Drømmen om mere økonomisk frihed kræver ofte passive indtægtskilder, hvor nogle foretrækker at opbygge en portefølje af udbytteaktier.

Det kræver en stor portefølje at leve af udbytteaktier, hvor vi her på hjemmesiden tidligere har dykket ned i, hvor meget det kræver før man kan leve af sine udbytteaktier. Det er dog ikke sikkert, at du drømmer om at leve af udbytteaktier. Måske du drømmer om at have muligheden for at gå ned i tid, så du ikke behøver arbejde 37 timer om ugen. Det kunne f.eks. være et scenarie, hvor udbytteaktierne dækker ens boligudgifter, og man samtidig havde et deltidsjob til at dække variable udgifter som mad, transport og diverse.

Personligt opsøger jeg ikke specifikt udbytteaktier i min private portefølje. Det giver nemlig løbende et pres på aktiekursen, idet aktierne falder tilsvarende udbyttets værdi, når det udbetales, og man samtidig skal betale udbytteskat. Alligevel synes jeg det er interessant, da det for nogle kan være en vej til at opnå mere økonomisk frihed, da udbytte sikrer løbende cash flow.

Læs også: Hvad kræver det for at kunne leve af udbytteaktier i 2025?

Hvad er dine boligudgifter?

Det er først og fremmest vigtigt at definere ens boligudgifter for at beregne, hvornår ens udbytteaktier kan finansiere udgifterne. Det afhænger bl.a. af, hvor og hvordan du gerne vil bo. Det kræver væsentligt færre penge i udbytteaktier, hvis du gerne vil leve i udkantsdanmark sammenlignet med de største byer, da man kan få meget mere bolig for pengene uden for de store byer.

Boligudgifterne kan variere alt efter om man er boligejer eller lejer. Denne artikel tager udgangspunkt i, at man lejer, men man kan i princippet sagtens overføre det til at være ejer, hvor pengene bare skal afsættes til at betale af på et lån fremfor husleje. Derudover skal man tage hensyn til aconto, som ofte inkluderer vand og varme, mens el betales separat.

Denne artikel tager udgangspunkt i, at udbytteaktierne kan dække ens husleje, aconto og el, hvorfor evt. internet og andre relaterede udgifter kommer udover. Huslejen har jeg gjort variabel, så vi kan se forskellen ift. en lav og høj husleje, mens aconto og el er fastsat til 1.000 kroner i måneden per person ligegyldigt huslejen. Det vil i sidste ende variere alt efter boligens størrelse og antallet af personer, som bor i boligen, men for at præsentere beregningerne, er det mest simpelt at holde til en variabel husleje og et fast forbrug.

Før vi ser nærmere på beregningerne, så tænk gerne på dine boligudgifter, så du kan relatere de kommende beregninger til din egen situation, og hvornår du potentielt kan dække dine boligudgifter med udbytteaktier.

Hvornår kan udbytteaktier dække boligudgifterne?

På Boligportal kan jeg lige nu finde en 1-værelseslejlighed i Randers med en månedlig husleje på ca. 1.300 kroner som den billigste lejelejlighed i landet. Det svarer til 2.300 kroner om måneden, hvis vi inkluderer 1.000 kroner om måneden til forbrug, som i dette tilfælde nok er højt sat, når det er en så lille lejlighed til en person. Det reelle billede ville nok være ca. 2.000 kroner om måneden.

Den dyreste lejelejlighed på Boligportal koster 95.000 kroner i månedlig husleje. Det er en 5-værelses penthouselejlighed i to plan på 339 kvardratmeter i THE SILO i København, som nok ikke er så relevant for den almindelige dansker. Derfor har jeg angivet den højeste husleje i denne artikel til 15.000 kroner per person, da det fortsat vil være mere end tilstrækkeligt til at finde en stor og flot bolig i en af landets største byer. Det svarer til 16.000 kroner, hvis vi angiver det månedlige forbrug til 1.000 kroner, som nu kan være lavt sat, når vi kommer op i en større bolig, hvor der måske er børn.

Lave boligudgifter gør det realistisk

Hvis man finder en bolig, der kun koster 2.000 kroner per person om måneden – f.eks. en 1-værelseslejlighed, som man bor i selv, eller en 2-værelseslejlighed med sin partner, kan man finansiere sine boligudgifter med en portefølje på 1,1 mio. kroner samt et årligt udbytte på 3%. Det vil altid variere, hvor meget man kan få i udbytte, men jeg vil vurdere, at 3% om året er ganske realistisk for de fleste, der opbygger en udbytteportefølje.

Personligt bor jeg selv i en 2-værelses studiebolig i Aarhus med min kæreste, hvor de månedlige boligudgifter er på ca. 6.500-7.000 kroner, hvilket desuden inkluderer adgang til et mindre fitness og internet. Det svarer til, at boligudgifterne per person er på ca. 3.500 kroner eller 42.000 kroner om året. Det svarer til, at jeg skal have et udbytte før skat på 57.534 kroner om året for at finansiere mine boligudgifter i dag (42.000 / (1-0,27) = 57.534) og dermed en udbytteportefølje på 1.917.808 kroner baseret på en udbytteprocent på 3% (57-534 / 0,03 = 1.917.808).

Dog er jeg opmærksom på, at mine boligudgifter vil stige markant i fremtiden, hvor jeg også har planer om at gå fra lejer til ejer. Derfor er det også relevant at se på, hvor meget det kræver, hvis ens boligudgifter f.eks. er på 10-12-14 eller 16.000 kroner, som er det højeste budget per person, jeg vil fremhæve i denne artikel. Når boligudgifterne bliver så høje, bliver det pludseligt væsentligt mere vanskeligt at opnå, da det nu kræver et årligt udbytte, der overgår progressionsgrænsen, og vi derfor rammer den høje skat på 42%.

Boligudgifter på over 10.000 kroner om måneden

Når boligudgifterne kommer op mod 16.000 kroner per person om måneden, gælder det primært for større boliger eller boliger med en god placering i byerne. Tager vi udgangspunkt i månedlige boligudgifter på 10.000 kroner, kræver det en portefølje på 6,3 mio. kroner samt et årligt udbytte på 3% for at finansiere boligudgifterne. Dette er beregnet ud fra progressionsgrænsen på 67.500 kroner i 2025.

Tabellen nedenunder illustrerer, hvor stor en udbytteportefølje det kræver for at finansiere ens månedlige boligudgifter alt efter hvor stort et udbytte, man får hvert år. Den understreger, hvordan det kan være svært at efterleve denne strategi, da det kræver en meget stor portefølje, hvis man har høje boligudgifter. Tabellen viser også, at det er markant lettere, når det månedlige boligbudget er lavt, da vi med årlige boligudgifter på hhv. 24 og 48.000 kroner fortsat kan holde os under progressionsgrænsen og dermed den lave skat på 27%.

Det er dog vigtigt at understrege, at denne artikel alene tager udgangspunkt i de forhold, der er på et normalt aktiedepot. Man kan f.eks. udnytte aktiesparekontoen, som har en lavere skat, ligesom kapitalindkomstbeskattede aktiver kan være relevante, hvis man trækker sig helt fra arbejdsmarkedet. Alle har nemlig et personfradrag, der i 2025 er på 51.600 kroner, som kan udnyttes til skattefrit afkast, hvis ikke man benytter personfradraget gennem ens løn.

Artiklen skal ikke anses som en anbefaling til at følge denne strategi, men blot som inspiration. Det er en nuanceret strategi, hvor der kan være en række forhold at tage hensyn til, som ikke er inkluderet i artiklen.