Hvis du drømmer om at opnå økonomisk uafhængighed, har du måske overvejet udbytteaktier som et middel til at få en løbende passiv indtægt.

På vores hjemmeside delte jeg sidste år en længere artikel, der satte fokus på, hvor meget det krævede for at leve i udbytteaktier i Danmark. Nu hedder året 2025, hvilket betyder, at progressionsgrænsen er hævet, hvilket kan ændre forudsætningerne for, hvornår man kan leve af sine udbytteaktier. Derfor deler jeg denne opdaterede artikel, hvor vi ser nærmere på, hvor meget det kræver for at leve af udbytteaktier i 2025 baseret på ens udgifter.

Der er generelt delte meninger om udbytte. Nogle ser det som en god passiv indtægt, mens andre gerne vil undgå udbytte for ikke at skulle betale skatten. Personligt ser jeg det som to forskellige strategier, og har forståelse for begge perspektiver. Mit formål med denne artikel er ikke at dykke nærmere ned i, om udbytteaktier er en god eller dårlig idé, men alene sætte fokus på, hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Det kunne i teorien også være udbyttebetalende investeringsforeninger eller ETF’er.

Det er selvfølgelig individuelt, hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Vi bor forskellige steder, har forskellige familiesituationer og forskellige behov. Det medfører massive forskelle i vores udgifter. Derudover er det svært at forudsige, hvor meget man vil få i udbytte hvert år, da det kan svinge meget – både fra enkeltaktier og fonde.

Læs også: 40 aktier med udbytte hver måned.

Beregn dit forventede udbytte

En væsentlig forudsætning for at vurdere hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier, er først at vurdere størrelsen af det årlige udbytte. Nogle aktier udbetaler kontinuerligt store udbytter på over 5%, men det vil for langt de fleste nok være højt sat, hvis man også vil have en diversificeret portefølje, der ikke kun inkluderer den type relativt defensive aktier, der udbetaler meget store andele af overskuddet som udbytte.

Det er nok nærmere realistisk at opsætte en udbytteportefølje, der har en udbytteprocent på 3%. Det kan både være højere eller lavere, men jeg tror det er et passende niveau for mange, hvis man vil lave en realistisk beregning på, hvad der skal til for at leve af udbytteaktier.

Det er vigtigt at huske, at man skal betale skat af sit udbytte, hvilket er samme årsag til, at jeg nu deler denne opdaterede artikel. Progressionsgrænsen er nemlig hævet i 2025 til 67.500 kroner fra 61.000 kroner sidste år, hvorfor det er blevet en smule nemmere at opnå økonomisk uafhængighed, såfremt ens udgifter ikke er steget i 2025 sammenlignet med 2024. Her kan inflationen selvfølgelig have indflydelse på økonomien hos mange.

Da skatten er så betydelig, skal man inkludere denne i ens vurdering af, hvornår man kan leve af sine udbytteaktier. Derfor inkluderer jeg også beskatning i mine beregninger.

Hvad er dine udgifter?

Når man har lavet sit estimat for, hvor meget man forventer at få i udbytte om året, skal man beregne sine årlige udgifter. Når ens årlige udbytte kan dække ens årlige udgifter, kan man nemlig teoretisk leve af sine udbytteaktier. De fleste vil dog foretrække, at ens årlige indtægter – som i dette tilfælde er udbytte – overstiger ens udgifter, så man potentielt kan spare op til f.eks. ferie og andre oplevelser. Det vil være en kedelig tilværelse, hvis ens økonomiske frihed kun rakte til at ligge på sofaen.

Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, har jeg et relative lave månedlige udgifter. Jeg er dog også kun 22 år og har ingen børn, hvorfor mine forpligtelser er begrænsede. Mine månedlige udgifter vil derfor stige markant i fremtiden.

Da det er meget forskelligt, hvor store udgifter vi har om måneden, vil jeg tage udgangspunkt i et månedligt budget per person på både 6.000 kroner, 8.000 kroner, 10.000 kroner, 12.000 kroner, 14.000 kroner, 16.000 kroner, 18.000 kroner og 20.000 kroner. Bemærk at det er per person, hvorfor det kan se anderledes ud, hvis man er en familie, mens jeg ligeledes ikke har taget forbehold for, at skatten kan være anderledes, hvis man er gift, hvor progressionsgrænsen er det dobbelte, hvis man bor med sin ægtefælle.

Så mange penge kræver det

Hvis vi tager udgangspunkt i udbytteprocenten på 3% og månedlige udgifter på 10.000 kroner svarer det til 120.000 kroner om året. Når disse to elementer er på plads, skal vi have fat i lommeregneren. Det kan hurtigt blive mange tal, så hold godt fast eller se diagrammet nedenunder.

Vi tager udgangspunkt i nuværende progressionsgrænse i 2025 på 67.500 kroner. Denne forventes at stige de kommende år. De første 67.500 kroner beskattes derfor med 27%, hvorfor man efter skat sidder med 49.275 kroner. For at nå 120.000 kroner skal jeg dermed have yderligere 70.725 kroner efter skat (120.000 – 49.275 = 70.725). Det resterende årlige afkast beskattes med 42%, hvilket svarer til, at man skal have et yderligere afkast på 121.940 kroner (70.725 / (1-0,42) = 121.940). Med andre ord skal man have et samlet årligt afkast på 189.440 kroner (67.500 + 121.940 = 191.121) for at have et afkast på 120.000 kroner efter skat.

Når denne beregning nu er lavet, skal vi beregne hvor mange penge man skal have investeret, for at få dette udbetalt fra udbytterne, der som nævnt tidligere er angivet til 3%. Denne beregning resulterer i, at man skal have investeret 6.314.655 kroner (189.440 / 0,03). Det betyder, at når man har en portefølje på 6.314.655 kroner, og får et årligt udbytte på 3%, kan man leve af sine udbytter, hvis man har et årligt forbrug på 120.000 kroner. Hvis man kan hæve udbytteprocenten til 4%, kræver det ”kun” 4.735.991 kroner, som du kan se af oversigten nedenunder.

En vigtig skattemæssig detalje

Mit formål med denne artikel er alene at vise, hvor meget det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Det er ingen hemmelighed, at det i Danmark er en meget svær mission grundet høj skat, hvor en stor del af afkastet beskattes med 42%. Det er måske en realistisk mission, hvis man blot vil have dækket sine faste udgifter, men de fleste vil nok gerne rejse og have gode oplevelser, der ligeledes koster penge. Derfor skal det ikke anses som en anbefaling til at følge denne strategi, da man også kan opnå økonomisk uafhængighed udenom udbytteaktierne, og blot leve af løbende realiseringer af ens investeringer.

Denne artikel tager desuden alene udgangspunkt i de forhold, der er på et normalt aktiedepot. Man kan f.eks. udnytte aktiesparekontoen, som har en lavere skat, ligesom kapitalindkomstbeskattede aktiver kan være relevante, hvis man trækker sig helt fra arbejdsmarkedet. Alle har nemlig et personfradrag, der i 2025 er på 51.600 kroner, som kan udnyttes til skattefrit afkast, hvis ikke man benytter personfradraget gennem ens løn.

Med andre ord er det en nuanceret strategi, der kan være meget svær at opnå i Danmark, hvorfor det heller ikke er en strategi, jeg selv benytter. Det betyder dog ikke, at det ikke kan være den rette strategi for andre.