Kan kunstig intelligens øge aktiemarkedets gennemsnitlige afkast?

Vil effekterne af kunstig intelligens, herunder øget produktivitet, effektivitet og innovation, medvirke til, at aktiemarkedets gennemsnitlige afkast øges?

For nogle måneder siden var jeg ude at køre en tur med AI- og techinvestoren Anders Bæk. Vores samtale førte os vidt omkring, og kortvarigt talte vi om, hvorvidt udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens mon har potentiale til at øge aktiemarkedets gennemsnitlige afkast over tid. Ingen af os havde i situationen et særligt fyldestgørende eller konkret svar på spørgsmålet, hvorfor det siden har strejfet mine tanker med jævne mellemrum. Jeg besluttede mig derfor for at sætte mig ned og få nedskrevet de argumenter, jeg kunne finde, for at kunstig intelligens vil hæve det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet i fremtiden.

Læs også: Anders Bæks bedste råd til nye investorer

Argumenter FOR et fremtidigt øget gennemsnitligt afkast

Der vil med garanti kunne findes mange argumenter for, at kunstig intelligens har potentiale til at øge aktiemarkedets langsigtede gennemsnitsafkast. Dertil vil der lige så sikkert også være mange forskellige holdninger, alt efter hvem man spørger. Som nævnt har jeg løbende vendt dette spørgsmål med mig selv og er på den måde kommet frem til mine tre overordnede argumenter for, at et større aktieafkast kan blive aktuelt på sigt som følge af kunstig intelligens og dens følgevirkninger.

Øget produktivitet

Det mest oplagte argument i denne sammenhæng, som jeg også nævnte indledningsvis, er, at kunstig intelligens kan bidrage til en øget produktivitet i virksomheder. Hvis der er noget, som kunstig intelligens er formidabel til – især i fremtiden – er det at udføre og automatisere rutineopgaver, altså arbejdsopgaver, hvor gentagelse spiller en væsentlig rolle. På nuværende tidspunkt er dette gældende for eksempelvis kundeservice, basal dataindsamling og -analyse samt visse former for bogføring. I fremtiden vil det med stor sandsynlighed være gældende for mange flere områder såsom transport, logistik, diagnosticering og uddannelse.

Det vækstskabende i, at selskaber kan få kunstig intelligens til at overtage flere rutineprægede arbejdsopgaver, er, at det vil mindske behovet for ansatte. Helt naturligt koster det selskaber penge at betale løn til ansatte for deres arbejdskraft. Men efterhånden som kunstig intelligens kan overtage flere af arbejdsopgaverne og bidrage med den arbejdskraft, som selskaberne har brug for, vil de kunne spare penge på lønninger, som i mange selskaber er den største udgiftspost.

Læs også: Soundhound AI: En investering i stemmegenkendelse og talesystemer

At selskaberne kan reducere omkostningerne på en så væsentlig post vil føre til højere profitmarginer, hvor flere omsætningskroner lander på bundlinjen. Når et selskab tjener flere penge på bundlinjen, øges forudsætningerne for videreudvikling, udbyttebetalinger og aktietilbagekøb – alt sammen positivt for aktionærerne, hvilket kan føre til højere afkast.

Nye forretningsmodeller og markeder

Historisk set har udvikling og implementering af ny teknologi medført nye forretningsmodeller og markeder. Før internettets tid skulle man eksempelvis besøge en fysisk butik for at købe eller leje en CD. I takt med internettets udbredelse udviklede dette forretningsområde sig til online streaming af film og musik, og i dag er markedet kæmpestort. Internettet skabte altså forudsætningerne for et nyt marked og en ny forretningsmodel, nemlig online handel med digitale produkter. Det samme vil vi sandsynligvis opleve med kunstig intelligens.

Nye markeder, der potentielt kan opstå i kølvandet på kunstig intelligens, kunne være selvkørende biler, personlig medicin og avanceret dataanalyse, som vil kunne revolutionere flere industrier. Disse potentielle markeder vil skabe grobund for helt nye forretningsmodeller og job, som vi i dag har svært ved at forestille os omfanget af. Det afgørende er, at de virksomheder, der lægger sig i front med at udnytte AI-teknologien, vil have bedre forudsætninger for at drage fordel af disse nye markeder og skabe vækst, hvilket kan føre til højere afkast for investorerne.

Effektiv kapitalallokering

AI’s evne til at analysere enorme mængder data vil også kunne få betydning på økonomisk niveau. Kunstig intelligens vil aldrig kunne forudse fremtiden, men den kan forbedre forudsætningerne for at træffe oplyste beslutninger. Ved at analysere store mængder historiske data har kunstig intelligens større kapacitet til at træffe informerede beslutninger sammenlignet med mennesker. Dette kunne for eksempel gavne privatpersoner, institutionelle investorer eller virksomheder i forhold til, hvor deres midler bedst ville blive anvendt. På den baggrund kan kunstig intelligens have potentialet til at føre til en mere effektiv kapitalallokering, hvilket kan øge det samlede afkast på aktiemarkederne.

Vi kan kalde det en form for personlig formuerådgiver, der på baggrund af store datamængder og avanceret intelligens har evnen til at hjælpe den enkelte på bedst mulig vis. Jeg medgiver, at det kan virke abstrakt og svært at forestille sig på nuværende tidspunkt – men potentialet er der!

Argumenter IMOD et fremtidigt øget gennemsnitligt afkast

Eftersom der endnu ikke findes et klart svar på spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens vil øge det fremtidige gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet, er der naturligvis også argumenter imod. Kunstig intelligens er på mange måder så banebrydende, at den med stor sandsynlighed vil tvinge os til at omstrukturere samfundet. For at sikre en så nuanceret samtale som muligt har jeg fundet frem til et par væksthæmmende faktorer, som kunne opstå som følge af kunstig intelligens.

Disruption af arbejdsmarkedet

Som tidligere nævnt vil virksomheder med stor sandsynlighed opleve et reduceret behov for at have fysiske ansatte. Dette betyder naturligvis, at flere vil blive fyret. Hvis kunstig intelligens fjerner flere jobs, end den skaber, vil det føre til betydelige jobtab. En konsekvens heraf vil være samfundsøkonomisk usikkerhed, da flere vil miste deres indtjeningsgrundlag og dermed opleve en reduceret købekraft. Lavere forbrug i samfundet vil naturligvis føre til lavere omsætning for virksomheder. På den baggrund vil de økonomiske besparelser ved fyringer miste deres betydning.

Disruption på arbejdsmarkedet forårsaget af kunstig intelligens kan derfor hæmme væksten i samfundet, hvilket vil svække virksomhedernes indtjeningspotentiale og dermed reducere afkastpotentialet på aktiemarkedet.

Høje indledende omkostninger

Et andet argument imod et øget fremtidigt afkastpotentiale har vi allerede set eksempler på. De indledende omkostninger ved at implementere kunstig intelligens er nemlig enorme, hvilket kræver, at virksomheder, der ønsker at følge med i udviklingen, foretager store investeringer. Ved tidligere regnskabsaflæggelser i år har vi set, hvordan store techgiganter har investeret enorme summer i udviklingen af kunstig intelligens, mens afkastet heraf endnu er beskedent – hvis det overhovedet eksisterer.

Læs også: TSMC – En investering i kunstig intelligens

Når man foretager en investering, enten som privatperson eller som selskab, er der altid en risiko for, at man ikke opnår det forventede afkast, eller potentielt taber penge. Der er derfor en risiko for, at flere selskaber investerer penge i håbet om en vækstdrøm, men i stedet kan ende med at tabe en betydelig del af deres kapital. Dette kan skyldes uforudsete markedsændringer, dårlig økonomisk planlægning eller fejlvurdering af investeringsmuligheder. I værste fald kan det føre til insolvens eller konkurs, hvis selskabet ikke har en tilstrækkelig robust økonomisk buffer eller en diversificeret investeringsstrategi.

Hvis dette scenarie udspiller sig, vil de store økonomiske tab få konsekvenser for selskabernes muligheder for vækst på andre områder. Dette vil naturligvis have væsentlig betydning for deres fremtidige indtjeningspotentiale og dermed også for, hvilket afkast de vil kunne skabe til deres aktionærer.

Hvad tror jeg kommer til at ske?

Når jeg vurderer de modsatrettede argumenter ovenfor, er mit svar ikke nødvendigvis entydigt. Desuden vil mit svar forblive et personligt skøn og kan sandsynligvis ligge langt fra, hvad der i virkeligheden vil ske.

Mit bedste bud er, at kunstig intelligens står over for kortsigtede udfordringer, men taler ind i en langsigtet positiv udvikling. Jeg tror, at de høje indledende omkostninger ved kunstig intelligens betyder, at afkastpotentialet på kort sigt er udfordret. Markedet er nødt til at tage store investeringsrisici, mens det tilpasser sig nye forhold – noget, der kan føre til økonomiske tab.

På længere sigt vil udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens dog give anledning til øget effektivitet og innovation. Vi vil sandsynligvis opleve, at flere nuværende jobs forsvinder, mens der skabes nye, som vi i dag har svært ved at forestille os omfanget af. Alt dette har potentiale til at øge væksten i fremtiden og dermed også afkastet på aktiemarkedet.

Med andre ord er jeg overbevist om, at kunstig intelligens ikke vil øge aktiemarkedets gennemsnitlige årlige afkast på kort sigt, men at den har potentialet til at gøre det på lang sigt.