Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Aldersopsparing til børn

Kan du undvære nogle af dine børnepenge? Så kan du give dit barn 2 mio. kr. i pension

Posted on 7. august 202427. marts 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Der er mange muligheder for forældre, når det kommer til opsparing til deres børn. Hvis du kan undvære lidt af dine børnepenge, kan du potentielt give dit barn 2 mio. kroner i pension.

Hvis man har børn under 15 år, får man udbetalt børnepenge. Er barnet 15-17 år, får man i stedet udbetalt ungeydelse. Det er dyrt at have børn, og for mange familier bruges disse penge til at finansiere mad, tøj eller oplevelser for barnet. Det er dog forskelligt, hvor væsentlige disse penge er i den daglige økonomi, og hvis du kan undvære nogle af pengene, kan de potentielt være med til at give barnet en god opsparing, hvis pengene bliver investeret.

I 2024 får man udbetalt samlet 5.124 kroner per kvartal, når barnet er 0-2 år gammelt. Når barnet er 3-6 år gammelt, får man udbetalt samlet 4.056 kroner per kvartal, mens man får udbetalt samlet 3.192 kroner per kvartal, når barnet er 7-14 år gammelt. Når barnet fylder 15 år, får man ikke længere børnepenge, men derimod ungeydelse, som er på samlet 1.064 kroner om måneden indtil barnet fylder 18 år. Du kan se en oversigt over børne- og ungeydelse i 2024 på tabellen nedenunder. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du tjener over 882.700 kroner i 2024, vil du få mindre udbetalt.

Barnets alderHele beløbetHalvdelen af beløbet
0-2 år5.124 kroner per kvartal2.562 kroner per kvartal
3-6 år4.056 kroner per kvartal2.028 kroner per kvartal
7-14 år3.192 kroner per kvartal1.596 kroner per kvartal
15-17 år1.064 kroner per måned532 kroner per måned

Giv dit barn 2. mio. kroner i pensionsgave

Hvis du kan undvære nogle af børnepengene, kan du potentielt videregive en stor opsparing til dit barn, uden du i princippet skal have penge op af lommen. Det kan både være i form af en større børneopsparing, men i denne artikel vil det være med fokus på en aldersopsparing, som man må indbetale 9.100 kroner på om året i 2024, da man med en aldersopsparing får mulighed for at udnytte de store effekter ved renters rente.

Alligevel vil jeg kort nævne, at den traditionelle børneopsparing kan være en god idé at kigge på, inden man overvejer en aldersopsparing. Det skyldes, at man gennem en traditionel børneopsparing kan opnå et skattefrit afkast, hvilket gør den meget attraktiv. Den traditionelle børneopsparing er dog begrænset af et loft på 6.000 kroner om året og i alt 72.000 kroner. Efter at have det på plads vil jeg nu gå tilbage til aldersopsparingen, og hvordan du potentielt kan give dit barn 2 mio. kroner i pensionsgave.

Det er vigtigt igen at understrege, at børnepenge og ungeydelse er til for at blive brugt på barnet – og af gode grunde, for børn koster dyrt – en tommelfingerregel siger, at et barn ca. koster 1 mio. kroner fra de bliver født til de fylder 18 år. Derfor skal du blot se dette blogindlæg som inspiration og et perspektiv på, hvor langt du kan komme for relativt få penge, og det er sådan set ligegyldigt, om det er børnepenge eller penge tjent gennem arbejde.

Hvis vi forudsætter, at du kun undvære 1.000 kroner i kvartalet af din børne- og ungeydelse svarende til 19,5% af børnepengene, mens barnet er 0-2 år, 24,7% mens barnet er 3-6 år og 31,3% mens barnet er 7-17 år, kan du potentielt videregive en aldersopsparing på over 2 mio. kroner til dit barn. Jeg ved godt, at 1.000 kroner i kvartalet kan være rigtig mange penge for mange børnefamilier, men man kan også komme langt for mindre. En mulighed er f.eks. at sætte 300 kroner af i kvartalet eller måske endda det fulde beløb på 9.100 kroner i barnets første år, hvor pengene har længst tid til at vokse, og derefter blot lade aldersopsparingen stå uden at sætte flere penge ind.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Renters rente løfter afkastet markant

Renters rente er egentligt meget simpelt, men jeg har forsøgt at opstille en beregning, der både tager højde for en ÅOP på 0,2% samt beskatningen på 15,3%. Denne beskatning kan selvfølgelig nå at ændre sig i løbet af den langsigtede tidshorisont, men det er det, som jeg har taget udgangspunkt i til mine beregninger. Der er ikke taget højde for kurtage, da man gennem Nordnets månedsopsparing kan investere kurtagefrit med sin aldersopsparing, hvilket jeg finder mest optimalt, særligt med disse beløbsstørrelser.

En investering på 1.000 kroner i kvartalet svarer til en årlig investering på 4.000 kroner. På billedet nedenunder har jeg derfor taget udgangspunkt i en årlig investering på 4.000 kroner, et gennemsnitligt årligt afkast på 7%, en ÅOP på 0,2% samt en lagerskat på 15,3%. Der indbetales penge i barnets første 18 år, mens der efterfølgende ikke indbetales flere penge. Efter barnets første 18 år er det således kun afkastet, som bidrager til stigningerne, hvorfor man også kan se et lille knæk i renters rente grafen. Efter 70 år vil barnet med udgangspunkt i disse beregninger modtage en aldersopsparing efter skat på ca. 2,3 mio. kroner.

Man kan opstille rigtig mange scenarier og renters rente grafer med aldersopsparingen, og alle beregninger kan virke overraskende. Det skyldes den enormt lange tidshorisont, der kan få relativt få tusinde kroner til at vokse til flere millioner. Man skal dog huske, at inflationen vil svække købekraften i perioden markant, hvor man ikke kan komme lige så langt med 2 mio. kroner i 2090 som man kan i 2024.

Børnepenge aldersopsparing renters rente

Hvordan opretter man en aldersopsparing?

Hvis du nu sidder og tænker, at du på den ene eller anden måde finder det fordelagtigt at oprette en aldersopsparing til dit barn, kan jeg godt forstå dig. Jeg har endnu ikke fået børn, og skal heller ikke have det før om mange år, men synes det er spændende allerede at undersøge mulighederne nu. Når jeg en dag forhåbentligt har børn, vil jeg kraftigt overveje en aldersopsparing som supplement til den traditionelle børneopsparing, hvis beskatningsforholdene ser ud, som de gør i dag.

Hvorvidt jeg vil investere løbende som i dette eksempel, hvor der er taget udgangspunkt i, at man ikke behøver bruge alle børnepengene i den daglige økonomi, og i stedet vælger at investere dem gennem en aldersopsparing til sit barn, ved jeg ikke. Personligt er jeg nok mere en ”betal nu” type fremfor ”abonnementstypen”, hvor jeg f.eks. hellere vil betale en mobiltelefon til 5.000 kroner med det samme fremfor at betale 250 kroner om måneden de næste 20 måneder. Derfor kunne jeg godt forestille mig, at løsningen med at betale 9.100 kroner i barnets første år ville være mere tiltalende for mig.

Læs også: Aktiesparekonto til børn under 18 år: Er det en god mulighed?

Rent praktisk kan du oprette en aldersopsparing til dit barn gennem din bank eller hos Nordnet. For at oprette en aldersopsparing til dit barn hos Nordnet, skal du først oprette en konto for mindreårige, hvorefter du kan søge om en aldersopsparing. Nordnet-løsningen ville jeg nok selv vælge, da de har en overskuelig brugerflade og gode muligheder med deres månedsopsparing. Når alt er oprettet, skal du vælge, hvad du vil investere i, og eftersom aldersopsparingen er lagerskattet, ville jeg kigge på nogle af de udenlandske akkumulerende ETF’er for at få lavere omkostninger. Du kan også vælge en udbyttebetalende fond, hvis du ønsker, at der løbende kommer penge ud, der kan være med til at dække skatten.

3 thoughts on “Kan du undvære nogle af dine børnepenge? Så kan du give dit barn 2 mio. kr. i pension”

  1. STEN Grundtvig siger:
    7. august 2024 kl. 23:03

    Hej Jonas
    Jeg synes det er en fed ide.
    Hvad tænker du at man skal investere i hvis man vil give sine børn en god pension gave.
    Med Venlig Hilsen
    Sten

    Svar
    1. Jonas Holm Jakobsen siger:
      8. august 2024 kl. 09:03

      Hej Sten,

      Tak for din kommentar. Personligt ville jeg overveje en global indeksfond med lave omkostninger 🙂

      Alt det bedste,
      Jonas

      Svar
      1. STEN Grundtvig siger:
        9. august 2024 kl. 01:55

        Hej Jonas
        Har du nogle gode i dine tanker?
        Jeg tænker at sætte 50000kr+- ind i år.
        Med Venlig Hilsen
        Sten

        Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Novonesis kursmål
  • FLSmidth kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Hvor er det billigst at handle aktier? Nordnet vs. Saxo Bank vs. Endavu vs. Pluto
  • Danske Bank kursmål
  • Se mine aktier for 733.000 kroner
  • DFDS kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy