Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
    • Firi
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu

Hvilken platform er bedst for dig til at handle aktier?

Det er vigtigt at finde den rette handelsplatform, når man vil investere i aktier. Der er mange muligheder at vælge imellem, hvorfor vi har forsøgt at hjælpe dig på vej med testen herunder. Tag testen og få et bud på, hvor det kan være oplagt for dig at investere.

Investeringsquiz

1. Hvor meget erfaring har du med investering?

2. Hvor ofte vil du handle?

3. Hvor teknisk tryg er du ved investeringsplatforme?

4. Er det vigtigt, at handelsplatformen indberetter til skat?

5. Er priser (f.eks. kurtage) vigtigt for dit valg af investeringsplatform?

6. Er brugervenlighed vigtigt for dig?

7. Er du villig til at betale høje omkostninger for en let investeringsløsning?

8. Er det vigtigt, at din handelsplatform tilbyder pensionsdepoter eller en konto for mindreårige?

Hvordan fungerer testen?

For at gøre os klogere på hvilken handelsplatform, der passer bedst til dig, skal du besvare 8 spørgsmål, før vi kommer med et bud på en handelsplatform. Resultatet baseres på et pointsystem, der sporer os ind på, hvad der passer til dig. Er du f.eks. meget ny, vil du sandsynligvis få anbefalet Nordnet og måske Norm Invest eller Saxo Bank, mens personer der f.eks. lægger vægt på lave priser, ofte kan få anbefalet Endavu, Pluto eller Saxo Bank. Lægger man ikke vægt på, at platformen indberetter automatisk til skat, kan man også få anbefalet den udenlandske handelsplatform, eToro.

Derudover er der til sidst et spørgsmål, der handler om, hvorvidt det er vigtigt, at handelsplatformen tilbyder pensionsdepoter samt konti for mindreårige. Alle der siger ja til dette spørgsmål, vil få anbefalet Nordnet, da det er den eneste platform i denne test, som giver mulighed for dette.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at testen ikke er komplet, og alene skal bruges som inspiration. Der er forskelle på handelsplatformene, som testen ikke inkluderer, og for nogle giver det måske mening at bruge flere forskellige handelsplatforme. F.eks. tilbyder alle handelsplatformene ikke en aktiesparekonto, som kan være en fordel for mange at udnytte grundet den lavere beskatning.

Lad os gennemgå de seks forskellige handelsplatforme, der er inkluderet i testen og se på både fordele og ulemper.

Nordnet

Nordnet kan være en god platform for både nye og erfarne investorer. Nordnet er kendte for deres brugervenlige platform, men også højere priser. Nordnet var frontløber med månedsopsparingen, hvorfor platformen også er kendt for denne mulighed, hvor deres månedsopsparing tilbyder handel med mange fonde uden at betale købskurtage. Jeg har samlet en oversigt med fordele og ulemper ved Nordnet herunder.

Fordele

✅Brugervenlig platform.

✅Bredt udvalg af investeringsmuligheder.

✅Mulighed for månedsopsparing i fonde.

✅Mulighed for at oprette en aktiesparekonto.

✅Et socialt investeringsnetværk med Shareville.

✅Tilbyder konti for mindreårige.

✅Tilbyder pensionsprodukter.

✅Indberetter til skat.

✅Kan både tilgås på app og web.

Ulemper

❌Meget høje priser.

❌Deres egne produkter kan være en interessekonflikt.

❌Ikke muligt at handle med fraktioner.

Saxo Bank

Saxo Bank er en af de mest etablerede handelsplatforme blandt de danske investorer sammen med Nordnet. Saxo Bank er kendt for at have væsentligt lavere priser end Nordnet, mens mange foretrækker brugerfladen hos Nordnet. Saxo Bank tilbyder et meget bredt udvalg af handelsmuligheder, og har ligeledes lanceret en månedsopsparing, der gør det muligt at handle et udvalg af fonde uden at betale købskurtage.

Fordele

✅Bredt udvalg af investeringsmuligheder.

✅Lavere priser.

✅Mulighed for månedsopsparing i fonde.

✅Mulighed for at oprette en aktiesparekonto.

✅Tilbyder en mere avanceret platform med SaxoTrader.

✅Indberetter til skat.

✅Brugervenlig platform med SaxoInvestor.

✅Kan både tilgås på app og web.

Ulemper

❌Tilbyder ikke konti for mindreårige.

❌Tilbyder ikke pensionsprodukter.

❌Ikke muligt at handle med fraktioner.

Endavu

Endavu er en relativ ny handelsplatform sammenlignet med Nordnet og Saxo Bank. Platformen tilbyder lavere priser end både Nordnet og Saxo Bank, og har ligeledes en meget brugervenlig brugerflade. Endavu forsøger dermed at positionere sig mellem Nordnet og Saxo Bank, hvor de tilbyder en meget brugervenlig platform, men til lave priser.

Fordele

✅Bredt udvalg af investeringsmuligheder.

✅Lave priser.

✅Brugervenlig platform.

✅Kan både tilgås på app og web.

✅Mulighed for månedsopsparing i fonde.

✅Mulighed for månedsopsparing i enkeltaktier.

✅Indberetter til skat.

✅Tilbyder handel med fraktioner.

Ulemper

❌Tilbyder ikke konti for mindreårige.

❌Tilbyder ikke pensionsprodukter.

❌Ikke muligt at oprette en aktiesparekonto.

Pluto.markets

Pluto er på samme vis som Endavu en meget ny handelsplatform, og skiller sig ud ved at tilbyde handel til 0 kroner i kurtage og lavere valutaveksling. Hos både Nordnet, Saxo Bank og Endavu koster automatisk valutaveksling 0,25%, mens det hos Pluto koster 0,15%. Pluto er dermed den billigste platform af disse fire, men er heller ikke lige så langt i udviklingen ift. handelsmuligheder, mens det for nogle kan være en ulempe, at man kun kan tilgå platformen gennem appen og ikke gennem web. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen går hurtigt hos både Endavu og Pluto, hvorfor du selv bør danne dine egne erfaringer.

Fordele

✅Gratis kurtage.

✅Brugervenlig platform.

✅Lave priser på valutaveksling.

✅Mulighed for månedsopsparing i fonde.

✅Mulighed for månedsopsparing i enkeltaktier.

✅Indberetter til skat.

✅Tilbyder handel med fraktioner.

Ulemper

❌Tilbyder ikke konti for mindreårige.

❌Tilbyder ikke pensionsprodukter.

❌Ikke muligt at oprette en aktiesparekonto.

❌Begrænset udvalg af handelsmuligheder – dog lanceres der løbende nyt.

❌Kan kun tilgås på app.

Norm Invest

Norm Invest henvender sig generelt til de investorer, der ønsker en meget nem og simpel løsning, og gerne vil betale højere omkostninger for at simplificere investeringsrejsen. Hos Norm Invest får kunderne en investeringsplan, hvorefter Norm Invest sørger for at investere efter den investeringsprofil, man får. Det er med andre ord meget nemt, men koster mere i årlige omkostninger, og testen øverst på denne side vil kun anbefale Norm Invest, når man giver udtryk for, at det netop skal være meget simpelt, og at man er villig til at betale høje omkostninger.

Fordele

✅Brugervenlig platform.

✅Gør det nemt at investere automatisk.

✅Sikrer at man investerer efter ens risikoprofil.

✅Indberetter til skat.

Ulemper

❌Tilbyder ikke konti for mindreårige.

❌Tilbyder ikke pensionsprodukter.

❌Ikke muligt at oprette en aktiesparekonto.

❌Meget dyrt.

❌Ikke oplagt for mere erfarne investorer.

❌Man bliver altid lagerbeskattet.

eToro

eToro er den eneste udenlandske platform, som vi fremhæver i denne omgang. Det skyldes, at mange foretrækker en dansk handelsplatform, der indberetter til skat, hvorfor jeg ikke ønsker at lægge så meget vægt på de udenlandske handelsplatforme. Nogle lægger dog ikke så meget vægt på, om platformen indberetter til skat, og lad os derfor se nærmere på nogle fordele og ulemper ved eToro.

Fordele

✅Bredt udvalg af investeringsmuligheder (herunder kryptovaluta som CFD).

✅Brugervenlig platform (mulighed for dansk).

✅Lave priser.

✅Høje renter på kontantindestående.

✅Mulighed for copytrading.

Ulemper

❌Tilbyder ikke konti for mindreårige.

❌Tilbyder ikke pensionsprodukter.

❌Ikke muligt at oprette en aktiesparekonto.

❌Indberetter ikke til skat.

❌Prisstruktur kan være sværere at gennemskue (f.eks. inaktivitetsgebyr).

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • NKT kursmål
  • Min investeringsplan for resten af 2026, og hvorfor jeg bevidst gør mindre
  • Novo Nordisk kursmål
  • Mine investeringer oplever store udsving i et uroligt marked
  • Jonas har nu investeret 80.000 kroner: Hvad er der sket siden sidst?
  • Torm kursmål
  • Coloplast kursmål
  • Månedsopdatering: Min formue i februar 2026

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy