Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu

Soundhound AI – En investering i stemmegenkendelse og talesystemer

Posted on 10. oktober 202410. oktober 2024 by Markus Meinhard Wirring

For et par måneder siden foretog jeg en investering i Soundhound AI, et mindre selskab noteret på børsen i USA.

Soundhound beskæftiger sig med udvikling og kommercialisering af talesystemer baseret på kunstig intelligens – en teknologi, der er blevet et stort investeringstema i de senere år. Det har bidraget til Soundhounds seneste betydelige, men volatile kursudvikling. På nuværende tidspunkt er selskabets aktiekurs steget med 120 % det seneste år, mens den har mistet halvdelen af sin værdi siden børsnoteringen i april 2022.

Soundhounds potentiale og markedsposition

Med en markedsværdi på 1,7 milliarder amerikanske dollars (ca. 11 milliarder danske kroner) er Soundhound et lille selskab i amerikansk sammenhæng. Selskabet har i dag 260 ansatte, hvilket svarer til en værdi af 42 millioner pr. ansat, hvilket kan tolkes som et tegn på, at hver enkelt medarbejder spiller en afgørende rolle i skabelsen af værdi gennem innovation, udvikling af ny teknologi og intellektuelle fremskridt. I techindustrien betaler man ofte for know-how fremfor fysiske aktiver.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Soundhounds kerneprodukt er deres tale- og stemmegenkendelsessystemer, som har fundet anvendelse i flere industrier, herunder bil-, restaurant- og IT-branchen. Blandt deres store kunder finder man Mercedes-Benz, Stellantis, White-Castle, Qualcomm og Snap Inc. Med partnere i så forskelligartede brancher ser Soundhound ud til at have et solidt fodfæste i markedet, hvilket kan åbne for yderligere brugsscenarier og dermed også fremtidigt vækstpotentiale.

Virksomhedens produkter kan anvendes i en række scenarier, som f.eks. drive-in bestillingssystemer, telefonsvareteknologi, GPS-systemer i biler og andre stemmestyringssystemer. Dette skaber en diversificeret kundebase for Soundhound, der mindsker afhængigheden af enkelte industrier, hvilket er en fordel, da det skaber mere stabilitet og forudsigelighed i forretningen.

Selskabets nøgletal

Når man ser på Soundhounds nøgletal, står det klart, at selskabet har nogle attraktive fundamentale elementer. Blandt disse er deres lave gæld, hvilket styrker deres finansielle position. Selskabet har også en stor kontantreserve, som giver fleksibilitet til at investere i videreudvikling af teknologi, udvide deres produktportefølje eller foretage strategiske opkøb.

Soundhound er et selskab, som endnu ikke har formået at skabe en positiv bundlinje, hvilket kan skyldes flere faktorer. For det første opererer de i et meget konkurrencepræget marked, hvor store aktører presser indtjeningsmarginerne. Dette gør det vanskeligt for mindre virksomheder som Soundhound at opnå betydelige overskud på kort sigt. 

Derudover er Soundhound, som tidligere nævnt, et mindre vækstselskab, hvilket betyder, at de er nødsaget til at investere kraftigt for at udvide deres markedsposition hurtigere, end de i øjeblikket kan generere indtjening. Denne investeringsstrategi er dog essentiel for at opnå en stærkere position i markedet, og Soundhound forventer, at det på sigt vil vende, når de har opnået en tilstrækkelig størrelse og markedsandel til at skabe bæredygtige overskud.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Eftersom Soundhound endnu ikke leverer et overskud på driften har de heller en målbar P/E-værdi. Vi kan derimod måle på selskabets P/S-værdi, som afspejler selskabets prissætning målt op imod størrelsen af omsætningen. Soundhound har en P/S-værdi på 28 i skrivende stund, hvilket betyder, at man som investor betaler 28 kroner for hver omsætningskrone selskabet genererer. Jeg har umiddelbart ikke kunne finde nogle direkte konkurrenter til Soundhound, da dette forretningsben er en integreret del af forretningen hos de større techselskaber, hvorfor det kan være svært at sammenligne 100%. Helt generelt set er en P/S-værdi på 28 i den høje ende, hvorfor Soundhound i det perspektiv er en dyrt prissat aktie – især også nu hvor de ikke genererer en positiv bundlinje.

Soundhounds muligheder og risici

Når man ser på fremtiden, er der både store muligheder og risici ved en investering i Soundhound. Der er ingen tvivl om, at markedet for stemmegenkendelse vil vokse, da kunstig intelligens bliver mere og mere integreret i hverdagen, både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng. Soundhound står i en god position til at drage fordel af denne vækst.

Men med den voksende interesse for AI følger også stigende konkurrence. Store spillere som Google, Amazon og Apple er allerede aktive på markedet og har langt større ressourcer til forskning og udvikling. Dette kan udgøre en risiko for Soundhound, som skal finde sin niche og differentiere sig fra disse giganter. Derudover er der også en sandsynlighed for, at Soundhound kan blive opkøbt af en af de større aktører, hvilket kan være en potentiel exit-strategi for investorer.

Afslutningsvis kan man sige, at Soundhound, på trods af at være et lille selskab, har et stort potentiale inden for en teknologisk niche, der er klar til at eksplodere i vækst. Investeringen indebærer dog også risici, primært på grund af hård konkurrence fra velkapitaliserede spillere.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan


 

Hvorfor har jeg investeret i Soundhound?

Først og fremmest skal det nævnes, at min investering i Soundhound blot udgør omkring 2 procent af min samlede investeringsportefølje. Jeg havde generelt gået længe og følt, at jeg manglede en form for krydderi i min portefølje. Jeg er nemlig super godt diversificeret gennem fonde, hvorfor jeg ser en mulighed for at påtage mig noget ekstra risiko gennem nogle mindre positioner i porteføljen. 

Jeg valgte at investere i Soundhound, da jeg har stor tiltro til den teknologi, de udvikler, og jeg har gennem en investering mulighed for at investere 100 % heri, fremfor ved at investere i et techkonglomerat, hvor jeg også vil få eksponering mod så meget andet. Soundhound er altså blevet et krydderi i min portefølje, som jeg håber kan gennemgå en stor positiv kursudvikling, men som ikke vil påvirke min økonomi, hvis de fejler.

Disclaimer: Dette er hverken en anbefaling til køb eller salg af aktier i Soundhound AI. Vi anbefaler altid, at du laver dine egne undersøgelser før du investerer dine penge. Jeg har selv aktier i Soundhound AI.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Hvornår kan man dække sin husleje med udbytteaktier i 2025?
  • Vestas kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • Alm. Brand kursmål
  • ISS kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Hvordan investerer du bedst i europæiske forsvarsaktier?
  • Netcompany kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy