Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
    • Firi
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu

Jonas har nu investeret 80.000 kroner: Hvad er der sket siden sidst?

Posted on 5. marts 20265. marts 2026 by Markus Meinhard Wirring

Vi har tidligere delt en artikel om Jonas Hinge Thomsen, der dengang var 16 år gammel. Nu er der gået knap to år, hvor både investeringer og erfaringer er steget.

Én af vores helt store visioner hos Unge Investorer er at skabe opmærksomhed omkring, hvilken betydning investering i en tidlig alder kan have for ens liv. En oplagt måde at præsentere dette budskab på er ved at se på relaterbare personer, der har oplevet det på egen hånd. I 2024 udgav vi et indlæg om Jonas Hinge Thomsen, der på daværende tidspunkt var 16 år gammel og havde investeret knap 60.000 kroner.

Til trods for sin alder på 16 år havde Jonas på daværende tidspunkt allerede opnået en del. Først og fremmest købte han sine første aktier som 12-årig, havde gjort sig erfaringer som selvstændig gennem en iskaffevogn samt begyndt at hjælpe både sin mor og venner med investering.

Eftersom der nu er gået knap to år, hvor man både kan lære meget om investering og sig selv, fandt jeg det interessant igen at række ud til Jonas for at få en opdatering på, hvordan det går med investeringerne og det omkringliggende.

Hvad laver Jonas nu?

Jonas er nu fyldt 18 år og går til daglig i 2.g på Det Internationale Gymnasium, Niels Brock. Sideløbende arbejder Jonas freelance som online tutor i gymnasiematematik, hvor han har prioriteret ikke at have et fast arbejde for at få så meget fleksibilitet i sin hverdag som muligt og for at gøre plads til venner, skole og familie. Jonas ser det derfor som en stor fordel at have et arbejde, hvor han er uafhængig af tid og sted, og hvor arbejdet kan klares bag computeren — noget, som jeg selv kan nikke genkendende til.

Efter at Jonas har bestået gymnasiet, forventer han at tage det, han kalder et ”klassisk, klichéfyldt sabbatår med rejser og arbejde”. Personligt havde jeg selv to sabbatår, hvor jeg netop arbejdede og rejste — og det var særligt i disse år, jeg fandt ud af, hvad jeg helst ville bruge tid på fremadrettet. På sigt vil Jonas gerne læse videre på CBS inden for international økonomi eller politik, hvilket må siges at ligge i tråd med hans nuværende interesser.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Hvordan er Jonas’ investeringsstrategi?

Jonas har gennem sin tid på aktiemarkedet fået et øget fokus på at diversificere sin portefølje. Da han fyldte 18 år, oprettede han en aktiesparekonto og realiserede afkastet på sine daværende fonde for at samle det i én fond: iShares ACWI UCITS ETF USD Acc. I samme omgang solgte han ligeledes sin position i A.P. Møller-Mærsk for at balancere porteføljen yderligere.

Jonas investerer løbende i den brede globale indeksfond på sin aktiesparekonto, hvor han i øjeblikket investerer cirka 4.000 kroner i kvartalet for at undgå store handelsomkostninger ved hyppig handel. Som et forsøg på at skabe stabilitet i et uroligt marked har Jonas siden foråret 2024 også investeret i tracker-certifikater med guld som det underliggende aktiv. Jonas har derfor et stort fokus på at diversificere og stabilisere sin portefølje, hvilket skal gøres til de lavest mulige omkostninger.

I dag udgør Jonas’ portefølje en værdi på omkring 80.000 kroner inklusive fysisk guld og sølv. Langt størstedelen af porteføljen, omkring 70 %, er placeret i den brede globale ETF på hans aktiesparekonto, mens hans eksponering mod guld og sølv — både fysisk og via ETC’en — udgør en betydelig del. I øjeblikket har han ikke store positioner i enkeltaktier.

Bedste og værste investering

Sidst vi fik en opdatering fra Jonas, fortalte han om sin første investering, som var i norske NEL. På kort tid steg aktien over 300 %, hvorefter den faldt drastisk, så Jonas havde et negativt urealiseret tab på 50 %. Denne oplevelse var for Jonas både motiverende og skræmmende og gav ham derfor nogle vigtige erfaringer at tage med videre.

Da jeg spurgte Jonas ind til, hvad der har været hans bedste og værste investering, havde jeg ikke forventet, at NEL ville være svaret. Jonas forklarer, at aktien nu er faldet med 98 % siden hans køb og nu kun er i porteføljen af nostalgiske årsager. Årsagen til, at Jonas vurderer NEL som den bedste investering, han har foretaget, er, at det var aktien, der åbnede hans øjne for aktiemarkedet og startede det hele. NEL-aktien viste ham både, hvad aktiemarkedet kunne — og hvad det bestemt ikke kunne.

Erfaringer som disse har været med til at skabe Jonas’ fokus på diversificering og gøre, at han løbende reducerer sine positioner, hvis de er blevet for store. I maj 2024 udgjorde Novo Nordisk en alt for stor del af hans portefølje, hvorfor han valgte at sælge en tredjedel af sin position. Han siger selv, at det ikke skyldes manglende tro på aktien eller en overbevisning om, at den var dyr, men alene fordi han ville være tro mod sin strategi.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Bedste råd til andre unge

Jeg spurgte Jonas ind til hans bedste erfaring med aktiemarkedet, og personligt syntes jeg, at hans svar hertil var verdensklasse. Jonas siger selv, at han med fare for at lyde som den største kliché i historien vil citere den legendariske film The Wolf of Wall Street. Citatet kommer fra den karikerede børsmægler Mark Hanna, som sidder over for en ung Leonardo DiCaprio på hans første dag på Wall Street og siger: ”Nobody knows if the stock will go up or down or in f*ucking circles.” Lige så klichéfyldt og overbrugt det er, lige så rigtigt mener Jonas, det er, og han tegner en parallel til det anerkendte citat ”Time in the market beats timing the market”, der rummer samme budskab.

Årsagen til, at jeg nævner disse citater, er, at de hænger godt sammen med Jonas’ bedste råd til andre, som ønsker at komme i gang med at investere. Hans allerbedste råd er nemlig, at man skal ”holde det simpelt” — et råd, som han ville ønske, at nogen havde givet ham, da han selv startede. Ifølge Jonas (og mig selv) er der ingen grund til at tro, at man skal være hverken klog eller rig for at investere. Derimod gælder det, at alle kan og bør investere, uanset rådighedsbeløb, livssituation og alder, da selv meget små beløb kan investeres kurtagefrit på mange handelsplatforme i dag.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Mine investeringer i april 2026 er præget af mindre rådighedsbeløb
  • Det betyder omkostninger for dit afkast
  • Hvor stor er din formue sammenlignet med andre på din alder?
  • Månedsopdatering: Min formue i marts 2026
  • Hvad er fraktioner? Køb andele i aktier fra under 100 kroner
  • Sådan investerer jeg på min aktiesparekonto
  • Min månedsopsparing i krypto
  • Novonesis kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy