Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Astralis gebyr Nordnet 2023

Astralis-aktionærer: Sidste chance for at sælge for at udnytte skattefordel

Posted on 24. oktober 202324. oktober 2023 by Jonas Holm Jakobsen

På trods af at Astralis i denne uge vil slette sine aktier fra handel på First North, er der fortsat mere end 5.000 Astralis-aktionærer registreret på Nordnet.

Astralis er med længder den mest populære aktie på de tværs af de danske vækstbørser, hvis måleenheden er antallet af aktionærer registreret på Nordnet. I skrivende stund har aktien 5.007 aktionærer på Nordnet (den 23. oktober 2023), mens STENOCARE på andenpladsen har 4.091 aktionærer registreret på Nordnet.

Det betyder, at tusindvis af Astralis-aktionærer snart rammes af et kvartalsvist gebyr på 99 kroner for at eje sine aktier gennem Nordnet. Astralis har nemlig sidste handelsdag på børsen på onsdag den 25. oktober 2023. Nogle aktionærer ønsker sandsynligvis velvidende gebyret at beholde sine aktier, men jeg tror samtidig der sidder mange aktionærer, som ikke er bevidste om dette kommende gebyr. Det er ærgerligt, da aktierne kan være svære at komme af med, når aktien snart ikke længere er optaget til handel.

Hvis vi forudsætter, at 5.000 brugere på Nordnet ejer aktier i Astralis efter afnoteringen, vil Nordnet i alt opkræve 495.000 kroner i gebyrer i kvartalet for at administrere Astralis-aktierne fordelt på brugerne. Det svarer til næsten 2 mio. kroner om året. Jeg er ikke bekendt med hvilke omkostninger, som Nordnet har ifm. opbevaringen af de unoterede aktier, men det er altså ganske mange penge at hente i gebyrer for én unoteret aktie.

Læs også: Aktiesparekontoen i 2024: kan du indskyde flere penge?

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

En skattefordel ved at sælge

Hvorvidt du bør sælge, beholde eller købe, er altid en personlig vurdering, hvorfor dette indlæg alene er med henblik på at oplyse om de omstændigheder, der vil være ved at købe, beholde eller sælge aktier i Astralis omkring afnoteringen.

Det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på det føromtalte kvartalsvise gebyr, der vil blive opkrævet, når Astralis ikke længere er børsnoteret. Når Astralis’ aktier ikke længere er optaget til handel, vil aktierne blive meget mere omstændige at handle, da der ikke er en markedsplads, hvor de kan købes og sælges. Det vil betyde, at man i værste konsekvens kan sidde med få aktier, der har meget begrænset værdi, hvor der opkræves et relativt højt gebyr, men man ikke kan sælge dem.

Hvis man sælger aktierne, mens de fortsat er optaget til handel på børsen (senest på onsdag den 25. oktober 2023), kan man udnytte sit eventuelle tab rent skattemæssigt. I dag gælder fortsat, at aktier på First North anses anderledes rent skattemæssigt end aktier på hovedbørsen, hvilket er en fordel. Aktierne på First North anses nemlig som værende unoterede rent skatteteknisk, hvilket betyder, at tab i sidste ende kan benyttes til at modregne i anden indkomst såsom lønindkomst, hvorimod tab på hovedbørsen alene kan anvendes til at trække fra i positiv aktieindkomst.

Det er aldrig sjovt at sælge med tab, men i denne situation kan det være det oplagte valg for at undgå at blive ramt at høje gebyrer og sidde med illikvide aktier. Du kan dog også omvendt sidde med et positivt afkast på dine aktier, hvor du som sædvanlig vil blive beskattet med den normale sats for aktieindkomst.

En positiv nyhed fra Astralis

I vores gruppe for vækstaktier har vi flere gange debatteret Astralis og værdierne i selskabet ift. at vurdere selskabet som investeringscase. Et helt centralt element i denne diskussion har været værdien af selskabets LEC spot.

Astralis offentliggjorde i sidste uge, en uge før selskabets aktier afnoteres, at de har solgt 66,67% af sit LEC spot for 129 mio. kroner. Det betød, at Astralis opjusterede sine forventninger til EBITDA fra -1 til 4 mio. kroner til nu 150-155 mio. kroner. Dette skal ses ift., at Astralis-aktien lukkede med en markedsværdi på 34,2 mio. kroner, inden nyheden blev offentliggjort.

Astralis har altså haft et aktiv med en trecifret millionværdi, hvor de fortsat ejer 33.33%, hvilket ikke har været prissat i aktien. Nu er aktien på vej til at blive afnoteret, der for mange er et altoverskyggende element, hvorfor denne ellers positive nyhed ikke gavner mange af de små aktionærer.

I skrivende stund handles Astralis til en markedsværdi på omkring 58,6 mio. kroner, hvorfor nyheden har givet aktien et nøk op. Hvis Astralis ikke havde kursen mod en afnotering, kunne man dog sagtens forsvare en væsentligt højere markedsværdi, eftersom selskabet nu modtager betaling fra salget af sit LEC spot, der f.eks. kan skabe aktionærværdi gennem relativt store udbyttebetalinger alt efter, hvad selskabet ønsker at prioritere.

Dette er dog alene spekulation, og realiteten er, at Astralis er på vej til at blive afnoteret, hvorfor et kvartalsvist gebyr på 99 kroner snart vil ramme de aktionærer, der ikke sælger sine aktier senest den 25. oktober 2023.

2 thoughts on “Astralis-aktionærer: Sidste chance for at sælge for at udnytte skattefordel”

  1. Jonas Holm Jakobsen siger:
    29. november 2023 kl. 10:52

    Jeg har forsøgt at række ud til Astralis for at blive klogere på, hvordan de private aktionærer skal forholde sig, hvis de gerne vil sælge. For de interesserede vil jeg henvise til dette blogindlæg jeg netop har delt:

    https://vaekstaktier.dk/astralis-aktionaerer-hvad-kan-man-goere/

    Svar
  2. Jonas Holm Jakobsen siger:
    19. december 2023 kl. 11:49

    Nu er der vigtigt nyt, hvis du har aktier i Astralis gennem Nordnet. Nordnet har valgt at sende alle de lysegule beviser ud til aktionærerne. Læs mere her:

    https://vaekstaktier.dk/nu-er-der-vigtigt-nyt-til-alle-astralis-aktionaerer/

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Ugens børsoverblik: FED-møde, Novo-regnskab og økonomiske nøgletal [Uge 19]
  • Boligmarkedet slår aktiemarkedet
  • NKT kursmål
  • Zealand Pharma kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Coloplast kursmål
  • Ørsted kursmål
  • Mærsk kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy