Hvilket investeringsdepot bør jeg anvende?

Der findes flere forskellige depottyper med hver sine investeringsforhold, som man kan vælge mellem, når man vil investere.

Jeg oplever ofte, at folk er i tvivl om, hvilket investeringsdepot som vil give bedst mening at anvende i deres situation. Der er nemlig flere forskellige depottyper herhjemme, hvorfor jeg godt kan forstå, at flere privatinvestorer bliver i tvivl. Det væsentlige er, at alle depottyperne har hver sine fordele og ulemper, og der er derfor ikke et entydigt svar på, hvad der er det rigtige valg. I denne artikel vil jeg dog forsøge at opridse nogle forhold, man bør være opmærksom på i udvælgelsen.

Almindeligt aktiedepot

Det første investeringsdepot man kan vælge, og som man faktisk skal have oprettet uanset hvad, er et almindeligt aktiedepot. Det almindelige aktiedepot kan også kaldes en form for ”universelt” investeringsdepot, da man her kan handle alle typer af investeringsprodukter – herunder enkeltaktier, fonde, ETF’er og obligationer.

De mange muligheder medfører også, at man kan blive beskattet på mange forskellige måder, alt afhængigt af hvilket produkt man har købt. En huskeregel er her, at enkeltaktier altid beskattes som aktieindkomst, mens obligationer altid vil blive beskattet som kapitalindkomst. Kigger man derimod på danske fonde eller udenlandske ETF’er, er det ikke helt så firkantet. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.

Læs mere: Hvordan beskattes min investeringsfond?

En anden fordel ved et almindeligt aktiedepot er, at man kan tilknytte en månedsopsparing og på den måde handle kurtagefrit og automatisk. Det kan være super smart, da man sørger for altid at få investeret, og man slipper for at spekulere over timing, som ofte ikke bidrager positivt til afkastet.

Selvom det ikke kan konkluderes fuld ud og altid vil variere, vil jeg mene, at det kan give god mening at anvende et almindeligt aktiedepot, hvis man ønsker at blive realisationsbeskattet af sine enkeltaktier eller danske udbyttebetalende fonde. Man kan sagtens oprette flere forskellige aktiedepoter uden konsekvenser, hvis man ønsker at holde forskellige investeringer adskilt i ens overblik.

Ulemperne ved et almindeligt aktiedepot er, at man minimum skal betale en skat på 27% af sit afkast, alt imens flere skattesatser er betydeligt højere.

Aktiesparekonto

En anden mulighed er at anvende en aktiesparekonto, som er et populært tilbud herhjemme. På en aktiesparekonto kan man handle produkter der beskattes som aktieindkomst, hvilket mere præcist dækker over enkeltaktier, danske udbyttebetalende fonde og ETF’er på skats positivliste.

Fordelen ved en aktiesparekonto er, at man alene betaler en skattesats på 17% af sin afkast, hvorfor man her har mulighed for at spare nogle penge på skat. Lagerbeskatningen betyder, at man årligt skal betale skat af den eventuelle værdistigning (kursgevinster + udbytter), som man har haft på sin aktiesparekonto, uanset om man har solgt eller beholdt. Har man derimod oplevet et tab er dette fradragsberettiget – dog kun til fremtidige gevinster på aktiesparekontoen.

Generelt set anses lagerbeskatning ikke for at være fordelagtigt for renters rente-effekten, men til relativt lavere skat på 17% gør, at en aktiesparekonto fortsat er fordelagtig for langt de fleste investorer.

En ulempe ved aktiesparekontoen er, at man er begrænset af et indskudsloft. I 2025 er indskudsloftet på aktiesparekontoen 166.200 kroner (174.200 kr. i 2026), hvilket er det beløb, man samlet er tilladt at indskyde på depotet. Det forholder sig sådan, at værdien af en aktiesparekonto opgøres årligt pr. 31/12. Det er denne opgørelse som afgør dine indskudsmuligheder året efter. Er din samlede depotværdi højere end indskudsloftet, kan du ikke indbetale yderligere. Er din depotværdi derimod lavere, har du lov til at indbetale differencen mellem din depotværdi og det aktuelle indskudsloft.

En anden ulempe ved aktiesparekontoen er, at der ikke er mulighed for at tilknytte en månedsopsparing, hvorfor man er nødsaget til at handle manuelt hver gang. Langt de fleste handelsplatforme tilbyder dog efterhånden lave kurtagesatser.

Pensionsdepot

En sidste mulighed, som måske er interessant for nogle, vil være at anvende et pensionsdepot. Personligt investerer jeg selv på en aldersopsparing, da jeg godt kan lide følelsen af at være i gang, samt prioriterer at få opbygget en sund vane på pensionsområdet.

Der findes flere forskellige typer af pensionsdepoter, og deres skatteforhold ligner langt hen ad vejen det du finder på aktiesparekontoen. På pensionsdepoter betaler man PAL-skat, som er en lagerbeskatning på 15,3% uanset pensionsdepot, og man har mulighed for at handle både aktier, obligationer, fonde og ETF’er.

Aldersopsparing

Aldersopsparingen giver mening at anvende, hvis ens lønindkomst er relativt beskeden. Her er indskud ikke fradragsberettigede, men man skal derimod heller ikke betale skat ved udbetalinger. Indeværende år har aldersopsparingen en indbetalingsgrænse på 9.400 kroner (9.900 kroner i 2026). Man skal være opmærksom på, at pengene først kan udbetales (enten samlet eller i portioner) når man runder sin pensionsalder, og udbetalinger før dette vil blive ramt af en afgift på 20%.

Læs mere: Sådan investerer jeg på min aldersopsparing

Ratepension

Har man derimod en højere lønindkomst, kan en ratepension give god mening. Det gælder især hvis man betaler topskat, da indbetalinger op til 65.500 kroner (68.700 kr. i 2026) er fradragsberettigede. De fradragsberettigede indbetalinger medfører, at man skal betale indkomstskat af sine udbetalinger. Udbetalingerne starter ved pensionsalderen og udbetales i rater over en periode på minimum 10 år. Ønsker man pengene udbetalt før tid, vil man blive ramt af en afgift på 60%.