Frygten for, at rentenedsættelser udebliver har medført store udsving på aktiemarkedet, hvilket jeg har udnyttet til at købe op.
(reklame for Saxo)
Den 5. juni udkom den amerikanske jobrapport for maj, som viste, at arbejdsgiverne ansatte 172.000 nye medarbejdere, hvilket var langt over de forventede 80.000. Vi så ligeledes en pæn opjustering på 93.000 for de sidste to måneder samt en arbejdsløshed, der forblev stabil på 4,3%. Isoleret set er det en positiv nyhed, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat står stærkt til trods for Trumps migrationspolitik, der fjerner betydelig arbejdskraft fra USA.
Problemet er, at et stærkt arbejdsmarked øger frygten for, at Federal Reserve vil hæve renten frem for at nedsætte den. Økonomer prissætter nu en 70% sandsynlighed for en rentestigning inden december, hvilket har vendt rentebilledet på hovedet. Høje renter gør låntagning dyrere, presser forbrugernes købekraft og bremser virksomhedernes vækst.
Jeg har købt op
Udsvingene på aktiemarkedet er til at mærke, og de amerikanske indeks har alle set store fald, hvor Nasdaq faldt med hele 4,2% på én handelsdag. Den negative udvikling på de amerikanske aktier spredte sig ligeledes til andre geografier, og påvirkede også Sparindex Globale Aktier, som jeg køber gennem min månedsopsparing.
Min Månedsopsparing hos Saxo handlede mandag i forrige uge, hvilket var ret fordelagtigt set i lyset af de seneste stigninger. Saxo er blandt andet fordelagtig til passiv investering som følge af deres lave priser, og jeg anvender min månedsopsparing til et investeringsprojekt, hvor jeg vil opbygge en porteføljeværdi på 100.000 kroner. Denne måned har jeg investeret 1.500 kroner og har derfor samlet indskudt 14.000 kroner i projektets levetid.
En af fordelene ved en månedsopsparing er, at man investerer automatisk uden at skulle time markedet. Det reducerer menneskelige bias, der får os til at købe på de forkerte tidspunkter. Denne måned har min månedsopsparing købt op under en kortsigtet nedtur, og eftersom aktiemarkedet gennemsnitligt stiger over tid, giver det bedre forudsætninger for et positivt afkast på lang sigt.
Læs også: Min månedsopsparing bidrager positivt til min investeringsformue
Markedet skal falde
De seneste bevægelser på aktiemarkedet skal naturligvis ses i relation til de store stigninger, som vi har oplevet i perioden op til. Hvis vi måler på det toneangivende S&P500-indeks, er aktiemarkedet steget med 9% i år, hvilket også afspejles i min Månedsopsparing hos Saxo. Jeg påbegyndte mit projekt i november måned 2025, og har i skrivende stund et urealiseret afkast på 12,9%.
Det er sundt for et stigende aktiemarked at opleve regelmæssige korrektioner, da det dæmper risikoen for opbygning af en boble. En klassisk aktiekorrektion er defineret som et fald på 10% fra toppen og sker i gennemsnit én gang om året. Kursfald er derfor en uundgåelig del af at investere, og er statistisk set er de støj i det lange billede. Det er netop derfor, det kan betale sig at udnytte nedturene til at købe op, hvilket min månedsopsparing automatisk har klaret for mig denne gang.
