Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Min investering i vesterhav nord

Min investering i vindmølleanparter: Sådan har jeg investeret

Posted on 18. oktober 202418. oktober 2024 by Jonas Holm Jakobsen

I 2023 købte jeg anparter i havmølleparken Vesterhav Nord, som jeg kunne tegne, da jeg fortsat boede i Lemvig, hvor jeg er opvokset.

Hvis du har fulgt mine formueopdateringer, har du måske bemærket, at jeg har omtalt mine vindmølleanparter som en del af min formue. På trods af at disse anparter udgør en relativ lille andel af min formue på under 5%, har der flere gange været personer, som har spurgt, hvordan jeg har investeret i denne havvindmøllepark.

Derfor vil jeg i denne artikel kort gennemgå Vesterhav Nord, som består af 21 vindmøller, og hvordan jeg har lavet min investering og ikke mindst størrelsen af denne investering samt det forventede afkast.

Læs også: Køb af lejlighed i Aarhus som 22-årig: Mit første møde med banken.

Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta

(reklame)

Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

Opret dig hos Firi

Firi banner 1

Hvad er Vesterhav Nord?

Vesterhav Nord vindmøllepark er beliggende ved kyststrækningen fra Thyborøn til Bovbjerg Fyr, og er etableret af Vattenfall, som vandt udbuddet helt tilbage i 2016. Der er ligeledes en vindmøllepark længere syd på kaldet Vesterhav Syd, og sammenlagt har de to vindmølleparker 41 vindmøller med en kapacitet på 344 MW. Disse kan ifølge Vattenfall dække det årlige elforbrug svarende til 350.000 danske husstande. For Vesterhav Nord alene er tallet ca. 180.000 danske husstande.

Disse havvindmølleparker er omfattet af reglerne om lokalt medejerskab, hvorfor Vattenfall skulle udbyde aktier til lokale borgere svarende til 20% af aktierne. Dette giver mulighed for de lokale at få medejerskab af møllerne, hvilket er positivt, da det for nogle er en belastning med disse vindmøller. Jeg synes omvendt, at vindmøller pynter naturen, hvorfor jeg kun er glad for at tænke på, at møllerne langs den vestkyst, hvor jeg er opvokset, delvist er ejet af mig selv (i meget lille grad selvfølgelig).

Det var oprindeligt planen, at alle 21 møller i Vesterhav Nord skulle være tilsluttet elnettet inden udgangen af 2023. Dette blev dog ikke en realitet, hvorfor planen for projektet blev udskudt parallelt – med andre ord en minimal økonomisk konsekvens, da den forventede levetid for møllerne er den samme.

I marts 2024 kunne Vattenfall meddele os aktionærer, at alle møllerne nu var forbundet til elnettet, og havde levereret den første strøm. Den første strøm blev allerede leveret i februar 2024, på trods af at alle møller endnu ikke var klar til at levere strøm. Dog var vingerne på en enkelt af de 21 møller blevet taget midlertidigt ned og sejlet til Thyborøn, hvor en vinge skulle repareres, efter den blev beskadiget i forbindelse med klargøring af havmølleparken.

Min investering i Vesterhav Nord

Personligt har jeg ikke meget erfaring med investering i vindmøller, og anså investeringen som en mulighed for yderligere diversificering til porteføljen, mens jeg fortsat boede i Lemvig. Det ville nemlig ikke være muligt for mig at tegne aktier, hvis jeg allerede dengang boede i Aarhus. Jeg tegnede 10 aktier af 3.441.75 kroner pr stk., hvorfor jeg købte aktier for i alt 34.417,5 kroner. Fra andre har jeg hørt om ganske fornuftige afkast gennem vindmølleanparter, men da min erfaring på området er så begrænset, var det primært prospektet, som jeg benyttede til at vurdere det forventede afkast.

Det fremgik i prospektet, at den gennemsnitlige interne rente før skat af vindmølleparken er beregnet til 7,2% for investor pr år set over en 20-årig levetidshorisont. Hvis den årlige elproduktion bliver 10% lavere over vindmølleparkens levetid end forventet, udgør den forventede interne rente før skat 6,1%, mens den udgør 8,3%, hvis elproduktionen bliver 10% højere end forventet. Hvis elprisen bliver 20% lavere end forventet over vindmølleparkens levetid udgør den forventede interne rente før skat 5,9%.

Det forventede afkast hænger altså meget sammen med elprisen samt elproduktionen, hvilket ikke er til at forudsige.

Mit første udbytte fra Vesterhav Nord har jeg fortsat til gode, men forventer at det vil komme i 2025 – enten i april eller maj. Det er beskrevet, at udbyttes størrelse vil svare til selskabets frie pengestrømme. Derfor har jeg fortsat opgjort min investering i Vesterhav Nord til 34.441,75 kroner, når jeg laver mine formueopdateringer, og vil formentligt nedjustere værdien af aktierne, i takt med udbyttet udbetales, da aktierne forventeligt er mindre værd desto kortere levetid møllerne har tilbage. Det er dog ikke lige så nemt at angive værdien af disse aktier, da de ikke er optaget til handel som de børsnoterede aktier.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Du kan se en videogennemgang af min investering i Vesterhav Nord her.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Det første udbytte fra mine vindmøller på 2.800 kroner – Et skuffende udbytte?
  • Ørsted kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Solar kursmål
  • Sydbank kursmål
  • Ugens børsoverblik: FED-møde, Novo-regnskab og økonomiske nøgletal [Uge 19]
  • Chemometec kursmål
  • Boligmarkedet slår aktiemarkedet

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy