem i 2023, at spillet havde solgt for omkring 8,5 mia. USD i sin livstid – som altså dengang svarede til ca. 10 år. Disse tal er taget fra Wikipedia, og stemmer overens med de tal, som man kan læse hos diverse medier.

Hvis vi kigger på forventningerne til GTA 6, forventes det ifølge denne artikel fra Nasdaq, at omsætningen alene fra pre-orders vil udgøre over 1 mia. USD og den totale omsætning i de første 12 måneder forventes at ramme 3,2 mia. USD. Det betyder med andre ord, at ca. 37,5% af det totale salg fra GTA 5 i de første 10 år, forventes at blive hentet i det første år for GTA 6, mens pre-salg alene kan udgøre det salg, som GTA 5 fik inden for de første 24 timer. Nogle har endda påpeget, at det forventede salg på 3,2 mia. USD i det første år er et konservativt estimat, og har peget på et salg på op mod 6 mia. USD i det første år. Der er dog en mere generel bred enighed om estimatet på 3,2 mia. USD, der ser ud til at være konsensus i markedet.

For at sætte disse tal i perspektiv, udgjorde den samlede omsætning hos Take-Two Interactive Software i regnskabsåret 2023/24 5,3 mia. USD, som ventes at vokse til 5,6 mia. USD i 2024/25, når årsrapporten offentliggøres i maj. Regnskabsåret hos Take-Two Interactive Software løber fra den 1. april til den 31. marts.

Er aktien dyr?

Hvis vi forudsætter, at Rockstar Games fastholder deres planer om at udgive GTA 6 i efteråret 2025, vil det påvirke regnskabstallene for indeværende regnskabsår ganske markant. Dette afspejles også i analytikernes forventninger til årets finansielle udvikling.

Målt på estimater indsamlet af MarketScreener, forventer analytikerne, at Take-Two Interactive Software vil løfte omsætningen til 8,2 mia. USD i indeværende regnskabs (2025/26). De forventer til sammenligning en omsætning på 5,6 mia. USD i 2024/25 som nævnt før. Det indikerer en forventet fremgang i omsætningen på 2,6 mia. USD, og underbygger altså føromtalte forventninger til salget for GTA 6. Den forventede omsætning på 3,2 mia. USD inden for det første år vil nemlig også præge regnskabstallene for 2026/27, da spillet forventeligt først vil blive lanceret omkring midten af regnskabsåret 2025/26.

Den markante fremgang i omsætningen forventes også at afspejle sig på bundlinjen. Det har dog også været dyrt at udvikle – faktisk ekstremt dyrt, hvor kilder har refereret til samlede udviklingsomkostninger på 1-2 mia. USD, hvilket vil være det dyreste spil nogensinde.

Konkret forventer analytikerne ifølge data indsamlet af Seeking Alpha, at indtjeningen per aktie vil vokse til 7,55 USD i 2025/26. Data fra MarketScreener virker ikke til at være opdateret, hvorfor jeg her har benyttet Seeking Alpha. Med en aktie der handles omkring kurs 225, svarer det til en forward P/E på knap 30. Det stemmer også overens med de tal, som man kan se inde på Nordnet. Der leveres en negativ indtjening per aktie for det seneste regnskabsår, hvorfor man ikke kan beregne en historisk P/E.

En forward P/E på ca. 30 synes jeg er meget høj, når man tager hensyn til, at de forventede tal fra den helt store vækstdriver er indregnet i denne vækst. Det er klart, at GTA 6 også vil få stor indflydelse på regnskabstallene i de efterfølgende år, men det må forventes, at selskabets omsætning vil slå tilbage igen, når den første hype har lagt sig igen. Det så vi ligeledes da GTA 5 blev lanceret, hvor omsætningen blev mere end halveret fra regnskabsåret 2013/14, hvor GTA 5 blev lanceret, til 2014/15. Man skal dog være opmærksom på, at tiden også er anderledes nu, hvor Take-Two Interactive Software har en bredere portefølje, og at GTA 6 på sigt kan fungere som en ”cash cow”, når der ikke længere skal bruges enorme midler på udviklingen.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

GTA 6 er spændende – men du betaler prisen

Personligt synes jeg ovenstående overskrift er meget sigende for Take-Two Interactive Software. GTA 6 er nok den mest interessante udgivelse inden for spilindustrien i den tid, jeg har været på aktiemarkedet (lidt over 10 år). Dog betaler man en ekstremt høj pris, hvor aktien ser dyr ud, selv hvis GTA 6 lever op til de meget store forventninger.

Det betyder, at jeg ikke selv vil investere i Take-Two Interactive Software. Det er ikke ens betydende med, at aktien ikke kan stige yderligere. Jeg har dog svært ved at få regnestykket til at se spændende ud fra et investeringsperspektiv, hvilket kan ærgre mig, da jeg selv overvejer at købe GTA 6, og desuden har brugt meget tid på at spille NBA 2k, da jeg var yngre.

Markedet har altid ret, og lige nu mener markedet, at man skal betale omkring 30 kroner for hver forventede indtjeningskrone i 2025/26. Dette er på trods af, at GTA 6 for alvor forventes at slå igennem på tallene.

Hvad med andre spilvirksomheder?

Det er ikke uvæsentligt at sammenligne Take-Two Interactive Software med andre virksomheder inden for spilindustrien for at få en fornemmelse for værdiansættelsen. En aktie som Electronic Arts, der bl.a. står bag en række spil inden for sport og Sims, handles til lavere multipler – dog fortsat højt. Målt på estimater indsamlet af Seeking Alpha, handles aktien til en forward P/E på ca. 20. Electronic Arts har den store fordel, at mange af selskabets titler ligger op til genkøb – det gælder f.eks. Madden NFL og Formel 1.

Hvis vi kigger blandt de helt små danske aktier, der ligeledes beskæftiger sig inden for spilindustrien – dog primært mobilspil, finder vi Trophy Games. Det er en aktie, som jeg selv følger, og derfor også kan være relevant at nævne som dansk investor, om end det er en helt anden størrelse end Take-Two og Electronic Arts.

Trophy Games er inde i en større vækstfase, og løftede sidste år deres omsætning 66% til 90,1 mio. kroner – igen ret lave tal sammenlignet med Take-Two og Electronic Arts. Dog har Trophy Games den unikke fordel, at deres vækst lige nu er drevet af managerspil inden for transport, hvor de kan genbruge omkring 80% af koderne, når de udvikler et nyt spil, hvilket giver solide muligheder for skalering. Trophy Games realiserede sidste år en indtjening per aktie på 0,27 kroner, og med en aktiekurs på 7,9 i skrivende stund svarer det til en P/E på lige under 30. Husk dette er baseret på den historiske indtjening i 2024, og er altså ikke en forward P/E, hvor der må forventes en pæn vækst de kommende år i takt med at Trophy Games udvider serien af transportspil.

Det understreger igen, at værdiansættelsen af Take-Two Interactive Software kan virke høj, når både en stor aktør som Electronic Arts handles væsentligt lavere målt på den forventede fremtidige indtjening, og en lille dansk spilvirksomhed med et indlysende vækstpotentiale ligeledes er markant billigere på overfladen.

1 thought on “GTA 6 er på trapperne: Er Take-Two en interessant aktie inden udgivelsen?”

  1. Jonas Holm Jakobsen siger:
    4. maj 2025 kl. 22:40

    Sikke en timing, at GTA 6 udsættes til 2026 3 dage efter denne artikel 😐

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Novonesis kursmål
  • FLSmidth kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Hvor er det billigst at handle aktier? Nordnet vs. Saxo Bank vs. Endavu vs. Pluto
  • Danske Bank kursmål
  • Se mine aktier for 733.000 kroner
  • DFDS kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy