MillionærKlubbens Aktiespil starter den 25. august, og her gælder det om at få 1.000.000 fiktive kroner til at vokse mest muligt.
Der dystes om præmier til en samlet værdi på mere end 600.000 kroner. Førstepladsen vinder en investeringskonto hos Saxo Bank til en værdi af 200.000 kroner, andenpladsen 100.000 kroner til Designa Køkken og tredjepladsen 50.000 kroner til Profil Rejser. Der er samtidig ugepræmier undervejs, så der hele tiden er noget at dyste om.
Alle får tildelt 1.000.000 fiktive kroner, som skal vokse mest muligt frem mod den 17. oktober 2025. Du kan tilmelde dig spillet og vores pulje her, så vi også kan dyste internt hos Unge Investorer.
Læs også: Warren Buffett har købt 6 nye aktier – se dem her.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Hvordan spiller du med?
Det kræver en profil for at spille med, og man skal desuden være over 18 år gammel. Derudover skal man acceptere, at Codan, som sponsorerer spillet, og Berlingske Media må kontakte dig i forbindelse med spillet. Det betyder, at selvom det koster 0 kroner at spille, skal man altså give tillade til at blive kontaktet i forbindelse med markedsføring.
Det er muligt at investere i både danske, svenske, finske, islandske, tyske og amerikanske aktier samt forskellige valutaer. Det er dog ikke muligt at investere i aktier på First North, selvom det ellers kunne være interessant, da disse kan opleve større udsving, der kan være en strategi, når det kommer til at få fiktive penge til at vokse på kort sigt, da det er mere risikabelt at investere i denne type aktier.
Ens ordrer bliver gennemført 15 minutter efter den er afgivet, hvis man handler, når markedet er åbent. Man får altså ikke handlet til den pris, aktien står i lige nu, men til den pris, den har om 15 minutter. Det gælder også, hvis man sælger aktier. Bliver en handel lavet uden for markedets åbning, bliver handlen gennemført, når markedet åbner.
Hvilke aktier skal man købe?
Aktiespil kan være en god måde at teste ens strategi og evner på aktiemarkedet, men så alligevel ikke. Det er meget langt fra virkeligheden, når man investerer fiktive penge, og tidshorisont er mindre end to måneder. Investering i den virkelige verden er helt anderledes, hvor der altid bør være fokus på ens risikoprofil og tidshorisonten for det meste er meget længere.
Min strategi i aktiespil er langt fra min strategi i den virkelige verden. Mine penge skal investeres i mere risikobetonede aktiver, og gerne med meget lidt spredning. Derfor er jeg også lidt ærgerlig over, at aktier på First North ikke kan handles, da jeg følger en del af disse aktier, hvor udsvingene kan være større. Dog er min plan at finde andre mindre aktier, som oplever store udsving og ikke er så kendte.
Aktiespil minder derfor ofte mere om spekulation og gambling end reel investering, hvilket er lidt ærgerligt, men det ændrer ikke på, at det er en sjov konkurrence, og ofte er det ikke tilfældigt, hvem der vinder, da der også er mange dygtige spekulanter, der kan være heldige at ramme plet.
