De danske udbyttebetalende investeringsforeninger vil sammen med en række af de danske enkeltaktier snart udbetale udbytte.

I min tid på aktiemarkedet har jeg flere gange overvejet at benytte udbytteaktier som en central del i min portefølje. Det virker attraktivt at få en løbende passiv indtægt. Dog har jeg aldrig valgt at implementere udbytte som en del af min strategi, da fordelene ikke kompenserer nok for ulemperne.

Alligevel har jeg valgt at investere i udbyttebetalende investeringsforeninger på mit normale aktiedepot af skattemæssige årsager, mens jeg også har flere enkeltaktier, der har tradition for at udbetale udbytte. Disse aktier er ikke udvalgt pga. deres udbytte, men fordi jeg har en tiltro til selskaberne på sigt, og dermed i højere grad forventer afkast gennem kursstigninger. Af samme årsag forventer jeg snart at modtage udbytte, og i denne artikel vil jeg gennemgå, hvordan jeg vil håndtere dette udbytte.

Læs også: Danske udbytteaktier 2026: 32 danske aktier med udbytte i 2026.

Mit forventede udbytte i 2026

Baseret på tal fra Sparindex og Danske Invest, kan jeg forvente at modtage et samlet udbytte fra mine investeringsforeninger på ca. 12.400 kroner før skat svarende til ca. 9.000 kroner efter skat. De endelige og reviderede udbytter er endnu ikke offentliggjort, hvorfor jeg alene tager udgangspunkt i de forventede udbytter, som altså kan afvige fra de endelige udbytter.

Det forventede udbytte fra mine enkeltaktier har jeg ikke et samlet indblik i, men f.eks. har jeg i dag 82 aktier i Novo Nordisk, hvor jeg forventer at få ca. 650 kroner før skat. På tværs af mine enkeltaktier ender det formentligt på et par tusinde kroner, hvorfor mit samlede udbytte før skat i runde tal forventeligt ender omkring 15.000 kroner svarende til ca. 11.000 kroner efter skat.

Hvordan skal udbyttet håndteres?

Det er forskelligt, hvordan vi håndterer vores udbytte. Nogle vælger at tage pengene ud til forbrug – det kan f.eks. være smart, hvis man har opbygget en tilpas stor portefølje, og gerne vil begynde at udnytte ens investeringer til at sikre mere økonomisk frihed i hverdagen. Andre vælger derimod at geninvestere pengene for på den måde at optimere renters rente effekten mest muligt og lade pengene blive i markedet.

Der er ligeledes en tredje mulighed, som mange nok anvender i stigende grad i takt med udbredelsen af aktiesparekontoen. Den er nemlig lagerbeskattet, og efter et for mange positivt aktieår i 2025, skal man betale skat. Det skal jeg også selv, og ifølge min oversigt på Saxo Bank, var mit afkast på aktiesparekontoen sidste år på ca. 11.000 kroner, hvorfor min skatteregning på aktiesparekontoen forventeligt bliver lige i underkanten af 2.000 kroner.

Det er træls at skulle tage penge fra ens opsparing til at finansiere en løbende lagerskat, og derfor foretrækker jeg at betale lagerskatten med det udbytte, jeg har fået fra nogle af mine andre depoter. Min aldersopsparing bliver ligeledes lagerbeskattet, men her har jeg allerede indbetalt op til loftet i 2026, og her betales skatten for 2025 af dette beløb.

De resterende ca. 9.000 kroner, som jeg har tilbage efter lagerskatten på aktiesparekontoen er betalt, vil jeg geninvestere i markedet. På nuværende tidspunkt har jeg ikke behov for pengene i min private økonomi, og har en kontant opsparing på 80.000 kroner til at dække uforudsete udgifter, eller hvis min skatteopgørelse potentielt overrasker negativt til marts. Planen er som udgangspunkt at geninvestere i en global udbyttebetalende investeringsforening gennem månedsopsparingen.