Mærsk har haft et godt år på børsen, hvor aktien aktuelt er oppe med over 50% i år som den bedst performende aktie på C25. Er der også højt udbytte på vej?
Mærsk udbetalte rekordstore udbytter efter Covid-19, da historisk høje fragtrater resulterede i et indtjeningsboom hos selskabet. Efter konflikten mellem Iran og USA er eskaleret, er fragtraterne igen steget markant, hvilket har sendt Mærsk-aktien op.
Derfor skal vi i denne artikel dykke ned i, hvad vi kan forvente i udbytte fra Mærsk i 2027. Det er dog på nuværende tidspunkt alene spekulationer, og vi får først indblik i det endelige udbytte efter årsrapporten i februar 2027.
Læs også: Mærsk kursmål: Få overblikket her.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Mærsk udbytte 2027?
Baseret på konsensusestimater forventer analytikerne, at Mærsk i indeværende regnskabsår vil tjene mere end dobbelt så mange penge sammenlignet med sidste regnskabsår. Konkret indikerer konsensus i skrivende stund, at Mærsk lander et nettoresultat på ca. 6 mia. USD, hvilket til sammenligning var 2,7 mia. USD sidste år. Tilbage i 2022 realiserede Mærsk et nettoresultat på hele 29,2 mia. USD, hvilket er et godt eksempel på, hvordan markedsvilkårene var tilbage efter Covid-19.
Mærsk beskriver jævnfør deres udbyttepolitik, at de ønsker at udbetale 30-50% af overskuddet til aktionærerne gennem udbyttet. Baseret på midten af deres udbyttepolitik og et estimeret overskud for året på 6 mia. USD svarer det til et ventet samlet udbytte på 2,4 mia. USD eller ca. 15,8 mia. kroner med nuværende valutakurser.
Der er i dag 5.109.340 B-aktier og 9.586.488 A-aktier i Mærsk svarende til i alt 14.695.828 aktier, der skal deles om det samlede estimerede udbytte på 15,8 mia. kroner. Dog gennemfører Mærsk løbende aktietilbagekøb med henblik på at reducere aktiekapitalen, hvorfor antallet af aktier løbende reduceres. Tilbage i starten af 2024 var der f.eks. 17.569.530 aktier, hvorfor antallet af aktier siden da er faldet ca. 16%.
Det svarer til, at det estimerede udbytte per aktie med udgangspunkt i 14.695.828 aktier, udgør ca. 1.075 kroner. Aktuelt handles aktien omkring kurs 23.000, hvilket svarer til en estimeret udbytteprocent på ca. 4,7%. Det er således et relativt højt udbytte, men langt fra de niveauer, som vi oplevede efter de ekstraordinært gode år i 2021 og 2022.
