Ny i investeringsverdenen: Hvilke ETF’er skal du vælge?

ETF’er er et godt værktøj til at sprede risikoen i ens portefølje, men hvilke er mest optimale, når man er helt ny i investeringsverdenen?

Der findes ikke en universel ETF, der kan siges at være bedre end andre. Der er efterhånden så mange udbydere, der er så dygtige til at følge diverse indeks, at omkostninger er tæt på det eneste konkurrencepunkt. Derfor kommer den bedste løsning også til at være den, som passer til lige netop dine behov og ønsker.

Desværre ved vi ikke hvilke markeder, der kommer til at performe bedst i fremtiden, selvom vi kan se på den historiske udvikling. Derudover skal man også huske, at der kan være stor forskel baseret på starttidspunktet for en måling.

Læs også: Nordnet One: Dette skal du vide, før du investerer.

Hvilke muligheder er der?

Investeringsverdenen er rigtig stor, og samtidig meget lille. Oftest kan den opdeles i nogle meget grove geografiske områder som USA, Europa og resten af verdenen. Det er måske lidt sat på spidsen, men ser vi på et verdensindeks udgøres det i skrivende stund af 70% USA, 13% Europa, 6% Japan og 4% Storbritannien, mens de resterende 7% er fordelt på mindre markeder.

Derfor er det også relativt hurtigt at afgrænse investeringsmulighederne til tre hovedgrupperinger, der vil dække langt de fleste investorer. USA, Europa og Emerging Markets, som er udviklingslande. I denne opdeling er Japan ekskluderet, hvorfor det kan være et interessant marked at se på i sig selv.

Markederne er dog også opdelt i lidt flere muligheder, som jeg kommer til at se nærmere på herunder.

Muligheder i USA

En af de primære muligheder, når man tænker på USA, er industriindekset Dow Jones, som er en samling af de 30 største og mest indflydelsesrige selskaber i USA. Generelt kan dette siges at være veletablerede selskaber, der som regel har en god udbyttehistorik, mens det historisk har udgjort omtrent 25% af det samlede aktiemarked.

Historisk har den største spredning blandt de største amerikanske selskaber været at finde i S&P 500, der er en samling af de 500 største børsnoterede selskaber på tværs af sektorer i USA. Dette er ofte det mest omtalte indeks, og har for mange investorer med eksponering mod USA været et benchmark.

Ser man derimod på sektorer, er teknologiindekset NASDAQ 100 den klare leder. Indekset repræsenterer de 100 største teknologivirksomheder, som i nyere tid har udgjort en hastigt voksende andel af det samlede aktiemarked, da denne type af virksomheder er nemmere at vækste end mere traditionelle erhverv. Der findes dog også et totalmarkedsindeks i form af Wilshire 5.000 indekset, der indebærer alle børsnoterede selskaber med hovedsæde i USA. Langt størstedelen af indekset er dog fyldt op af de andre indeks.

Er man interesseret i en højere koncentration mod mindre virksomheder, er der flere forskellige muligheder for Mid- og Small Cap indeks. Dette kan være S&P 400 Mid Cap eller Russel 2.000, som er en samling af 2.000 Small Cap aktier.

Muligheder i Europa

Europa er i langt højere grad opdelt end USA, da der er tale om enkelte lande fremfor stater med den samme regering. Derfor er det også muligt at finde indeks der dækker ganske små dele af det samlede aktiemarked. Det kan blandt andet være det danske aktiemarked.

De to mest dækkende europæiske indeks er STOXX Europe 600 og MSCI Europa, der dækker henholdsvis de 600 største europæiske selskaber på tværs af 17 lande, og Large- og Mid Cap på tværs af 15 udviklede europæiske markeder, hvilket er repræsentativt for omtrent 85% af det samlede europæiske marked.

For de enkelte lande kan man ofte møde på følgende forkortelser:

Danmark = C25, de 25 danske selskaber med størst handelsvolumen.

Tyskland = DAX, de 40 mest handlede aktier på den tyske børs i Frankfurt.

Spanien = IBEX 35, de 35 mest handlede spanske selskaber.

Frankrig = CAC 40, de 40 mest handlede franske aktier.

Norden = OMX Nordic 40, de 40 mest handlede aktier på tværs af de nordiske børser.

Storbritannien = FTSE 100, er en samling af de 100 aktier på den britiske børs med størst markedsværdi.

Sagt på en anden måde, er der altså nærmest uanede mængder af muligheder for at lave sin egen europæiske kombination af selskaber.

Muligheder på Emerging Markets

Emerging Markets er af MSCI opgjort til at være opgjort på tværs af 24 markeder, hvori indekset udgør omtrent 85% af markedet i de enkelte lande. Det der generelt karakteriserer disse markeder er relativt små selskaber. Tager man til et udviklingsland, er det temmelig usandsynligt at finde selskaber af samme kaliber som de amerikanske giganter.

Det er dog også en ganske unik investeringsmulighed, da det er den eneste reelle diversificering fra den vestlige økonomi, der kan opnås. Europa og USA er meget påvirkede af hinanden, og går det skidt for USA, kommer det formentlig også til at gå skidt i Danmark. Derfor er udviklingsmarkederne også en af de eneste måder, hvorpå der ikke er en direkte påvirkning mellem egen jobsikkerhed, og hvordan ens aktieinvesteringer klarer sig.

Hvilke markeder skal du vælge?

Det er det evige spørgsmål, hvor der ikke findes et rigtigt svar. Eller dvs., at der er lige så mange svar, som der er typer af investorer og personligheder. Nogle ønsker at jagte det højeste afkast på trods af risiko, og måske vælge et teknologiindeks, mens andre gerne vil følge verdensudviklingen gennem et verdensindeks.

Nogle har måske betænkninger omkring det amerikanske aktiemarked, og ønsker i stedet at have større fokus på Europa og Emerging Markets, hvor værdiansættelserne generelt er lavere, men aktiekurserne også har haft mindre fart på i de seneste år. Andre ønsker måske at sammensætte sin egen ETF gennem flere forskellige sektorer, som man har stor tiltro til. Mulighederne for at specialsammensætte en portefølje er relativt store, selv for mindre aktieporteføljer.

Den bedste strategi er den, hvor du sover trygt om natten, og er tilfreds med din nuværende fordeling af dine investeringer. Det kan sagtens ændre sig over tid, hvorfor man ikke skal være bange for at evaluere sin strategi, som man bliver klogere på hvor meget risiko og aktiv involvering man ønsker i sine investeringer.

Større risiko og involvering i ens investeringer er dog ikke en garanti for højere afkast med enhver given tidshorisont.