Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Sparindex Emerging Markets obligationer

Nye fonde fra Sparindex: Nu kan du investere i obligationer i Emerging Markets

Posted on 9. oktober 202417. oktober 2024 by Jonas Holm Jakobsen

Mange private investorer benytter de populære fonde fra Sparindex, som flere steder kan benyttes til kurtagefri investering gennem en månedsopsparing.

Tidligere i 2024 lancerede Sparindex fire nye fonde, der alle er eksponeret mod obligationer i Emerging Markets. Disse obligationer er altså udstedt af stater eller statsejede selskaber, der er bosiddende i emerging markets-lande. Det er f.eks. lande som Indien, Kina, Thailand, Indonesien og Brasilien, og dermed lande som ikke er lige så udviklede som de vestlige lande.

Personligt er jeg eksponeret mod aktier i emerging markets, hvor jeg både har investeret i Sparindex Emerging Markets og den globale fond Sparindex Globale Aktier. Emerging Markets udgør dog fortsat væsentligt under 10% af min portefølje. Det er overordnet kendetegnet ved højere risiko, når man investerer på disse markeder, hvilket også afspejles af de nye obligationsfonde, der ligeledes indebærer højere risiko end f.eks. danske obligationer.

De nye obligationsfonde blev lanceret i første halvår af 2024, men Sparindex har senest fortalt om de nye fonde her i starten af oktober 2024.

Læs også: Rejsen mod den første million: Formuen er i ny rekord på over 810.000 kroner.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Nye obligations-fonde fra Sparindex

Obligationer har endnu ikke fundet vej til min portefølje. Det skyldes først og fremmest min højere risikovillighed, hvor jeg med min tidshorisont på 20-30-40 år forventer et højere afkast fra aktierne end obligationerne. Derudover beskattes obligationer som kapitalindkomst, hvilket jeg af flere årsager gerne vil undgå.

Det betyder dog ikke, at obligationer kan være et oplagt valg for andre investorer, der gerne vil sænke sin risiko. For disse investorer kan de nye fonde fra Sparindex måske være en relevant investeringsmulighed at undersøge for at få eksponering mod obligationer på nye markeder.

Sparindex har beskrevet to primære årsager til, at emerging markets-obligationer kan være attraktive i ens portefølje. For det første tilbyder obligationer fra emerging markets typisk et højere potentiale end f.eks. traditionelle danske statsobligationer. Det højere forventede afkast hænger sammen med en højere risiko. Risikoen for, at et emerging markets-land ikke kan betale renter på et lån, er typisk højere end risikoen for, at den danske stat ikke kan. Man påtager sig altså en højere risiko, som kompenseres med en højere rente. Den anden årsag hænger sammen med risikospredning, hvor det er en mulighed for at diversificere sin portefølje yderligere.

De nye fonde fra Sparindex investerer alle i obligationer i emerging markets lande. Der er dog en væsentlig forskel, idet to investerer i lokal valuta og to investerer i hård valuta, hvorfor valutaeksponeringen er forskellig. Der er to i hver valuta, da der både er en akkumulerende og distribuerende version af begge fonde.

Forskellen på lokal og hård valuta

Med lokal valuta menes investeringer i obligationer, der er udstedt i det enkelte udstederlands lokale valuta. Hård valuta er primært i USD, hvor valutarisikoen reduceres. Lokalvaluta-indekset har færre udstedelser fordelt på færre lande end hård valuta-indekset. I hård valuta-fondene, er der primært eksponering til USD, som afdækkes til danske kroner. Derfor er valutaeksponeringen reduceret. Investerer man derimod i lokalvaluta-fondene, er afkastet ikke alene påvirket af de underliggende obligationer, men også af ændringer i de pågældende valutaer over for kronen.

For lokalvaluta-indekset indgår der udelukkende statsobligationer, mens der i hård valuta-indekset både indgår statsobligationer og obligationer, der er udstedt at statsejede virksomheder. Obligationer fra statsejede virksomheder udgør ca. 15% af indekset.

Begge indeks, fondene følger, er ESG-screenede versioner af emerging markets-obligationsindeks fra JP Morgan. Lande og virksomheder med de værste ESG-scorer ekskluderes helt fra indeksene. Af de virksomheder og lande, der er tilbage i indeksene, vægtes dem med de laveste ESG-scorer ned – og dem med de højeste ESG-scorer vægtes op – i forhold til standardindeksene uden ESG-screening.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Kommer jeg til at investere?

Når jeg søger efter de nye fonde på Nordnet, kan jeg kun finde Sparindex INDEX Emerging Market Bonds (SPVIEMMB), som er den distribuerende udgave af hård valuta-fonden. Det fremgår, at fonden kun har 5 ejere på Nordnet i skrivende stund, hvorfor den ikke for alvor har fundet vej til porteføljen blandt de private investorer.

Fondene kommer formentligt heller ikke til at finde vej til min portefølje. Det skyldes først og fremmest, at jeg ikke ønsker eksponering mod obligationer på nuværende tidspunkt, mens fonden har årlige omkostninger på 0,5%, hvilket er samme niveau som de to aktiebaserede fonde, Sparindex Globale Aktier og Sparindex Emerging Markets. Dermed kan man blive eksponeret mod aktier i emerging markets til tilsvarende omkostninger, hvor jeg samtidig vurderer et større afkastpotentiale, men selvfølgelig også højere risiko.

Husk at dette alene er mine egne observationer, og at det ikke skal anses som en anbefaling til at købe eller sælge denne fond. Lav altid din egen research.

Du kan se denne artikel gennemgået i nedenstående YouTube-video.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Det første udbytte fra mine vindmøller på 2.800 kroner – Et skuffende udbytte?
  • Ørsted kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Solar kursmål
  • Sydbank kursmål
  • Ugens børsoverblik: FED-møde, Novo-regnskab og økonomiske nøgletal [Uge 19]
  • Boligmarkedet slår aktiemarkedet
  • NKT kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy