Krypto kan være oplagt i en diversificeret investeringsportefølje, da man eksponerer sig mod en ny aktivgruppe med en anden risikovurdering.
Jeg er personligt stor fortaler for en diversificeret investeringsportefølje, da det øger ens forudsætninger for at generere et afkast uagtet udviklingen i verdensøkonomien. Der er mange måder at investere diversificeret – man kan investere i forskellige geografier, brancher, selskabsstørrelser, valutaer og aktivklasser, herunder krypto.
Jeg har investeret i krypto siden 2023, hvorfor det er en del af min diversificerede investeringsportefølje. Jeg har valgt at allokere midler til krypto da jeg tror på, at banksektoren og muligheden for finansielle transaktioner står overfor en modernisering, alt imens jeg ser positivt på værdiopbevaring i krypto.
Mine investeringer i krypto
Jeg investerer i krypto gennem en Månedsopsparing hos Firi, der handler automatisk én gang (eller mere) hver måned for minimum 200 kroner. Ved en Månedsopsparing hos Firi behøver man ikke handle på en fast dag i måneden, men kan selv vælge én eller flere datoer, hvor man ønsker at handle. Min månedsopsparing handler fast i starten af hver måned – og hvis jeg har penge tilovers sidst på måneden, overfører jeg sommetider flere midler, der automatisk investeres.
Jeg har investeret i flere forskellige kryptovalutaer – herunder Bitcoin, Etherium og XRP. Min første investering i krypto var XRP, der med en stigning på knap 150% har klaret sig super godt – alt imens det var meget mere for seks måneder siden. Min månedsopsparing investerer aktuelt i Bitcoin, der på nuværende tidspunkt er den største kryptovaluta målt på markedsværdi.
Aktuelt har mine investeringer i kryptovaluta en værdi på knap 6.000 kroner, hvilket svarer til cirka 5% af min aktuelle investeringsportefølje. Jeg er personligt relativt risikovillig, og har derfor også en ambition om, at denne andel vil kunne øges til omkring 10% i fremtiden – hvilket jeg aktuelt arbejder på gennem min Månedsopsparing hos Firi.
Hvorfor krypto i en langsigtet portefølje?
Jeg mener personligt, at krypto egner sig godt i en langsigtet portefølje grundet dets potentiale. Krypto har historik for at have en meget volatil udvikling, hvorfor det kan være fordelagtigt at investere langsigtet, da det mindsker risikoen for at sælge sin investering med tab.
Kryptovaluta kan bidrage til en portefølje gennem en relativt lav eller varierende korrelation med aktiemarkedet, selvom det er vigtigt at understrege, at denne sammenhæng ikke er stabil og ofte stiger i perioder med markedsuro. Krypto er ligeledes karakteriseret ved en afkastprofil hvor nedsiden er betydelig, men opsiden ofte anses som værende markant større end i traditionelle aktivklasser.
(brug koden “ungeinvestorer” og få 50 kroner i velkomstbonus)
En del af investeringscasen i krypto knytter sig til de makroøkonomiske forhold – herunder stigende inflation, ekspansiv pengepolitik og en generel debat om tilliden til fiatvalutaer og centralbankers rolle. Endeligt dækker kryptomarkedet over et bredt spektrum af projekter og coins med vidt forskellige egenskaber, lige fra digitale værdilagre til finansielle transaktioner på blockchains. På den baggrund har investering i krypto mange facetter, hvilket er årsagen til, at det har en plads i min diversificerede investeringsportefølje.

Hej Firi
Er der alders maximum på Unge investorer i Krypto?
Mvh
Brian Thygesen