Jeg oplever ofte folk, der er usikre på, hvordan de forskellige investeringsfonde beskattes, hvilket jeg gerne vil lave om på.
Der findes flere forskellige typer af investeringsfonde, herunder danske fonde og udenlandske ETF’er, hvilket betyder, at de også beskattes på forskellig vis. Det er derfor ikke altid lige overskueligt at få afklaring omkring hvordan ens produkter beskattes. I processen er der flere ting man skal kigge efter, herunder indholdet i fonden, udbyttepolitikken samt i nogle tilfælde skats positivliste.
Ifølge mig er det vigtigt at man som investor ved, hvordan ens investeringer beskattes, da det giver muligheder for at optimere og spare penge i skat. På den baggrund har jeg i denne artikel gennemgået de forskellige ting man skal kigge efter, når man vil afklare hvordan ens investeringsfond beskattes.
Dansk investeringsforening eller udenlandsk ETF?
Det første kriterie som du kan starte med at kigge på er, om din fond er handlet i Danmark eller i udlandet. Herhjemme har vi to begreber, nemlig ”fonde” og ”investeringsforeninger”, hvilket godt kan virke lidt sammenflettet sommetider. Basalt set er det dog investeringsforeningerne der ejer de fonde, som vi investerer i. Disse fonde kan så enten være ”aktivt” eller ”passivt” forvaltede. Hvis de er aktivt forvaltede har de til hensigt at slå markedsafkastet og er ofte dyrere i årlige omkostninger (ÅOP), da der sidder folk bagved som skal have løn. Er en fond derimod passivt forvaltet har den i stedet til hensigt at følge markedsudviklingen, hvilket ikke kræver samme antal ansatte, hvorfor de årlige omkostninger er betydeligt lavere. Det er vigtigt at være opmærksom på disse omkostninger, da de på lang sigt kan have stor betydning for investeringsafkastet.
Handler man derimod på en udenlandsk børs, eksempelvis tyske Xetra, vil produktet hedde en ETF, hvilket er en forkortelse for ”exchange traded fund”. I virkeligheden har de danske fonde og udenlandske ETF’er det samme formål, nemlig at tilbyde investering i mange forskellige aktier gennem ét værdipapir – men der er dog stadigvæk forskelle. I virkeligheden er det faktisk super simpelt, da samtlige ETF’er bliver beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man, såfremt man har haft en værdistigning (kursgevinst + udbytter) skal betale skat årligt, uanset om man har solgt eller beholdt. Herefter afhænger skattesaten af, om ETF’en er optaget på ”skats positivliste” eller ej – mere om dette senere.
Eftersom langt flere investorer på globalt plan har adgang til at handle ETF’erne er konkurrencen naturligvis også større, hvorfor man ofte vil se, at ETF’erne har lavere årlige omkostninger end de danske fonde. Som eksempel findes der ETF’er helt ned til 0,03% i ÅOP, mens en ’billig’ dansk fond vil ligge omkring 0,3% i ÅOP.
Aktiebaseret eller obligationsbaseret?
Hvis man investerer i de førnævnte danske fonde og ønsker at finde ud af, hvordan produktet beskattes, er det væsentligt, om fonden er ”aktiebaseret” eller ”obligationsbaseret”. Hvis en fond er aktiebaseret, betyder det, at over 50% af indholdet er aktier, og så må resten gerne være obligationer eller andet – det modsatte er så gældende ved obligationsbaserede fonde.
Hvis en fond er aktiebaseret beskattet som aktieindkomst. Skattesatsen her er enten 27% eller 42%, alt afhængigt af, om dit afkast for året er over eller under progressionsgrænsen. I 2025 er progressionsgrænsen 67.500 kroner, hvilket ændres hvert år. I praksis betyder dette, at alt positive aktieindkomst du realiserer som er under 67.500 kroner, vil blive beskattet med en sats på 27%, mens alt herover vil være 42%. Det er væsentligt at bemærke, at du alene bliver beskattet af dit afkast og ikke det beløb, du sælger for.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Hvis en fond derimod er obligationsbaseret, vil den være beskattet som kapitalindkomst. Her er skattesaten mere individuel afhængig af blandt andet lønniveau, men vil typisk ligge mellem 37-42%. Ved kapitalindkomst er det væsentligt at bemærke, at eventuelle rentebetalinger i din økonomi vil kunne modregnes i dit afkast. Dertil kommer, at du får ”negativ kapitalindkomst” hvis du sælger produkter med tab, hvilket kan modregnes i din lønindkomst.
Hvis man ikke anvender hele sit personfradrag til eksempelvis lønindtægt, kan det også give mening at købe produkter, der beskattes som kapitalindkomst. Årsagen hertil er, at ens positive kapitalindkomst (afkastskat) vil kunne betales gennem ens personfradrag.
Udbyttebetalende eller akkumulerende?
Før du helt kan afgøre hvordan din danske fond beskattes, skal du afklare, om fonden betaler udbytte eller ej. Dette kan typisk findes på din handelsplatform, men alternativt vil det kunne findes i produktets faktaark. Hvis en fond er ”distribuerende”, betyder det, at den betaler udbytte, mens ”akkumulerende” betyder, at den automatisk geninvesterer udbyttet i fonden, hvorfor den ikke betaler udbytte.
Når vi taler danske fonde, er det egentlig relativt simpelt. Det er sådan, at en fond beskattes efter ”realisationsprincippet” hvis den betaler udbytte (er distribuerende). Realisationsbeskatning betyder, at man først skal betale skat af din gevinst den dag man sælger. Der er altså mulighed for, med undtagelse af udbytteskatten som sker automatisk at udskyde sine skattebetalinger langt frem i tiden, og må den måde udnytte renters rente bedst muligt.
Er fonden i stedet akkumulerende, beskattes den i stedet efter ”lagerprincippet”, der som tidligere nævnt betyder, at man, hvis man har haft en værdistigning (kursgevinst + udbytter) skal betale skat årligt, uanset om man har solgt eller beholdt. Der findes kun meget få undtagelser for denne regel omkring distribuerende og akkumulerende, hvorfor den godt kan antages som en hovedregel.
Optaget på skats positivliste?
Fremgangsmåden er meget anderledes når det kommer til de udenlandske ETF’er. Som nævnt er det altid gældende, at ETF’er beskattes efter lagerprincippet. Men når vi skal afgøre, om produktet beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst, skal vi have fat i noget der hedder ”skats positivliste”. Skats positivliste er en samlet liste over de investeringsfonde, der beskattes som aktieindkomst. Det vil sige, at hvis du kan finde din ETF på listen, eksempelvis på baggrund af dens tickerkode, så beskattes den som aktieindkomst. Kan du derimod ikke finde din ETF på listen, beskattes den som kapitalindkomst. Skats positivliste opdateres løbende hvor der både tilføjes og fjernes produkter, hvorfor det er vigtigt løbende at tjekke, om ens produkt har ændret skattestatus. Ved ETF’er er har produktets udbyttepolitik altså ikke betydning for måden hvorpå produktet beskattes.
Nedenfor har jeg indsat et link til skats positivliste. Listen findes under fanen ”liste over aktiebaserede investeringsbeviser”, hvorefter du kan hente den som et excel-ark.
Link til skats positivliste: Skats positivliste
De ETF’er der er optaget på Skat’s positivliste og altså derfor beskattes som aktieindkomst, vil med fordel kunne købes på en aktiesparekonto. Årsagen hertil er, at alt på aktiesparekontoen bliver lagerbeskattet med en skattesats på 17%. Da ETF’erne altid er lagerbeskattede, giver det god mening at handle dem på aktiesparekontoen, da skattesatsen så bliver betydeligt lavere.
Nordnets egne fondsprodukter
Hvis man er ny investor og anvender Nordnet som sin handelsplatform, vil man opleve, at de tilbyder handel i deres egne produkter. Umiddelbart kan dette synes fordelagtigt, da produkterne er let tilgængelige og gratis at handle, men dette er ikke tilfældet for alle investorer. I øjeblikket er det sådan, at samtlige af Nordnets egne produkter beskattes efter lagerprincippet som kapitalindkomst. Den eneste undtagelse hertil er Nordnet Indeksfond Danmark, der i stedet beskattes som aktieindkomst – dog fortsat efter lagerprincippet.
Som tidligere nævnt kan kapitalindkomstbeskattede fonde give mening, hvis ikke man anvender hele sit personfradrag. I denne sammenhæng vil Nordnets egne produkter kunne give mening, men ifølge mig findes der stadig bedre alternativer. Fondenes beskatning ligger er nemlig tæt på identisk med de udenlandske ETF’er, hvis årlige omkostninger ofte er lavere. På den baggrund vil jeg mene, at det giver bedre mening at handle ETF’erne, for at spare penge på løbende omkostninger. Har man derimod ”blot” et par hundrede kroner månedligt, vil Nordnets fonde kunne give mening, da de jo er kurtagefri at handle.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Du kan se denne artikel gennemgået på video herunder.
