Selvom man kan få den samme eksponering med ETF’er og investeringsforeninger, er der flere ting, man bør være opmærksom på som investor.
Når vi som investorer ønsker en bred eksponering i aktiemarkedet, har vi mulighed for at investere i to forskellige produkttyper, der på overfladen minder meget om hinanden, hvor begge følger forskellige indeks. Den ene er de danske investeringsforeninger, mens den anden er ETF’er, som typisk er billigere i årlige omkostninger. ETF’er og investeringsforeninger samler begge mange aktier i ét køb, så du med en enkelt handel får spredt din risiko. Men når skatten skal gøres op, kan forholdene være meget forskellige.
I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad der sker, når du investerer for frie midler på et helt almindeligt aktiedepot. Det er derfor værd at være opmærksom på, at der gælder nogle andre regler på aktiesparekonto og pensionsdepoter, som i disse situationer vil ændre billedet.
De danske investeringsforeninger
Rigtig mange danske investeringsforeninger er udloddende, også kaldet distribuerende, hvilket betyder, at de årligt stræber efter at betale et udbytte til fondens investorer. Når danske investeringsforeninger er distribuerende, beskattes de efter realisationsprincippet og som aktieindkomst. Hvis de er akkumulerende, bestemmes beskatningen ud fra Skats positivliste (læs mere i næste afsnit). For de distribuerende foreninger betyder det, at du først betaler skat, når du sælger, så din gevinst får lov at forrentes videre, uden at Skat løbende vil gøre krav på sin del. Det gælder, at udbytterne automatisk vil blive beskattet ved udbetaling. For en langsigtet investor, der køber for at holde i mange år, er realisationsbeskatningen generelt set værd at foretrække, da hele beløbet arbejder videre år efter år.
De danske investeringsforeninger er ofte lidt dyrere i årlige omkostninger end ETF’erne, hvilket på papiret ligner en minimal forskel, men i praksis har stor betydning på langt sigt.
De udenlandske ETF’er
ETF’er er i princippet udenlandske fonde, der handles på børsen. Der findes uendeligt mange forskellige ETF’er, og derfor er det muligt at sammensætte nærmest præcis den eksponering, man ønsker. I Danmark beskattes alle ETF’er efter lagerprincippet, uanset om de er akkumulerende eller distribuerende. Dette betyder, at din gevinst (kursstigning og udbytter) gøres op hvert år, hvor du så skal betale skat heraf, uanset om du har solgt eller beholdt. Der skal altså findes penge løbende til skattebetaling, hvis man ikke ønsker at sælge nogle af sine investeringer for at betale skatten. ETF’er er dog typisk billigere i årlige omkostninger, da fondsejerne besidder stordriftsfordele som følge af en globale tilgængelighed.
Om en ETF beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst, afgøres af, om produktet står på Skats positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber. Denne liste kan findes her og er et stort Excel-ark, som man kan søge i. Står ETF’en på listen, beskattes den som aktieindkomst, mens den beskattes som kapitalindkomst, hvis den ikke står på listen. Det er en god idé at tjekke positivlisten en gang om året, da der løbende tilføjes og fjernes produkter fra listen.
Hvad betyder det så i praksis?
I praksis betyder det derfor, at den udloddende danske investeringsforening kombinerer udskudt skat (realisationsbeskatning) og beskatning som aktieindkomst, hvilket skattemæssigt kan være værd at foretrække for langsigtede investorer, der investerer for frie midler med en lang tidshorisont. ETF’er, som er optaget på Skats positivliste, beskattes ligeledes som aktieindkomst, men beskattes løbende, og er derfor godt egnede til aktiesparekontoen.
Det er dog kun den skattemæssige side af sagen. Omkostninger, produktudvalg og hvor let det er at handle fonden, tæller også med, og her har ETF’erne ofte deres styrke. Pointen er ikke, at det ene produkt altid er bedre end det andet, men at skatten er en faktor, der er værd at forstå, før man vælger. Det er også værd at huske, at hele denne skelnen især gælder på et almindeligt depot. Vælger du en aktiesparekonto, beskattes alt efter lagerprincippet med en lavere sats uanset produkt, og så fylder forskellen mellem ETF og investeringsforening mindre. Men for de frie midler på det almindelige depot er forskellen reel.
