Det kræver en stor portefølje for at kunne leve af sit udbytte, men hvad viser tallene? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

På vores hjemmeside er udbytte et større tema, og derfor er det nu tid til en opdaterende artikel, hvor vi kigger ind i, hvad det kræver for at kunne leve af sine udbytteaktier i 2026. Progressionsgrænsen er nemlig blevet forhøjet, hvilket betyder, at der er ændret lidt på forudsætningerne for, hvornår man kan leve af sit udbytte. Det kræver dog fortsat mange penge.

Der er generelt delte holdninger til udbytte. Nogle ser det som en god passiv indtægt, der kan være med til at sikre indkomsten i en tilværelse med mere økonomisk uafhængighed, mens andre gerne vil undgå udbytte for ikke at skulle betale skatten. Personligt anvender jeg ikke udbytte som en aktiv del af min strategi, da jeg ikke mener, at fordelene opvejer for ulemperne.

Det er selvfølgelig individuelt, hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Vi bor forskellige steder, har forskellige familiesituationer og forskellige behov. Det medfører massive forskelle i vores udgifter. Derudover er det svært at forudsige, hvor meget man vil få i udbytte hvert år, da det kan svinge meget – både fra enkeltaktier og fonde.

Læs også: Sparindex udbytte 2026: Alt du skal vide.

Beregn dit forventede udbytte

En væsentlig forudsætning for at vurdere hvad det kræver for at kunne leve af udbytteaktier, er først at vurdere størrelsen af det årlige udbytte. Nogle aktier udbetaler kontinuerligt store udbytter på over 5%, men det vil for langt de fleste nok være højt sat, hvis man også vil have en diversificeret portefølje, der ikke kun inkluderer den type relativt defensive aktier, der udbetaler meget store andele af overskuddet som udbytte.

Det er nok mere realistisk at opsætte en udbytteportefølje, der har en udbytteprocent på ca. 3%. Det kan både være højere eller lavere, men jeg tror det er et passende niveau for mange, hvis man vil lave en realistisk beregning på, hvad der skal til for at leve af udbytteaktier.

Det er vigtigt at huske, at man skal betale skat af sit udbytte, hvilket er samme årsag til, at jeg nu deler denne opdaterede artikel. Progressionsgrænsen er nemlig hævet i 2026 til 79.400 kroner fra 67.500 kroner sidste år, hvorfor det er blevet en smule nemmere at opnå økonomisk uafhængighed, såfremt ens udgifter ikke er steget i 2026 sammenlignet med 2025. Her kan inflationen selvfølgelig have indflydelse på økonomien hos mange.

Da skatten er så betydelig, skal man inkludere denne i ens vurdering af, hvornår man kan leve af sine udbytteaktier. Derfor inkluderer jeg også beskatning i mine beregninger, men kun på et normalt aktiedepot. På den måde forsøger jeg at lave beregningen mere virkelighedsnær, men afviger alligevel en smule, da man f.eks. også kan anvende aktiesparekontoen, hvor skatten kun er på 17%.

Hvad er dine udgifter?

Når man har lavet sit estimat for, hvor meget man forventer at få i udbytte om året, skal man beregne sine årlige udgifter. Når ens årlige udbytte kan dække ens årlige udgifter, kan man nemlig teoretisk leve af sine udbytteaktier. De fleste vil dog foretrække, at ens årlige indtægter – som i dette tilfælde er udbytte – overstiger ens udgifter, så man potentielt kan spare op til f.eks. ferie og andre oplevelser. Det vil være en kedelig tilværelse, hvis ens økonomiske frihed kun rakte til at ligge på sofaen.

Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, har jeg et relative lave månedlige udgifter. Jeg er dog også kun 23 år og har ingen børn, hvorfor mine forpligtelser er begrænsede. Mine månedlige udgifter vil derfor stige markant i fremtiden.

Da det er meget forskelligt, hvor store udgifter vi har om måneden, vil jeg tage udgangspunkt i et månedligt budget per person på både 6.000 kroner, 8.000 kroner, 10.000 kroner, 12.000 kroner, 14.000 kroner, 16.000 kroner, 18.000 kroner og 20.000 kroner. Bemærk at det er per person, hvorfor det kan se anderledes ud, hvis man er en familie, mens jeg ligeledes ikke har taget forbehold for, at skatten kan være anderledes, hvis man er gift, hvor progressionsgrænsen er det dobbelte, hvis man bor med sin ægtefælle.

Så mange penge kræver det

Lad os antage, at du har månedlige udgifter på 10.000 kroner, svarer det til et årligt behov for 120.000 kroner efter skat. Finder vi lommeregneren frem, kan vi beregne, hvor mange penge du skal have investeret for at kunne finansiere dine udgifter afhængigt af størrelsen på din udbytteprocent.

Det er som nævnt realistisk at opbygge en udbytteportefølje, der giver et årligt udbytte på ca. 3%, hvor der samtidig selvfølgelig er mulighed for værdistigninger på aktierne. Derudover tager vi udgangspunkt i den forhøjede progressionsgrænse i 2026 på 79.400 kroner (husk at denne forventes at stige de kommende år). De første 79.400 kroner beskattes derfor med 27%, hvorfor man efter skat har 57.962 kroner. For at nå op på de 120.000 kroner efter skat, kræver det således yderligere 62.038 kroner efter skat (120.000 – 57.962 = 62.039). Det resterende årlige udbytte beskattes med 42%, hvilket svarer til, at man skal have et yderligere udbytte før skat på 106.962 kroner (62.038 / (1-0,42) = 106.962). Det kræver således et årligt udbytte på i alt 186.362 kroner før skat (79.400 + 106.962) for at kunne finansiere årlige udgifter på 120.000 kroner.

Når denne beregning nu er lavet, skal vi beregne, hvor mange penge man skal have investeret, for at få dette beløb udbetalt fra udbytterne. Med udgangspunkt i udbyttet på 3%, viser beregningen, at man skal have investeret 6.212.069 kroner (186.362 * 0,03 = 6.212.069). Det betyder groft sagt, at når man har en portefølje på 6.212.069, og får et årligt udbytte på 3%, kan man leve af sit udbytte, hvis man har et årligt forbrug på 120.000 kroner. Er udbytteprocenten på 5%, kræver det ”kun” 3.727.241 kroner, som du kan se på oversigten nedenunder.

En vigtig skattemæssig detalje

Mit formål med denne artikel er alene at vise, hvor meget det kræver for at kunne leve af udbytteaktier. Det er ingen hemmelighed, at det i Danmark er en meget svær mission grundet høj skat, hvor en stor del af afkastet beskattes med 42%. Det er måske en realistisk mission, hvis man blot vil have dækket sine faste udgifter, men de fleste vil nok gerne rejse og have gode oplevelser, der ligeledes koster penge. Derfor skal det ikke anses som en anbefaling til at følge denne strategi, da man også kan opnå økonomisk uafhængighed udenom udbytteaktierne, og blot leve af løbende realiseringer af ens investeringer.

Denne artikel tager desuden alene udgangspunkt i de forhold, der er på et normalt aktiedepot. Man kan f.eks. udnytte aktiesparekontoen, som har en lavere skat, ligesom kapitalindkomstbeskattede aktiver kan være relevante, hvis man trækker sig helt fra arbejdsmarkedet. Alle har nemlig et personfradrag, der i 2026 er på 54.100 kroner, som kan udnyttes til skattefrit afkast, hvis ikke man benytter personfradraget gennem ens løn.

Med andre ord er det en nuanceret strategi, der kan være meget svær at opnå i Danmark, hvorfor det heller ikke er en strategi, jeg selv benytter. Det betyder dog ikke, at det ikke kan være den rette strategi for andre.