Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Novo falder 30 pct på en uge

Mine Novo Nordisk aktier er faldet 14.000 kr. i 2025 – Hvad gør jeg?

Posted on 3. august 20253. august 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Novo Nordisk har haft et hårdt år på børsen, og troede man, at det ikke kunne blive værre, så tog man fejl, da selskabet nedjusterede i sidste uge.

Novo Nordisk faldt over 30% i sidste uge, og registrerede et af de største fald i aktiens historie på én dag efter en nedjustering og offentliggørelsen af Maziar Mike Doustdar som ny administrerende direktør. Løbende forsøger jeg at dele ud af mine investeringer, og eftersom jeg ejer aktier i Novo Nordisk, vil jeg her dele mine egne tanker om den seneste udvikling, efter man har haft mulighed for at sluge nyhederne. Der venter igen nyt fra Novo Nordisk i den kommende uge, når de vil offentliggøre deres halvårsrapport, mens også Eli Lilly kommer med nyt regnskab.

Mine aktier i Novo Nordisk er købt til en gennemsnitskurs på 554,83, og eftersom jeg ejer 60 aktier, udgør min investering i dag knap 19.000 kroner i kurs 308. Det er et fald på over 40%. De store kursudsving påvirker ikke min investering – jeg er langsigtet investor, og har fortsat tiltro til Novo Nordisk på den lange bane, selvom det ikke er svært at finde udfordringerne på den korte bane.

Læs også: Novo Nordisk kursmål: Få overblikket her.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Derfor køber jeg ikke efter faldet

Det virker til, at mange har udnyttet de seneste kursfald til at købe op i Novo Nordisk. Nordnet har forklaret, at der blev købt otte gange så mange aktier, som der blev solgt, efter aktien fik tæsk ovenpå nedjusteringen. Denne gruppe tilhører jeg ikke.

Det skyldes ikke, at jeg har mistet tiltroen til aktien, men at jeg allerede har købt aktier af to omgange inden for relativt kort tid, og baseret på min købspris, er det den enkeltaktie, jeg har skudt flest penge i. Konkret har jeg investeret lidt over 33.000 kroner i aktien. På trods af at min investering i dag er på under 20.000 kroner, og at Novo Nordisk således kun udgør 2,6% af min totale portefølje foruden eksponeringen gennem fonde, vil jeg hellere placere pengene andre steder.

Min egen fornemmelse er, at mange har set sig lidt forblindede i Novo Nordisk. Det kan resultere i en uhensigtsmæssig høj eksponering mod et enkelt selskab, hvilket indebærer høj risiko. Tal fra Saxo Bank viser, at Novo Nordisk i gennemsnit fylder 10% i kundernes porteføljer. Denne risiko kan selvfølgelig være tilpas for nogle, men for mange kan det være svært at se så store fald i porteføljen. Det er således en strategisk beslutning, at jeg ikke investerer mere i Novo Nordisk på nuværende tidspunkt.

En overraskende nedjustering

Den seneste nedjustering har ændret på Novo Nordisk som investeringscase – i hvert fald på kort sigt, hvilket viser, hvor hurtigt tingene kan ændre sig på aktiemarkedet. Det var ikke ventet, at Novo Nordisk skulle nedjustere så markant, og at udfordringerne med lavere vækst end først forventet ikke kun er i USA, men også andre internationale markeder.

Det er i den forbindelse naturligt at undre sig over, at den nye topchef, Maziar Mike Doustdar, netop kommer fra en stilling, hvor han har ledet selskabets Internationale Operationer, som er en forretning, der omfatter 80 datterselskaber uden for USA. Maziar Mike Doustdar har været hos Novo Nordisk siden 1992, hvorfor det igen blev en intern, der blev valgt som direktør for Novo Nordisk. Personligt havde jeg forventet, at Novo Nordisk denne gang ville finde en ekstern profil som administrerende direktør, der var amerikansk eller i hvert fald havde erfaring fra det amerikanske marked. Det ville give friske øjne i en periode, hvor der er stort fokus på eksterne trusler fra kopimedicin og tiltagende bekymringer om tab af markedsandele til Eli Lilly. Novo Nordisk er dog også en virksomhed med en lang historik, og med en intern der har arbejdet hos virksomheden i mange år, kender den nye direktør menneskerne og kulturen.

Novo Nordisk har nu nedjusteret sine forventninger to gange på under tre måneder. Den første nedjustering var forventet, og var måske mindre, end mange havde frygtet, hvorfor markedet tog relativt pænt imod nedjusteringen. Det var dog anderledes ved den seneste nedjustering. Den var både store og kom lidt uventet, hvorfor de store fald også berettiget. Men var det en overreaktion?

Er aktien faldet for meget?

Det er svært for mig at svare på, om aktien er faldet for meget og hvorvidt aktien er billig. Jeg er selv investeret i aktien, fordi jeg har tiltro til Novo Nordisk på den lange bane. Analytikere har dog ret bredt nedjusteret deres kursmål markant ovenpå nedjusteringen, og flere har også sænket deres anbefaling. Aktien har endnu ikke hentet noget af det tabte tilbage, og udgangspunktet må således være, at investorerne lige nu er enige om, at aktien skal handles omkring kurs 300.

Kigger man på udviklingen i forward P/E for Novo Nordisk, har vi set en ret vild udvikling. Baseret på tal fra Gurufocus, har den historiske forward P/E i Novo Nordisk udviklet sig, som det fremgår på grafen herunder. Forward P/E er mere end halveret på et par år, og kan sagtens blive endnu lavere på kort sigt. De langsigtede investorer kan dog se et kvalitetsselskab blive slagtet, og måske de nuværende problemer er glemt om 5 år?

Kig f.eks. på Meta og Netflix, der oplevede flere dage med fald på over 20% i 2022 ovenpå skuffende udmeldinger, men nu handles omkring all time high. Meta var dengang udfordret af en frygt for bl.a. den tiltagende konkurrence fra TikTok og politiske udfordringer (ligesom Novo Nordisk), men efter deres seneste imponerende regnskab, er aktien sendt op i ny rekordkurs.

Pointen er ikke, at Novo Nordisk vil lave samme historie, men at stemningen hurtig kan vende. Af samme årsag er der nogle, der siger: ”the market has no memory”. Det vil ikke overraske mig, hvis udfordringerne omkring Novo Nordisk derfor er relativt kortsigtede, og at man om 3-5 år måske slet ikke taler om de udfordringer, selskabet oplever i dag, men måske nogle helt andre udfordringer. Der er nemlig fortsat mange ubekendte, når vi kigger ud i fremtiden, bl.a. omkring den næste generation af fedmemedicin, der får stor indflydelse på den fremadrettede udvikling samt truslen fra kopiproducenter. Den politiske situation i USA skaber ligeledes meget usikkerhed, hvor Donald Trump i den seneste uge var med til at gøre ondt værre.

Den politiske usikkerhed fortsætter

Først skulle investorerne i sidste uge forholde sig til en nedjustering og en ny direktør. Torsdag aften kom der mere at bekymre sig om, efter Donald Trump sendte et brev til 17 pharmaselskaber, som indeholder krav om lavere priser indenfor 60 dage. Dette brev var altså ikke kun rettet mod Novo Nordisk, men også amerikanske selskaber som Eli Lilly og Johnson & Johnson, hvorfor Novo Nordisk ikke står alene i denne politiske kamp. På billedet nedenunder kan du se det specifikke brev til Novo Nordisk.

Trump brev til Novo 2025

Politisk usikkerhed er ikke noget nyt for Novo Nordisk og medicinalindustrien generelt. Novo Nordisk henter over halvdelen af sin omsætning i USA, hvorfor markedet har stor betydning for selskabet. Derfor har Novo også flere gange overfor den amerikanske regering fremhævet de store investeringer og arbejdspladser, som selskabet skaber i USA, og har efter det seneste brev givet følgende udtalelse til TV2:

Det amerikanske sundhedssystem er komplekst, men Novo Nordisk vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for til overkommelige priser.

Den seneste uge har således været en kombination af en stor nedjustering, en for mange måske overraskende ny topchef samt tiltagende politisk usikkerhed. Det er en dårlig kombination, der skulle vise sig at sende aktien ned med over 30% på en uge. Det ændrer dog ikke mit langsigtede syn på Novo Nordisk, selvom det ikke er svært at se udfordringerne på kort sigt.

Disclaimer: Jeg har aktier i Novo Nordisk. Dette er ikke en anbefaling til at købe eller sælge aktier i Novo Nordisk.

Artiklen er gennemgået på en video herunder.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Vestas kursmål
  • Nordea kursmål
  • H. Lundbeck kursmål
  • Pandora kursmål
  • Mærsk kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • ISS kursmål
  • cBrain kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy