Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Aktie på skærm

Nordnets indeksfonde: En god investering eller fælde for nye investorer?

Posted on 26. september 202418. juni 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Nordnets indeksfonde kan ved første øjekast virke som en god og nem investeringsløsning, men man skal være opmærksom på, at det ikke er den bedste løsning for alle.

Personligt har jeg aldrig været tilhænger af Nordnets egne indeksfonde – heller ikke Nordnet One. Nordnet er en god handelsplatform med en brugervenlig overflade, men deres egne produkter er for mig at se nærmere en fælde for nye investorer end en reel god investeringsmulighed. For nogle kan Nordnets egne produkter være et oplagt valg, men det gælder ikke for majoriteten.

Nordnet offentliggjorde sine indeksfonde tilbage i juni 2020. Jeg var hurtig til at skrive en artikel på vores blog, hvor jeg vurderede, at det ikke var en god investeringsmulighed. Denne holdning har jeg stadig her fire år efter lanceringen, og jeg vil gerne tilknytte nogle ord til, hvilke overvejelser du bør gøre, inden du investerer.

Nordnets egne indeksfonde og Nordnet One er i dag de mest populære fonde blandt Nordnets kunder. Det fremgår af billedet nedenunder, som er fra en artikel på Nordnet den 18. september 2024. Det understreger for mig, at mange sandsynligvis ikke er bekendte med skatte- og omkostningsforholdene og de alternative muligheder, man har.

Mest populære fonde på Nordnet

En fælde for nye investorer?

Nordnets indeksfonde og Nordnet One er ikke investeringsforeninger. De har en syntetisk eksponering, og beskatningen sker efter lagerprincippet som kapitalindkomst. Dette er som udgangspunkt fint, men de fleste foretrækker at blive beskattet efter realisationsprincippet og gerne aktieindkomst fremfor kapitalindkomst. Der kan dog være undtagelser, hvor unge der ikke udnytter sin personfradrag kan have en fordel ved at investere i aktiver, der beskattes som kapitalindkomst for at udnytte sit personfradrag.

Når vi ved, at Nordnets indeksfonde og Nordnet One beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet, skal vi sammenligne med aktiver, der beskattes på samme måde. Her kan vi finde en række ETF’er, som har lavere omkostninger, og derfor er et billigere alternativ. For mange er det dog i højere grad mere relevant at se på alternativer med en helt anden beskatning, da der som førnævnt er flere, som foretrækker beskatningen som aktieindkomst efter realisationsprincippet.

På Nordnets hjemmeside har de tidligere sammenlignet Nordnets indeksfonde med aktivt forvaltede fonde for at fremstille Nordnets indeksfonde som et billigt alternativt. Det er dog et problem, når det er to vidt forskellige produkter, hvor det ene er passivt forvaltet og det andet aktivt forvaltet, og fremstiller et sløret billede af priserne på Nordnets egne produkter, der kan være svære at gennemskue for en ny investor.

Man burde i stedet sammenligne med en ETF. Disse beskattes nemlig også efter lagerprincippet. Det er muligt at investere i iShares S&P 500 til årlige omkostninger på 0,07%, mens Nordnet USA Indeks koster 0,30% i årlige omkostninger. Det er dog en knap så god sammenligning for Nordnet, da det netop fremstiller ETF’en som et langt billigere alternativ, da den har lavere omkostninger, og desuden beskattes som aktieindkomst fremfor kapitalindkomst, da ETF’en er at finde på skats positivliste.

Min oplevelse er derfor, at mange har investeret i Nordnets egne produkter uden at kende til centrale forhold som skat og omkostninger, og ikke har været bevidste om alternativerne.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Et alternativ til Nordnets indeksfonde

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette alene er mine personlige betragtninger, hvorfor Nordnets indeksfonde sagtens kan være den rette beslutning for dig. Det er en nem løsning, men man skal være villig til at betale den højere pris.

Hvis du er kommet frem til, at Nordnets indeksfonde eller Nordnet One ikke er noget for dig, kan danske udbyttebetalende investeringer eller udenlandske ETF’er måske være oplagte at undersøge. Det er muligt at finde ETF’er med lavere omkostninger, som enten har den præcis samme beskatning eller beskattes som aktieindkomst fremfor kapitalindkomst.

Måske du har det ligesom mig, og gerne vil undgå at blive beskattet efter lagerprincippet på et normalt aktiedepot, er hverken Nordnets indeksfonde eller ETF’er det rigtige sted at kigge. Hvis du vil beskattes efter realisationsprincippet, skal du nemlig kigge på de danske udbyttebetalende investeringsforeninger fra f.eks. Sparindex eller Danske Invest. Disse beskattes nemlig efter realisationsprincippet og som aktieindkomst, mens en investeringsforening som Sparindex OMX C25 har årlige omkostninger på 0,3%, som er lidt højere end Nordnet Danmark Indeks på 0,2%, men omvendt til en beskatning, der er langt mere fordelagtig for mig.

Hvis man tager udgangspunkt i min generation, hvor mange lever på SU, kan beskatningen som kapitalindkomst efter lagerprincippet i værste tilfælde betyde, at man skal betale noget af sin SU tilbage, hvis man er tæt på grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Det er denne type af overraskelser, man kan få, hvis ikke man er bekendt med skatteforholdene på forhånd.

Læs også: Kan investering i aktier påvirke din SU: Få overblikket her.

Konklusion – er det en god investering?

For mig personligt er Nordnets indeksfonde eller Nordnet One ikke en god investering. Beskatningen passer ikke til mine behov, og omkostningerne er for høje sammenlignet med alternativerne. Det betyder dog ikke, at det er en dårlig investering for andre. Hvis du ønsker en nem investeringsmulighed og beskatningen som kapitalindkomst, kan Nordnets indeksfonde og Nordnet One være en god mulighed.

Problemet er dog, at mange ikke ønsker at blive beskattet som kapitalindkomst – og gerne vil undgå lagerskatten – men alligevel er Nordnets egne produkter blandt de mest populære på platformen. Derfor er min vurdering, at mange har investeret uden at være bekendte med vigtige forhold som skat og omkostninger, hvilket er vigtigt at undersøge, hvis man gerne vil optimere sine investeringer.

Derfor er mit ønske heller ikke at konkludere, om Nordnets egne produkter er en god eller dårlig investering for dig. Mit ønske er at præsentere dig for de omstændigheder og alternativer der er på markedet, så du selvstændigt kan tage en velovervejet beslutning. Jeg håber, at denne artikel har været med til at forklare, hvilke overvejelser du bør gøre, inden du træffer en beslutning.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Vestas kursmål
  • Nordea kursmål
  • H. Lundbeck kursmål
  • Pandora kursmål
  • Mærsk kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • ISS kursmål
  • cBrain kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy