Finans Danmark offentliggjorde i weekenden en ny analyse, der præsenterede et vigtigt problem for mange unge – nemlig de høje boligpriser i studiebyerne.

Det er nærmest umuligt at komme ind på boligmarkedet i studiebyerne som studerende, medmindre man er blandt landets rigeste på sin alder. Endda en privat lejebolig kan i nogle tilfælde være svær at betale med SU.

Finans Danmark beskriver i en analyse, at udgifterne til en mindre gennemsnitlig ejerlejlighed på 50 kvm i landets store studiebyer (København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg) overstiger SU-satsen for udeboende studerende før skat på 7.086 kroner (6.042 kroner efter skat). Aalborg ligger tættest på SU’en med månedlige udgifter på omkring 7.600 kroner, mens det på Frederiksberg koster 15.000 kroner om måneden for en tilsvarende lejlighed.

Det er vist meget fair, at mange må droppe at købe en ejerlejlighed under studiet – problemet opstår, når også lejeboligerne bliver svære at betale. Analysen fra Finans Danmark beskriver, at huslejen for en typisk nyopført privat lejebolig på 50 kvm koster omkring 8.100 kroner om måneden på Frederiksberg og i København. Det overstiger altså også SU’en, men en vigtig pointe, som analysen ikke beskriver, er, at mange studerende sagtens kan leve på mindre end 50 kvm og ofte kan deles om denne plads med en kæreste eller en roomie (sidstnævnte kræver nok ofte ~60 kvm).

I denne artikel skal vi se nærmere på analysen fra Finans Danmark, herunder problemet med de stigende boligpriser. Derudover vil jeg dele mine egne erfaringer fra Aarhus, der er et bevis på, at man sagtens kan finansiere ens bolig med SU, men at det er svært at komme ind på boligmarkedet.

Læs også: Købe lejlighed i Aarhus eller fortsætte som lejer?

Leje vs. købe en lejlighed

Det er særligt svært for de studerende, som ønsker at købe en ejerlejlighed i studiebyerne. Udbuddet af små boliger er faldet siden sidste år, og samtidig er priserne steget i flere af de store studiebyer.

I København koster en mindre, gennemsnitlig ejerlejlighed på 50 kvm nu 3,7 mio. kroner – næsten 420.000 kroner mere end for et år siden. På Frederiksberg er prisen steget med cirka 354.000 kroner og koster nu 3,7 mio. kroner. Også i Odense er priserne gået op, hvor en tilsvarende lejlighed nu koster omkring 1,3 mio. kroner – en stigning på cirka 51.000 kroner. Priserne er dog faldet i de jyske studiebyer. I Aarhus er prisen faldet knap 76.000 kroner til 1,9 mio. kroner, mens en lejlighed i Aalborg nu koster 1,1 mio. kroner – knap 61.000 kroner mindre end sidste år.

De høje priser for ejerlejligheder gør det meget svært for studerende at komme ind på boligmarkedet. Nedenstående tabel illustrerer, hvad en gennemsnitlig lejlighed på 50 kvm koster hver måned som hhv. lejer i en privat lejebolig og ejer, og hvordan de høje priser for ejerlejligheder gør det meget svært for studerende at komme ind på boligmarkedet.

Er 50 kvm højt sat?

Det er en central forudsætning for denne analyse, at boligen er 50 kvm. De fleste studerende kan bo i en 1-værelses lejlighed på 25-30 kvm eller bo i en 2- eller 3-værelses lejlighed med en kæreste eller roomie på 50-70 kvm. Det ændrer regnestykke markant.

Lad os antage, at man er to til at betale det beløb, der fremgår af tabellen ovenover, koster en privat lejebolig i København 4.050 kroner om måneden eller 3.350 kroner i Aarhus. Det forudsætter nok, at man kan bo med en kæreste – det kræver nemlig ofte lidt mere plads at bo med en ven eller veninde (ofte tre værelser, hvis man vil have en stue), hvilket generelt gør det lidt dyrere at bo med en roomie.

Find en billig studiebolig

Priserne i analysen fra Finans Danmark er desuden opgjort for en privat lejebolig og ikke studie- og ungdomsboliger. Det er generelt billigere at bo i studieboliger, hvor jeg selv betaler i alt ca. 6.500 kroner om måneden, som deles med min kæreste. Dette er inklusiv husleje, vand, varme, el, internet og fitness, hvorfor prisen endda inkluderer flere ting end ved en normal privat lejebolig.

Denne lejlighed har vi fundet gennem UngdomsboligAarhus, som generelt er et godt sted at finde boliger i Aarhus som studerende. Et konkret eksempel helt i centrum af Aarhus er Mejlgade Kollegiet, hvor man i dag kan leje en 1-værelses lejlighed på 25 kvm fra lidt over 3.000 kroner om måneden og en 2-værelseslejlighed på 44 kvm til 6.700 kroner om måneden.

Den helt store ulempe ved studieboliger er dog den naturlige efterspørgsel, der kan medføre lange ventetider. Mejlgade Kollegiet har f.eks. lige nu en ventetid på 7-12 måneder for dem, der har mindst ventetid, mens nogle af lejlighederne har ventetider på 19-24 måneder. For nogle starter boligjagten først for alvor, når man er optaget på studie, og så har man altså kun lidt mere end en måned til at finde en bolig, før studiet starter.

Det er dog ikke alle studieboliger, der har så lange ventetider. Nogle har ventetider på 1-3 måneder, og da vi fandt vores lejlighed, havde den en ventetid på 4-6 måneder. Kigger man lidt uden for centrum, er ventetiden ofte mindre, hvorfor det kan være en god idé at gå på kompromis med beliggenheden for at få en bolig, der er til at betale. Personligt har jeg den fordel, at jeg foretrækker at bo lidt uden for centrum, så for mig var det ikke engang et kompromis.

Forholdene i landets andre studiebyer kender jeg ikke så godt, da jeg kun har erfaring med Aarhus, hvor jeg både har boet i en privat lejebolig og i en studiebolig. Dog kan jeg se, at man på hjemmesiden KAB kan finde studieboliger i København, og her har boligerne med den korteste ventetid en ventetid på 6-12 måneder, så her er problemet formentligt større og mere komplekst end i Aarhus, hvor der er mulighed for at søge lidt ud for byen for at finde en bolig med kort ventetid.

Studiejob kan være løsningen

Hvis vi går tilbage til beregningerne fra Finans Danmark og tager udgangspunkt i de høje og stigende boligpriser, kan nogle være nødsaget til at finde et studiejob eller optage SU-lån for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er nok oftest tilfældet for studerende i København, hvor leveomkostningerne er højest.

Det kan dog for nogle være svært at finde tid til studiejob midt i et fuldtidsstudie, mens man gerne vil passe fritidsaktiviteter, vedligeholde det sociale og hvad studielivet ellers indebærer. I en tid med stort fokus på psykiatrien og pres hjælper det ikke ungdommen, at økonomien skaber usikkerhed. Undersøgelser har endda vist, at dårlig økonomi også hænger tæt sammen med en dårlig livskvalitet, og det intensiveres med højere bolig- og fødevarepriser.

Jeg startede selv på Aarhus Universitet sidste år, men droppede ud, da uddannelsen ikke var den rette for mig. Nu prøver jeg en ny uddannelse, og planen er at fortsætte med at drive min virksomhed og passe mit freelancejob hos Aktieinfo. Det betyder en hverdag med fuldtidsstudie, egen virksomhed og freelancejob, hvor jeg ser frem til forhåbentligt at finde en god balance. Om ikke andet skal jeg ikke bekymre mig om, hvorvidt jeg kan betale den næste husleje, som tilfældet desværre kan være for mange andre studerende.

Min jagt på en ejerlejlighed

Sidste år gik jeg på jagt efter en ejerlejlighed i Aarhus. Planen var at lægge 20% i udbetaling for at undgå banklånet. Efter et par møder med min bank og flere fremvisninger, fandt jeg en lejlighed, der var interessant, hvor jeg fik udregnet et budget. Budgettet blev udregnet ud fra en købspris på 1,6 mio. kroner, men lejligheden var også blot 46 kvm, hvoraf 42 var beboede (4 kvm til fællesarealer).

Budgettet viste samlede udgifter på 135.722 kroner om året svarende til ca. 11.300 kroner om måneden. Dog ville min kæreste betale husleje på 3.000 kroner om måneden, hvorfor mine udgifter havde været 8.300 kroner om måneden. Dette var selvfølgelig kun faste udgifter, og ikke inklusiv variable udgifter som mad, oplevelser, gaver, ferier og lignende.

Min økonomi kunne som udgangspunkt godt bære de udgifter, men jeg ville lægge et løbende pres på min økonomi og have mindre fleksibilitet. Derudover var tidshorisonten kun omkring 5 år, mens vi studerer, hvilket er en kort tidshorisont, når man skal betale omkostninger til bl.a. tinglysning og skrivning af skøde. Kombineret med en usikkerhed omkring muligheden for værdistigninger, efter lejligheden havde været til salg i over et halvt år i et ellers attraktivt område i Trøjborg, valgte jeg en billig studiebolig.

Netop afgiften ved tinglysning af skøde ønsker Finans Danmark at fjerne for at sikre nemmere adgang til boligmarkedet. De beskriver i deres forslag, at det vil spare en boligkøber ca. 15.500 kroner ved køb af et hus på 140 kvm og omkring 17.600 kroner ved køb af en lejlighed på 78 kvm.

Konklusion

Min erfaring er, at det sagtens kan lade sig gøre at dække ens boligudgifter med SU – og også at leve på SU som studerende. Det handler om at prioritere, og en bolig på 50 kvm for én person er nok i overkanten, hvis det skal hænge sammen økonomisk – i hvert fald hvis man vil bo tæt på sit studie i de største byer. Derfor er analysen fra Finans Danmark ikke så nuanceret, selvom den understreger et stigende problem med boligpriser, der især gør det svært at komme ind på boligmarkedet som ung. Mine erfaringer er dog også kun fra Aarhus, og problemet virker større i København.

Denne artikel har jeg også lavet en video omkring, som du kan finde herunder.