Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
100k challenge

Min nye 100k-challenge for det kommende år

Posted on 24. oktober 202424. oktober 2024 by Mikkel Ejlersen Petersen

Efter jeg flyttede hjemmefra sidste år, har jeg tracket mine udgifter. På trods for dette fejlede min 100k-challenge det første år som udeboende, men nu skal der tages revanche.

Konceptet er ganske simpelt. Mine samlede udgifter for året skal holde sig til under 100 tusinde kroner set hen over et år. Den primære årsag til, at der nu kommer en sæson 2, er, at der var stor opbakning til den første sæson, hvor det virkede til at give meget glæde og gavn blandt læserne her på hjemmesiden, mens jeg selv lærte noget undervejs for at optimere min økonomi.

Jeg har dog modificeret udfordringen en lille smule i år for at give mig selv en realistisk mulighed for at nå i mål. Jeg forventer nemlig at skulle afsted på en stor ferie med min kæreste om et års tid, som vi hver måned kommer til at spare op til – denne opsparing medtages ikke i mit budget, selvom pengene flyttes til en reserveret konto.

Læs også: Portefølje på 100.000 kroner, hvad skal vi købe i oktober?

Fordeling af udgifter

Et andet tiltag der kommer til at være gældende for dette års udfordring, er, at mine udgifter kommer til at blive spredt ud for en given periode. F.eks. studiebøger kommer til at blive fordelt over 5 måneder, så de viser den reelle omkostning per måned, fremfor at jeg har meget høje udgifter i september og februar og lave diverse omkostninger foruden.

Om det er den retmæssige måde at holde budget på, ved jeg ikke, men lignende koncept arbejdede vi med i Eksternt Regnskab med henblik på at give det retvisende billede af udviklingen. Derfor kommer dette også til at være en del af sæson 2, selvom det indtil videre blot er studiebøgerne, som hører under denne post.

Hvordan når jeg i mål?

Med et forbrug på 100.000 kroner fordelt over 12 måneder, må jeg i alt forbruge 8.333 kroner i måneden, hvilket er et markant højere budget end mange af mine medstuderende. Jeg har dog også valgt at prioritere en nyere bolig med svanekøkken og et generelt fokus på kvalitetsvarer, hvorfor mine faste udgifter er relativt høje.

Derfor forventer jeg også, at der som minimum ryger 6.200 kroner til den fælles budgetkonto, hvor alle fælles udgifter, fælles oplevelser og dagligdagens behov dækkes igennem. Af hensyn til privatlivets fred for min kæreste, kommer dette budget ikke til at blive udpenslet.

Derfor har jeg i grove tal 2.100 kroner at kunne bruge på personlige faste udgifter, herunder transport, diverse, oplevelser og lidt mad jeg køber på farten, som ikke dækkes af budgetkontoen. Det er egentlig et temmelig anseeligt beløb, da jeg blot har mobilregningen af faste udgifter, og jeg som regel ikke har behov for større udgifter til mad på farten.

Så jeg har i realiteten små 2.000 kroner til transport, oplevelser og diverse. Der går dog 646 kroner hver måned fra september til januar til diverse-budgettet for studiebøger.

Den første måned er over budget

Det er lidt trist at starte den første måned ud i minus, men det er der nu en ganske simpel årsag til. Der har nemlig været et arrangement kaldet Aalborg Eat Out, hvor det er muligt at prøve nogle af byens bedste restauranter til en respektabel pris. Her har jeg blandt andet booket bord hos den højeste rangerede restaurant på Tripadvisor, Applaus og en Michelin restaurant ved navn Tabu. Her er der henholdsvis 6-retters og 4-retters menu til den nette sum af 300 kroner per person plus drikkevarer.

Den første måned hører derfor under kategorien ”ikke helt sædvanlig”. Der kommer selvfølgelig mange andre måneder fremadrettet, som også bliver usædvanlige på hver sin måde, herunder månederne omkring jul, hvor der er væsentligt flere familiebesøg og andre større sammenkomster, der kommer til at påvirke budgettet. Jeg er dog relativt fortrøstningsfuld omkring at kunne holde budgettet nogenlunde set over det kommende år, men det bliver helt sikkert en udfordring, og man skal tænke over forbruget fra tid til anden, selvom det er et ganske højt forbrug ift. mange i min omgangskreds.

Har du spørgsmål, kommentarer eller måske behov for hjælp til budgettet, er du altid velkommen til at deltage i dialogen i vores Facebookgruppe, hvor indlægget omhandlende denne måneds budget kan findes her. Ellers er du også velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg gennem formularen herunder.

Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta

(reklame)

Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

Opret dig hos Firi

Firi banner 1

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Hvornår kan man dække sin husleje med udbytteaktier i 2025?
  • Vestas kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • Alm. Brand kursmål
  • ISS kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Hvordan investerer du bedst i europæiske forsvarsaktier?
  • Netcompany kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy