Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
ATP danske aktier

Sådan har min portefølje udviklet sig i år

Posted on 2. september 20254. november 2025 by Markus Meinhard Wirring

Indtil videre har 2025 været et volatilt aktieår, hvilket naturligvis også gør sig gældende i min investeringsportefølje.

Indeværende år har uden sammenligning været det investeringsår, hvor jeg har lært mest som privatinvestor. Udsvingene har været markante og umulige at overse, nyhedsstrømmen hektisk, og så har jeg måtte træffe nogle store beslutninger om min portefølje.

På den baggrund fandt jeg det interessant at tage en status på min porteføljeudvikling i år, og hvad jeg har lært om mig selv som privatinvestor. Derudover gennemgår jeg en større porteføljeændring og ser frem imod, hvilke planer jeg har for min portefølje.

Sådan er min investeringsstrategi

Jeg startede med at investere tilbage i 2021, og siden dengang har jeg stort set haft den samme investeringsstrategi, hvor det primære fokus er en balancegang mellem passiv og aktiv investering. Gennem de seneste år har min portefølje i grove træk bestået af 50% enkeltaktier og 50% investeringsfonde, hvilket fortsat er en god balance for mig som investor.

Måden hvorpå jeg har opretholdt denne eksponering og balance, er ved løbende at investere i brede passive indeksfonde gennem månedsopsparingen – dette sikrer, at jeg vedligeholder mit fundament i porteføljen. Dertil har jeg med jævne mellemrum suppleret med ekstra midler, der er blevet investeret i enkeltaktier, som jeg har analyseret og følger tæt.

Den seneste tid har for mig personligt været forbundet med en masse nye ting, jeg skal i gang med. Jeg er flyttet til Aarhus, hvor jeg er startet på studie. Dertil har jeg startet nyt arbejde og står desuden i en situation, hvor jeg muligvis skal bruge en masse penge. På den baggrund er der stor sandsynlighed for, at min investeringsstrategi, i hvert fald midlertidigt, vil ændre sig, da mine privatøkonomiske forhold ligeledes ændrer sig.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Disse handler har jeg foretaget

I år har jeg som nævnt fulgt min investeringsstrategi, hvor jeg månedligt har investeret 2000 kroner. Dertil har jeg én gang suppleret med en overførsel på 5000 kroner, hvilket betyder, at jeg samlet har investeret for 21000 kroner i år. Pengene er hovedsageligt blevet investeret i en dansk udbyttebetalende fond der følger et globalt indeks, mens et mindre beløb er blevet investeret i kryptovaluta.

Mine investeringer i år har ikke været helt så store som i 2024, hvilket der er en række forskellige årsager til. Hovedsageligt har jeg skulle sætte penge til side til større begivenheder i mit liv – blandt andet rejse og flytning, som begge koster.

Ligeledes er jeg startet på universitet her i september, hvilket betyder, at jeg ikke kan tilbagelægge helt så mange timer på arbejdet fremadrettet. Dette medfører af forudsigelige årsager en lavere indkomst, som har betydning for mit rådighedsbeløb og derfor mine investeringer.

Porteføljens udvikling

Eftersom min portefølje er kraftigt eksponeret mod aktier samt består 50% af enkeltaktier, er den naturligvis forbundet med en del risiko – hvilket jeg har det fint med. Det har medført, at årets volatilitet i den grad har kunne mærkes i min portefølje, hvor jeg både har haft mine værste og bedste aktiedage nogensinde.

Mange af årets store udsving fandt sted i foråret da Trump kastede om sig med nye toldsatser og lignende. I denne periode var jeg ude og rejse, og havde derfor lettere ved at abstrahere fra min porteføljeudvikling. Men jeg blev også bekræftet i at mit risikoniveau var passende, da jeg følte mig tilpas hele vejen igennem.

Da det hele så værst ud i april måned var min portefølje nede med -25% for året, hvilket uden sammenligning var det største fald, jeg har oplevet som privatinvestor. Udviklingen vendte dog hurtigt, og aktiekurserne kom tilbage på sammenlignelige niveauer enormt hurtigt. Hertil skal man dog medregne, at Trumps politik medførte en svækket dollar, der naturligvis påvirker værdien af mine investeringer i danske kroner.

I skrivende stund er min portefølje nede med 9% for året, hvilket er dårligere end det danske eliteindeks, der ellers på det seneste har fået negativ omtale.

Jeg har solgt aktier

Jeg startede ikke året ud med at tro, at jeg skulle lave store justeringer i min portefølje – men det er det endt med. Jeg har fået en mulighed, der fortsat skal holdes hemmeligt, men som kræver, at jeg fandt en større pengesum i min privatøkonomi.

Det var en kende grænseoverskridende for mig at sælge større dele af mine aktier – mere præcist for 100 tusinde kroner. Men jeg mindede mig selv om, at jeg netop investerede for at give mig selv muligheden for at gribe chancer som den, jeg er blevet budt.

Frasalget har medført, at mine investeringer (næsten) alene er udgjort af enkeltaktier og kryptovaluta, hvilket betyder, at mit risikoniveau er øget. Her minder jeg mig selv om, at udsvingene i kroner og øre ikke ændrer sig for mine investeringer, men at det alene er udsvingene målt i procent, der bliver voldsommere.

Som nævnt har jeg heller ikke et problem med at påtage mig risiko – tværtimod er det faktisk noget, jeg sætter pris på. 

Porteføljens fremtid

Det er dog ikke planen, at min portefølje skal udgøres af så risikobetonede aktiver. I stedet er planen, at jeg, efter privatøkonomien igen er i balance, vil iværksætte en månedsopsparing, hvor jeg vil investere i globale passive fonde, og på den måde brede mine investeringer og risikoniveau.

Dertil holder jeg fast i mine nuværende investeringer, og balancerer sommetider porteføljen, hvis nogle aktier udvikler sig og tilsiger en reducering. Ligeledes fortsætter jeg med at investere i kryptovaluta og indbetale til min private aldersopsparing, som jeg efterhånden har gjort et stykke tid.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Seneste indlæg

  • Vestas kursmål
  • Nordea kursmål
  • H. Lundbeck kursmål
  • Pandora kursmål
  • Mærsk kursmål
  • GN Store Nord kursmål
  • ISS kursmål
  • cBrain kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy