Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
    • Firi
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Sparindex globale fonde

Nye fonde på vej fra Sparindex med lavere omkostninger

Posted on 29. maj 2026 by Jonas Holm Jakobsen

Der er gode nyheder. Der er nemlig nye fonde på vej til Sparindex-universet, som har lavere omkostninger end mange eksisterende fonde.

Da jeg kiggede på Sparindex’ hjemmeside tidligere på ugen, bemærkede jeg tre helt nye fonde, som endnu ikke kan handles. Det er tre nye passive indeksfonde, som ikke blot vil følge små ukendte indeks, men nogle af de mest populære indeks til eksponering mod globale aktier, amerikanske aktier og europæiske aktier.

Det er en meget interessant nyhed. Både fordi der snart kommer nye spændende investeringsmuligheder til de mange passive investorer, men også fordi omkostningerne er lavere end mange af de andre Sparindex-fonde. Måske det betyder, at Sparindex er på vej til at sænke omkostningerne på deres eksisterende fonde?

Læs også: Emerging Markets: Sådan investerer du i vækstmarkeder.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Nye fonde fra Sparindex

De tre nye indeksfonde går under navnet Sparindex MSCI ACWI, Sparindex S&P 500 og Sparindex STOXX Europe 600. Det er som nævnt populære indeks til eksponering mod hhv. globale aktier, amerikanske aktier og europæiske aktier. Der er samtidig ikke en passiv dansk udbyttebetalende investeringsforening, der f.eks. følger S&P 500, som ellers er et meget populært indeks blandt private investorer.

Du kan herunder læse mere om de tre fonde. Det er dog vigtigt at fremhæve, at det endnu er meget tidligt, og jeg endnu ikke har læst særligt meget om de nye fonde. De kan ikke handles endnu, men der går formentligt ikke lang tid, før vi bliver meget klogere, og de ligeledes kan handles.

Sparindex MSCI ACWI

Sparindex MSCI ACWI vil som navnet antyde følge det velkendte indeks MSCI ACWI. Det er et indeks, som mange er eksponeret mod gennem en passiv ETF, f.eks. iShares MSCI ACWI. Det er eksponeret mod både emerging markets og udviklede markeder, og er derfor et meget bredt indeks, men er dog ikke eksponeret mod small cap segmentet.

Det fremgår af prospektet, at den første handelsdag forventes at være den 12. juni 2026. Derudover er afdelingen udloddende, hvilket betyder, at den er beskattet som aktieindkomst efter realisationsprincippet. De årlige omkostninger er 0,35%, hvilket er væsentligt lavere end den aktuelle ÅOP for Sparindex Globale Aktier på 0,50%. Mon ikke de årlige omkostninger skal sænkes for Sparindex Globale Aktier?

Sparindex Globale Aktier skiftede i 2024 deres benchmark fra All Country World Index til Morningstar Global All Cap Target Market Exposure Screened Select Index, som har ekskluderet en række selskaber inden for bl.a. fossile brændstoffer og tobak. Dermed er Sparindex Globale Aktier i dag eksponeret mod small cap, hvilket bliver en forskel mellem Sparindex Globale Aktier og Sparindex MSCI ACWI. Det står mig dog lidt uklart, hvorfor man ikke bare har holdt fast i, at deres passive globale aktiefond skal følge MSCI ACWI, fordi det vil dække behovet for alle passive investorer. De to fonde vil formentligt komme til at ligne hinanden så meget, at investorerne blot vil foretrække den med lavest omkostninger, hvilket på nuværende tidspunkt ser ud til at være Sparindex MSCI ACWI.

Det fremgår desuden af prospektet, at Sparindex MSCI ACWI vil efterleve Sparinvests Politik for Bæredygtig investering, herunder eksklusioner, hvorfor fonden som Sparindex Globale Aktier kan ekskludere aktier.

Sparindex S&P 500

Der er mig bekendt endnu ikke oplysninger om Sparindex S&P 500 i prospektet. Den fremgår dog på hjemmesiden, hvorfor der må være god sandsynlighed for, at den ligeledes kan handles på børsen i løbet af juni 2026.

Der har længe manglet en dansk udbyttebetalende investeringsforening, der følger S&P 500. Det tætteste vi kommer, er nok Danske Invest USA Indeks, som følger MSCI USA Index. Den har årlige omkostninger på 0,35%, og derfor er det måske heller ikke tilfældigt, at Sparindex S&P 500 har årlige omkostninger på 0,30%.

Sparindex S&P 500 kan derfor blive et oplagt alternativ til dem, der er på udkig efter en realisationsbeskattet investeringsforening med eksponering mod amerikanske aktier. Den udenlandske ETF, iShares Core S&P 500 har over 82.000 ejere på Nordnet, hvilket illustrerer den store investorinteresse i S&P 500 blandt de nordiske investorer.

Sparindex STOXX Europe 600

Sparindex STOXX Europe 600 er den sidste af de tre nye fonde, og vil som navnet antyder give eksponering mod europæiske aktier. Det følger 600 aktier på tværs af 17 forskellige europæiske lande, og blandt de største positioner er selskaber som ASML, HSBC, Roche og Nestle.

Der er heller ikke oplysninger om Sparindex STOXX Europe 600 i prospektet, men her forventer jeg også, at der må komme yderligere information, så den vil blive optaget til handel i løbet af juni 2026. De årlige omkostninger er også her opgjort til 0,30%, hvilket er under de 0,40% for Sparindex Europa Value.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Konklusion

På trods af at der endnu ikke er meget information og kommunikation omkring de nye fonde, tyder det på, at der snart er spændende nyt på vej fra Sparindex. De nye fonde ser umiddelbart meget konkurrencedygtige ud sammenlignet med deres eksisterende fonde, hvilket betyder, at mange nok vil overveje at skifte ud på månedsopsparingen (jeg forventer de vil blive tilgængelige her), medmindre Sparindex sænker omkostningerne på deres eksisterende afdelinger. Forhåbentligt vil de sænke omkostningerne bredt.

Tidligere fremgik de nye fonde af Sparindex’ hjemmeside. Måske det var en fejl. I skrivende stund kan de i hvert fald ikke længere ses på hjemmesiden, men jeg fik heldigvis taget et screenshot, som du kan se herunder. Derfor er jeg også ret overbevist om, at der kommer nyheder, da prospektet i første omgang også er opdateret med Sparindex MSCI ACWI.

Nye fonde fra sparindex screenshot

1 thought on “Nye fonde på vej fra Sparindex med lavere omkostninger”

  1. Jonas Holm Jakobsen siger:
    29. maj 2026 kl. 10:58

    Prospektet skulle netop også være blevet opdateret med INDEX S&P 500 og INDEX STOXX Europe 600.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • DSV kursmål
  • Vestas kursmål
  • Ørsted kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • Coloplast kursmål
  • Månedsopdatering: Min formue i maj 2026
  • Mærsk kursmål
  • Rockwool kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.