Den seneste uge har budt på så mange juridiske tvister af de helt store, at jeg har haft svært ved at følge med i dem alle.
De tre som er mest fremtrædende, er umiddelbart Europa Kommissionen mod henholdsvis Apple og Google, hvor Margrethe Vestager og resten af teamet har formået at vinde sagerne i den europæiske domstol – men mere om det senere.
I første omgang vil jeg fortælle nærmere om sagen med Danske Birgitte Bonnesen, der er tidligere adm. direktør i svenske Swedbank, og som tirsdag blev dømt til 1 år og 3 måneders fængsel for groft bedrageri i Sverige. Det er en ganske unik sag, hvor det først efter appel er blevet til en fængselsstraf efter Birgitte i første omgang blev frikendt.
Misledende information fra direktør i Swedbank
Det hele startede tilbage i 2016, hvor Birgitte blev administrerende direktør for Swedbank, hvor hun forinden havde været direktør for den baltiske forretning. I 2019 kom det dog frem, at journalister havde fundet frem til en række mistænkelige transaktioner i den estiske filial, hvilket var forunderligt, da Birgitte havde lovet, at Swedbanks estiske filial ikke havde ladt mistænkelige summer strømme igennem, som Danske Bank havde gjort.
Det er dog ikke selve hvidvaskningen, men kommentarerne heromkring, hvor Birgitte efter en appel af retten er blevet fundet godtgjort, at to af udtalelserne har været urigtige eller indeholdt et så skævt udvalg af fakta, at de har været vildledende i lovens forstand.
Birgitte havde desuden i et møde med nogle storaktionærer gjort opmærksom på, at der var en møgsag under opsejling. Det blev af chefanklager for økonomisk kriminalitet i Sverige at betragte som misbrug af insiderinformation, hvor Birgitte i første omgang blev frikendt – hvorvidt denne del af sagen er blevet anket, og hvor tungt denne vejer i den endelige dom, har jeg desværre ikke kunne finde oplysninger om.
Apple idømt bøde på 97 mia. kroner
Margrethe Vestager er nok den politiker, som jeg har allerstørst respekt for. Gennem de seneste 10 år har hun været konkurrencekommissær i EU, og virkelig taget kampen op mod verdens største selskaber. Dette med henblik på at sikre alle selskaber er lige for loven, og de største selskaber ikke får unaturlige lovmæssige fordele, som lader dem udkonkurrere andre virksomheder på det europæiske marked.
Det har været en enormt interessant kamp at følge, hvor Apple har haft hovedsæde i Irland for deres europæiske aktiviteter, hvor de har kunne forhandle en særligt attraktiv skatteaftale hjem med den irske stat.
Denne skatterabat har Margrethe Vestager og resten af kommissionen tirsdag den 10. september fået medhold hos de europæiske domstole i, at den er urimelig. Derved er Apple blevet idømt en bøde på 13 mia. euro, svarende til 97 mia. danske kroner. Taget i betragtning at Apple har mere end 60 mia. USD i likvider, er det dog ikke noget, som for alvor udfordrer selskabet.
Det er en stor sejr for kommissionen, der sikrer skatteretfærdighed for alle selskaber, som opererer på det europæiske marked. Foruden sagen mod Apple åbner dette også sagsmuligheder op mod andre selskaber, som har benyttet sig af lignende ordninger.
Google bryder konkurrenceregler
Konkurrencereglerne er desværre ikke nogen, som jeg er 100 meter mester i, men her har EU implementeret et relativt rigidt sæt konkurrenceregler. Disse konkurrenceregler har overordnet til hensigt at sikre, at store virksomheder ikke udnytter sin markedsdominans på bekostning af andre virksomheder.
Her har EU-domstolen ligeledes vurderet, at kommissionen har haft ret i deres fortolkning af loven, og den måde Googles moderselskab, Alphabet, har ageret på det europæiske marked. Her er selskabet blevet pålagt en bøde på 2,4 mia. euro, svarende til 18 mia. danske kroner.
Det er generelt første gang, at disse store giganter for alvor er blevet slået hårdt ned på af domstolene, hvor der forud for disse sager generelt har været en tanke om, at disse giganter var urørlige rent juridisk. Juraen er nemlig ikke sort/hvid, men indrettet med en masse hensyn, der alle skal vurderes og vejes ift. det mest hensigtsmæssige samfund, hvor en for stram fortolkning af loven for at kunne idømme disse virksomheder, ville kunne utilsigtet kunne have vidtrækkende konsekvenser for en lang række mindre virksomheder, og gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed i Europa.
Gennem de seneste år er der blevet lavet nye tilføjelser til det europæiske regelsæt gennem Digital Markets Act og Digital Services Act, der giver den europæiske kommission langt mere vidtrækkende beføjelser end tidligere til at håndtere aktører inden for det digitale univers, hvis praksis er på kant med loven.
Det kan derfor forventes, at der fremadrettet kan forekomme langt flere af sådanne sager, særligt når Margrethe Vestager og resten af konkurrencekommissionen har fået medhold i disse sager.
