Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Fonde europæiske forsvarsaktier

Hvordan investerer du bedst i europæiske forsvarsaktier?

Posted on 15. juli 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Efter interessen for europæiske forsvarsaktier er steget markant, er der kommet flere muligheder for at investere i sektoren. Hvilken passer bedst til din strategi?

Der har været stor interesse for at investere i europæiske forsvarsaktier i 2025. Det har senest resulteret i, at Sparindex har lanceret en fond, der udelukkende investerer i europæiske forsvarsaktier. Tidligere i år blev der også lanceret flere udenlandske ETF’er med samme formål, hvorfor vi nu har en række muligheder for at investere i sektoren.

Det er dog forskelligt hvilken mulighed, der passer bedst til dig, hvis du ønsker eksponering i sektoren. Det afhænger bl.a. af hvilket depot, man handler på, personlige præferencer og risikoprofil. Dette vil vi komme omkring i denne artikel, så vi forhåbentligt kan hjælpe dig på vej, hvis du overvejer at investere i europæiske forsvarsaktier.

Læs også: Mine nye investeringer for 8.000 kroner [juli 2025].

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Hvordan kan du investere i europæiske forsvarsaktier?

Det er selvfølgelig muligt at investere direkte i de selskaber, man gerne vil eksponeres mod. Der er flere selskaber, som udgør store dele i de europæiske forsvarsfonde, herunder Rheinmetall, SAAB og Leonardo. Det indebærer dog øget risiko, når man investerer i færre selskaber, hvorfor mange naturligt søger mod fonde for at sprede risikoen på flere selskaber. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man her betaler årlige omkostninger.

Tidligere i 2025 lancerede både WisdomTree og HANetf nye ETF’er, der udelukkende investerer i europæiske forsvarsaktier. WisdomTree fik en stor fordel ved at være frontløber, da de var de første til at lancere en UCITS ETF, som kun investerer i europæiske forsvarsaktier. Derfor har mange også i dag valgt denne ETF til at få eksponering mod sektoren. Det er dog på trods af, at de årlige omkostninger er på 0,40% mod 0,39% for HANetf Future Of European Defence.

ETF’er bliver altid lagerbeskattede, hvorfor det ikke er muligt at blive realisationsbeskattet med de to ETF’er fra WisdomTree og HANetf. Fordelen er dog, at de har lavere årlige omkostninger end den nye investeringsforening fra Sparindex, hvorfor de som udgangspunkt er det oplagte valg til aktiesparekontoen – hvis man altså ønsker eksponeringen mod europæiske forsvarsaktier. Aktiesparekontoen bliver nemlig altid lagerbeskattet, hvorfor de årlige omkostninger bør være centrale i ens valg af investeringer, selvom man betaler vekslingsomkostninger ved ETF’erne. Er man langsigtet investor, bør den lavere ÅOP indhente omkostningerne ved valutaveksling.

Efter Sparindex har lanceret deres nye forsvarsfond, Sparindex Europa Forsvar, har investorerne nu fået en mulighed for at blive realisationsbeskattet som aktieindkomst. Det er nemlig en udbyttebetalende investeringsforening med årlige omkostninger på 0,50%. Det er altså højere end de to ETF’er, men eftersom mange foretrækker beskatningen som aktieindkomst efter realisationsprincippet på et normalt aktiedepot, kan den henvende sig til mange.

Kort sammenligning

På nedenstående tabel er en kort sammenligning af de tre fonde. Det er ligeledes væsentligt at bemærke, at der er forskel i eksponeringen hos de tre fonde, som følger hvert sit indeks. Det betyder bl.a., at fondene har forskellige selskaber, der vejer mest, og generelt har en forskel i vægtningen, selvom det langt hen ad vejen er de samme selskaber, de følger.

NavnÅOPLager- eller realisationsbeskatningAktie- eller kapitalindkomst
WisdomTree Europe Defence UCITS ETF0,40%LagerbeskatningAktieindkomst
Future Of European Defence UCITS ETF0,39%LagerbeskatningAktieindkomst
Sparinvest INDEX Europa Forsvar0,50%RealisationsbeskatningAktieindkomst

Hvilken ville jeg vælge?

Baseret på ovenstående kan jeg derfor meget kort forklare, hvilken fond jeg ville foretrække, hvis jeg skulle investere i sektoren. Er det til aktiesparekontoen, ville jeg vælge HANetf Future Of European Defence. Er det til et normalt aktiedepot, ville jeg vælge Sparindex Europa Forsvar.

Det er dog vigtigt at fremhæve, at jeg ikke selv er direkte eksponering mod forsvarsindustrien. Det skyldes først og fremmest, at jeg ikke har investeret i sektorspecifikke fonde, og heller ikke har planer om at gøre det i fremtiden. Derudover synes jeg sektoren kan virke lidt højt prissat, hvor de europæiske forsvarsaktier endda handles højere end de amerikanske techgiganter. Det har jeg skrevet mere om i denne artikel.

Der er dog også et stort vækstpotentiale hos de europæiske forsvarsaktier i takt med at der skal skrues markant op for forsvarsbudgetterne. Det vil påvirke aktierne positivt, hvor konsensus også allerede indikerer forventet massiv vækst hos flere af forsvarsgiganterne, herunder Rheinmetall. Dog forholder jeg mig alligevel lidt skeptisk til nuværende værdiansættelser.

Husk at denne artikel alene er til inspiration, og ikke er en anbefaling til at købe eller sælge specifikke aktiver. Det er alene ment som inspiration til hvilke muligheder, man kan opsøge, for at få eksponering mod de europæiske forsvarsaktier.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Sådan investerer jeg på min aldersopsparing i 2026
  • Novo Nordisk kursmål
  • Mærsk kursmål
  • Demant kursmål
  • DSV kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • NKT kursmål
  • Danske Bank kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy