Det nye år nærmer sig, og måske 2026 skal være året, hvor du køber dine første aktier? Hvis ja, så er du landet det rigtige sted.

Det kan virke uoverskueligt at komme i gang med at investere. Det er heldigvis blevet nemmere, og investering er blevet meget mere udbredt blandt danskerne – både hos unge og ældre. Jeg begyndte selv at investere, da jeg var 12 år gammel, og har derfor snart været aktiv på aktiemarkedet i halvdelen af mit liv, og når du har læst denne artikel, er du forhåbentligt også klar til at tage det første skridt.

Konkret vil jeg med denne artikel forsøge at tage dig i hånden, så du på egen hånd kan investere uden hjælp fra banken. Vi kommer omkring centrale elementer som handelsplatforme, kapitalbehov, aktiesparekontoen, månedsopsparinger og beskatning, og hvis du mangler svar på nogle af dine spørgsmål, er du altid velkommen til at stille dem inde i vores Facebook-community. Du kan også tage en gratis investeringsplan hos Norm Invest (reklamelink) for at blive klogere på dig selv som investor og få indblik i din personlige investeringsstrategi.

Læs også: Amundi Prime All Country World: Den perfekte ETF til Aktiesparekontoen?

Det første skridt – find en handelsplatform

Der er efterhånden mange muligheder, når du skal vælge handelsplatform. Det er selvfølgelig en mulighed i din egen bank, men det er ofte markant dyrere end de digitale handelsplatforme, hvorfor jeg i denne artikel ikke vil bruge tid på de traditionelle banker.

Det kan være en fordel som ny på aktiemarkedet at holde sig til de danske handelsplatforme, da disse indberetter til skat. Blandt de etablerede platforme har vi Nordnet og Saxo Bank, men der er også kommet nye platforme i form af Endavu og Pluto.markets, som tilbyder attraktive priser. Disse handelsplatforme adskiller sig på forskellige områder, og overvej at gå ind på deres hjemmesider for at få en fornemmelse for brugerfladen og priserne.

Nordnet er overordnet kendt for at have en overskuelig brugerflade, der gør investering nemt for alle, men har høje priser sammenlignet med de andre aktører. Saxo Bank er lidt billigere end Nordnet, men har ikke en helt så brugervenlig overflade – dog alligevel tilstrækkeligt for de fleste. Endavu og Pluto Markets har endnu lavere priser, men er fortsat nyere platforme, og tilbyder f.eks. ikke en aktiesparekonto, men tilbyder allerede et godt produkt. Det er i sidste ende en personlig vurdering, hvilken platform der passer bedst til dig, men hvis du alene er på udkig efter en simpel og brugervenlig platform, vil jeg fortsat mene, at Nordnet har det bedste produkt, selvom priserne er lidt højere.

Kræver det mange penge?

Det er en klassisk fordom, at man skal have mange penge for at investere i aktier. Det kræver dog ikke særlig mange penge, og ganske få hundrede kroner om måneden er nok til at investere. Det skyldes, at flere traditionelle banker og digitale handelsplatforme tilbyder en månedsopsparing, hvor man kan investere i fonde hver måned uden at betale købskurtage. Fonde er tilmed en fordelagtig måde for mange at investere, da det sikrer større diversificering.

Nordnet og Saxo Bank har begge en ganske god månedsopsparing. På Saxo Bank kan du investere uden et minimumsbeløb, hvilket betyder, at du f.eks. kan investere 100 kroner om måneden, hvis det investeringsbevis du køber, koster under 100 kroner per bevis. På Nordnet skal man minimum investere 500 kroner om måneden, når du investerer i fonde, du selv har valgt, som jeg finder mest attraktivt.

Kort sagt: Du behøver altså ikke mange penge for at investere, hvorfor det både er nemt og hurtigt at komme i gang med at investere.

Skal du oprette en aktiesparekonto?

Det kan for mange være oplagt at kigge mod aktiesparekontoen – både når man er ny og mere erfaren på aktiemarkedet. Det skyldes, at du på aktiesparekontoen slipper billigere i skat, ligesom skatten er meget simpel på aktiesparekontoen.

På aktiesparekontoen beskattes hele dit afkast med 17% efter lagerprincippet. Det betyder, at du hvert år betaler 17% i skat af dit afkast for året, ligegyldigt om du har solgt eller beholdt dine investeringer. Hvis du har oplevet tab, kan dette tab bruges til at trække fra i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen, hvorfor aktiesparekontoen i skattemæssig forstand er et lukket system. Dermed skal du altså ikke forholde dig til en progressiv beskatning, da du betaler 17% i skat ligegyldigt om du har tjent 500 kroner eller 100.000 kroner på din aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er dog begrænset af et indskudsloft. Dette loft er på 174.200 kroner i 2026, hvilket betyder, at du må indskyde dette beløb, hvis du starter din aktiesparekonto i 2026. Hvis du startede før indgangen af 2026, må du kun indskyde flere penge på aktiesparekontoen, hvis værdien ved udgangen af 2025 er under indskudsgrænsen. Har din aktiesparekonto en værdi på under 174.200 kroner ved udgangen af 2025, må du indskyde differencen mellem 174.200 kroner og værdien af din aktiesparekonto ved udgangen af 2025.

Aktiesparekontoen kan altså være ved et godt sted at kigge, hvis du er ny, da beskatningen er lavere og mere simpel end på et normalt depot. Du skal dog have det okay med lagerprincippet, da du ikke kan udskyde skatten til den dag, du sælger. Personligt har jeg valgt en udenlandsk ETF til min aktiesparekonto.

Månedsopsparing

En månedsopsparing giver mulighed for diversificeret investering i udvalgte ETF’er og investeringsforeninger, uden man skal betale købskurtage. En månedsopsparing understøtter således en diversificeret investeringsstrategi til lave omkostninger, som passer til mange af de private investorer.

De fleste handelsplatforme tilbyder en månedsopsparing, men på samme vis som de adskiller sig på andre parameter, er der også forskelle på månedsopsparingerne. En fællestræk er dog den gratis købskurtage, som er helt central, da det sikrer meget lave barriere for at komme i gang med at investere.

Et klassisk spørgsmål blandt mange nye investorer er, om man skal starte med at investere gennem månedsopsparingen eller føromtalte aktiesparekonto. Det er der selvfølgelig ikke ét klart svar på, da investering altid er individuelt, men personligt ville jeg starte med at fylde min aktiesparekonto, hvis jeg har en del penge at investere ad gangen. På aktiesparekontoen skal man nemlig betale købskurtage, hvilket ikke er tilfældet gennem en månedsopsparing. Derfor kan det måske give mening med en månedsopsparing før aktiesparekontoen, hvis din økonomi ikke tillader at investere mere end få hundrede kroner om måneden. En tommelfingerregel kan f.eks. være ikke at investere mindre end 5.000 kroner, når du skal betale minimumskurtage.

Dette skal du vide om skat

Beskatning kan hurtigt blive kedeligt og indviklet som ny på aktiemarkedet. Hvis det kan berolige dig, så vidste jeg absolut ingenting, da jeg købte mine første aktier, og det er gået ret godt alligevel. Min pointe er, at du sagtens kan købe dine første aktier, uden at være ekspert på skatteområdet, da du lærer en masse undervejs.

Det kan dog alligevel være en god idé at sætte sig ind i de basale skatteregler, inden du laver din første investering – det kan i hvert fald give dig en fordel. Aktiesparekontoen giver som nævnt mulighed for lav og simpel beskatning, men på et normalt depot er der lidt flere ting at forholde sig til.

Aktier, distribuerende danske investeringsforeninger og aktiebaserede ETF’er beskattes som aktieindkomst. Obligationer, akkumulerende danske investeringsforeninger og ETF’er, der ikke er på skats positivliste, beskattes som kapitalindkomst. Det er en væsentlig forskel at kende, hvor mange foretrækker at blive beskattes som aktieindkomst. Der kan dog være undtagelser, hvor f.eks. unge under 18 år, der ikke udnytter sit personfradrag, med fordel kan opsøge kapitalindkomstbeskattede aktiver for at få et skattefrit afkast.

På et normalt depot skelner vi ligeledes mellem lagerprincippet og realisationsprincippet. Hvis man beskattes efter lagerprincippet, betales skatten årligt, ligegyldigt om man har solgt eller beholdt sine aktiver. Bliver man derimod beskattet efter realisationsprincippet, betaler man først skatten den dag man sælger. Alle ETF’er og akkumulerende danske investeringsforeninger lagerskattes, mens aktier og distribuerende danske investeringsforeninger realisationsbeskattes.

Kender man til overstående begreber, så er man allerede rigtig langt, og kan derudfra tage en mere velovervejet beslutning om hvilke investeringsmuligheder, der passer bedst til dine personlige præferencer.

Hvad skal du investere i?

Nu er vi kommet godt omkring alt fra handelsplatforme, beskatning og depottyper, men er slet ikke kommet ind på, hvad du kan investere i. Det er en smule bevidst, da det kan være svært for mig at skrive en generel artikel om noget, der er meget individuelt. Der er dog mange muligheder, og det kan være en god idé at overveje, om du vil investere i udvalgte enkeltaktier, og dermed have en aktiv investeringsstrategi, eller om du foretrækker passiv investering og f.eks. investere i indeksfonde.

Du kan overveje en gratis investeringsplan fra Norm Invest (reklamelink) for at sætte nogle tanker i gang omkring din personlige investeringsstrategi.

Historisk har det oftest bedst kunne betale sig at investere i en passivt forvaltet indeksfond, da det er meget svært at forudsige udviklingen på aktiemarkedet. Derfor er passive indeksfonde vokset i popularitet de seneste år, og for blot at pege på nogle eksempler, kan man på et normalt aktiedepot bl.a. fremhæve Sparindex Globale Aktier og Danske Invest Global Indeks, som begge giver eksponering mod globale aktier og beskattes efter realisationsprincippet som aktieindkomst.

På aktiesparekontoen er de udenlandske ETF’er populære, da de typisk har lavere omkostninger, hvilket er centralt, når alt bliver beskattet på samme måde på aktiesparekontoen. Eksempler på populære ETF’er til global eksponering er iShares MSCI ACWI og Amundi Prime All Country World, som jeg har skrevet mere om her.

For mit eget vedkommende sigter jeg efter at have 75-80% af min portefølje eksponeret mod passive indeksfonde. Det skyldes, at jeg gerne vil have en diversificeret bund i min portefølje. De resterende 20-25% består af enkeltaktier, da jeg også synes det er spændende at følge enkelte selskaber, men da jeg ved, at det er svært at slå det overordnede aktiemarked, ønsker jeg ikke, at enkeltaktierne fylder for meget i min samlede portefølje.

Trin for trin guide

For at afslutte denne introduktion til at købe dine første aktier i 2026 vil jeg lave en kort trin for trin guide, som du kan bruge til at komme i gang. Denne guide skal være med til at sætte tankerne i gang, så du ved, hvad der kan være relevant at overveje. Det er dog vigtigt at huske, at investering er individuelt, hvorfor du skal gøre dine egne overvejelser og beslutninger. Derfor kan jeg eller andre ikke sige, hvad du skal gøre, men hjælpe dig på vej til at sætte nogle tanker i gang, så du selv kan tage en velovervejet beslutning.

1. Vælg en handelsplatform.
2. Skal du have en aktiesparekonto?
3. Er månedsopsparingen en god løsning for dig?
4. Læs op på generelle skatteregler.
5. Kig på dine investeringsmuligheder (f.eks. aktier, fonde og obligationer).
6. Lav din første investering baseret på den research, du har lavet i de første fire trin.

Denne guide er meget simplificeret, men hvis du har undersøgt disse elementer, er du allerede langt. Det kan måske tage 1-3 timer at lave denne overordnede research, men på sigt vil du gøre dig selv en stor tjeneste ved at lave denne research. Det kan nemlig spare dig mange penge i omkostninger.