Hvad er forskellen på realisationsbeskatning og lagerbeskatning?

I Danmark er der to fundamentale principper hvorefter vores investeringer kan blive beskattet, nemlig realisations- og lagerbeskatning.

De to beskatningsmåder er meget forskellige, og det kan derfor være relevant at vide hvordan de fungerer, når du skal afgøre hvad du vil investere i og på hvilket depot. Måden hvorpå du beskattes afhænger nemlig både af hvilke produkter du investerer i, samt hvilket investeringsdepot, du anvender. Hvis du er bevidst om måden hvorpå du beskattes, skaber det mulighed for at skatteoptimere og sikre, at du beholder så stor en del af dit afkast som muligt.

I den nedenstående artikel gennemgår jeg derfor henholdsvis realisationsbeskatning og lagerbeskatning samt uddyber, hvilke produkter og depottyper der beskattes efter hvilket princip. Det er værd at være opmærksom på, at der kan være undtagelser hvis du for eksempel har stiftet store lån.

Beskatning efter realisationsprincippet

Vi starter med at sætte fokus på realisationssprincippet. Når du bliver beskattet efter realisationsprincippet, bliver din skat først opgjort og betalingspligtig, den dag du sælger dine investeringer. Det betyder, at du i teorien kan købe et realisationsbeskattet værdipapir i morgen, holde investeringen i 10 år, og først betale skat det år du sælger investeringen.

Et konkret eksempel kunne være, at du køber du en aktie for 10.000 kroner, og den stiger til 15.000 kroner – så sker der ingenting skattemæssigt, så længe du holder fast i aktien. Først den dag, du sælger og realiserer din gevinst på 5.000 kroner, skal du betale skat af den.

Har du tab på en aktie, kan du modregne det i fremtidig positiv aktieindkomst – herunder udbyttebetalinger. Det er væsentligt at bemærke, at tabet ikke forsvinder, men er fradragsberettiget uden udløbsdato.

Fordele og ulemper ved realisationsbeskatning

Den største fordel er, som vist i regneeksemplet, at du kan udskyde din skat på ubestemt tid ved blot at lade være med at sælge. Renters rente arbejder på hele beløbet og ikke alene på beløbet efter skat. Du har også fuld kontrol over, hvornår skatten falder. Det giver mulighed for at time salg i forhold til progressionsgrænsen eller at modregne tab.

Den største ulempe er, at den dag du endelig sælger, kan du få et stort skattesmæk på én gang, der presser dig op i den høje sats. Og hvis du ofte handler aktivt, mister du udskydelseseffekten alligevel.

Hvad beskattes efter realisationsprincippet?

De produkter, der beskattes efter realisationsprincippet, er enkeltaktier (både danske og udenlandske) samt aktiebaserede udbyttebetalende investeringsforeninger. Hvis du investerer i én af disse produkttyper, vil du altså blive beskattet efter realisationsprincippet. Et opmærksomhedspunkt er, at du fortsat vil betale skat af dine udbytter når de udbetales – men at din kursgevinst først vil blive beskattet ved salg. Du har mulighed for at være beskattet efter realisationsprincippet på et almindeligt aktiedepot.

Beskatning efter lagerprincippet

Beskatning efter lagerprincippet fungerer fundamentalt anderledes. Her bliver du beskattet hvert år af værdistigningen, uanset om du har solgt eller ej. Princippet er, at SKAT kigger på, hvad dit værdipapir var værd den 31. december sidste år, sammenligner med hvad det er værd den 31. december i år, og så beskatter dig af forskellen.

Hvis du har købt et lagerbeskattet produkt for de samme 10.000 kroner som tidligere, og investeringen stiger til 15.000 kroner, så vil du skulle betale skat af de 5.000 kroner, som du har haft i værdistigning – også selvom du ikke har solgt din investering. Falder værdien igen året efter, får du et tilsvarende fradrag. Over tid går regnestykket heldigvis ofte op, men du kan godt komme i en situation, hvor du har betalt skat af en gevinst, du ikke længere har. 

Fordele og ulemper ved lagerbeskatning

En fordel er, at du undgår store engangsskatter ved salg, fordi du har betalt løbende. Det kan gøre salgsbeslutninger nemmere, da du behøver ikke spekulere i, hvor stort et skattesmæk du udløser. Og på aktiesparekonto eller pension er den lave sats (17 % eller 15,3 %) ofte nok til at opveje ulempen ved at betale skat hvert år.

Ulempen er, at du skal kunne betale skatten hvert år, også selvom du ikke har solgt (men har haft en værdistigning). Det kræver, at du har likviditet ved siden af din portefølje – ellers risikerer du at skulle sælge for at betale skat, hvilket har negativ effekt på renters-rente-effekten.

Hvad beskattes efter lagerprincippet?

De produkter, der beskattes efter lagerprincippet er danske akkumulerende fonde samt udenlandske ETF’er – uanset om de er på skats positivliste eller ej. Hvis du investerer i en af disse produkttyper, vil du altså blive beskattet efter lagerprincippet. En årsag til at mange forsat vælger at investere i ETF’er er, at de løbende årlige omkostninger ofte er betydeligt lavere end ved de danske fonde. Derudover beskattes alt på en aktiesparekonto, pensionsdepot eller virksomhedsdepot efter lagerprincippet.