Analyser fra Aktieinfo
Her kan du løbende finde de nyeste analyser fra vores venner hos Aktieinfo, der udgiver letlæselige analyser af selskaber, som de har et samarbejde med.
PILA PHARMA har flere value-drivers i investeringscasen, selvom de
prækliniske fedmestudier ikke gav et klare gennembrud. Det er
positivt, at selskabet fastholder et højt tempo i udviklingen, holder
god omkostningskontrol, viser god evne til at rejse kapital – og nu
accelererer de kliniske forberedelser inden for både fedme og
erytromelalgi.
Læs analysen her.
Vi fastholder Saniona som en god langsigtet placeringsmulighed, hvor
stigningen til kurs 28,3 SEK var en positiv overreaktion, men modsat
anser vi også faldet til den nuværende kurs for en alt for negativ
overreaktion. Husk dog på, at biotek er behæftet med høj risiko, men
i tilfældet Saniona er denne dog reduceret som følge af den store
likvide reserve.
Læs analysen her.
SJF Bank forventer et resultat før skat i intervallet 675-800 mio. kr.
Forventningerne er baseret på et uændret renteniveau, et forsat
stigende forretningsomfang, en lavere omkostningsprocent, positive
kursreguleringer samt et stigende nedskrivningsniveau. Banken
mangler at opfylde et målet i strategiplanen ”Mod nye mål” om at
bringe omkostningsprocenten under 50% fra og med regnskabsåret
2026. Sidste år opjusterede SJF Bank forventningerne to gange fra
oprindeligt et før skat resultat på 625-750 mio. kr. til efterfølgende
700-800 mio. kr. og endelig til 750-800 mio. kr. Det endelige før skat
resultat endte på 771 mio. kr.
Læs analyse her.
Solar ser mulighed for at komme tilbage på vækstsporet i 2026, hvor der forventes en organisk vækst på -1,5% til 3,5% (midtpunkt +1%). Forventningerne til omsætningen er positivt påvirket af et Solar Polaris-projekt, som omfatter leverancer til en stor solcellepark og forventes at bidrage med i alt 275 mio. kroner. Derudover tilføjer sidste års opkøb af Sonepar Norge yderligere 700 mio. kroner i omsætning, hvorfor den samlede omsætning ventes at vokse 6-10% til 12,9-13,4 mia. kroner.
Læs analysen her.
Netcompany er et anerkendt selskab, der i årevis har løst store samfundskritiske opgaver. Selskabet fokuserer på kunder i meget nøje udvalgte segmenter, hvor der ventes markant vækst qua øgede IT-investeringer mange år frem. Netcompany har en stærk position i Danmark og overfor EU-institutioner. Netcompany har sidste år udviklet en løsning, der kan imødegå hybride hackerangreb og styrke kundernes forsvar af kritiske informationer. Digitaliseringsmarkedet er enormt og vil blive udvidet mange år frem.
Læs analysen her.
Saniona, 8. december 2025
For selskabets egne udviklingsprojekter SAN2219 mod epilepsi, SAN2465 mod depression og SAN2668 mod epilepsi forventes opstart af fase 1 forsøg i løbet af andet halvår 2026 og første halvår 2027. SAN903 mod inflammatorisk tarmsygdom er klar til fase 1, men her satses der på indgåelse af en partneraftale. Saniona er åben for indgåelse af partneraftaler for SAN2219, SAN2465 og SAN2668, men værdien heraf øges markant, jo længere frem i udviklingsforløbet man kommer. Intentionen er at tage to af disse tre udviklingsprojekter til fase tre i løbet af fem år.
Læs analysen her.
TCM Group, 3. december 2025
Aktieinfos vurdering er, at aktien rummer en interessant upside i takt med fortsat vækst og en styrkelse af indtjeningen. Langsigtet køb er vores vurdering. Bagsiden af medaljen er begrænset investorinteresse og omsættelighed af aktien som følge af noteringen i SmallCap-indekset.
Læs analysen her.
Zealand Pharma, 20. november 2025
Zealand Pharma har fem projekter målrettet fedme/MASH, hvoraf man ejer to af dem. Survodutide udvikles i samarbejde med Boehringer Ingelheim, der afholder alle udviklingsudgifter. For Petrelintide er der indgået en partneraftale med schweiziske Roche. To projekter er målrettet sjældne sygdomme med udækket/utidssvarende produkter. Zealand Pharmas styrke er forskning i og udvikling af peptid-lægemidler med en potentielt bedre effekt, længere virkningstid samt en bedre tolerabilitet end nuværende markedsførte medicinalprodukter. En likvid reserve på 16,2 mia. kr. stiller Zealand Pharma i en unik og meget stærk finansiel position.
Læs analysen her.
GomSpace, 17. november 2025
Selskabets gode udvikling i første halvår er fortsat i tredje kvartal. Derfor løftede GomSpace den 15-10-2025 forventningerne til årets omsætning til 420-450 mio. SEK (før 320-380 mio. SEK), og EBITDA-marginen til 6-12% (før -2 til +10%). Forventningerne til et positivt frit cash-flow for helåret blev desuden fastholdt. En længe ventet potentiel ordre på 650 mio. SEK fra Indonesien er ikke indregnet i guidance.
Læs analysen her.
Solar, 13. november 2025
For anden gang i år har Solar nedjusteret forventningerne, der nu lyder på en omsætning på 12 mia. kr. svarende til en negativ organisk vækst på 0,5 % og et EBITDA-resultat på 460 mio. kr. Ved årets start var der forventet en stigning i omsætningen til 12,3-12,8 mia. kr. og et EBITDA-resultat på 530-600 mio. kr. Samtidig med nedjusteringen pointerer Solar, at EBITDA-marginen i 2026 vil blive forbedret med ca. 0,8 % i forhold til Guidance for 2025.
Læs analysen her.
SJF Bank A/S – Fyn, 10. november 2025
Aktiens indre værdi er opgjort til 284,4 pr. udgangen af tredje kvartal, hvorfor aktien handler til et kurs/indre værdi forhold på 1,2. Baseret på Aktieinfos estimater handler aktien til P/E 2025E på 10,0. Henset til en lavere omkostningsprocent næste år vil P/E 2026E formentlig falde til 9,3, og aktien kan derfor betegnes som relativt billig set i forhold til danske aktier og specifikt i forhold til danske pengeinstitutter. Efter en flot optur for aktiekursen i år er vores vurdering uændret Hold.
Læs analysen her.
Netcompany, 6. november 2025
Regnskabet betegner vi som absolut godkendt. Ledelsen betegner selv regnskabet som tilfredsstillende og på niveau med forventningerne. Guidance for 2025 præciseres til en organisk omsætningsvækst på 6-8 % (før 5-10 %) og en EBITDA-margin i den organiske del af forretningen på 16-18 % (før 16-19%). Integrationen af Netcompany Banking Services forløber hurtigere end forventet.
Læs analysen her.
PILA PHARMA, 23. september 2025
PILA PHARMA fremstår fortsat som en interessant mulighed for den risikovillige investor, der kan se værdi i eksponering mod et tidligt stadie biotekselskab med en lovende alternativ tabletløsning til det måske største lægemiddelssegment i flere årtier. Det strategiske skifte mod fedme – ”bet on obesity” – har givet casen en hurtigere bane til et af de største vækstmarkeder i pharma, og de prækliniske fedmedata, der ventes i Q1 2026, udgør den næste væsentlige kursdriver. Risikoen er fortsat høj, men projektet er blevet bredere med både fedme og diabetes som hovedspor samt et muligt kardiovaskulært anvendelsesområde, hvilket øger chancen for fremtidige partnerskaber. Den vellykkede kapitalrejsning i sommeren 2025 reducerer kortsigtet finansiel usikkerhed, men yderligere midler vil være nødvendige for at realisere de kliniske studier.
Læs analysen her.
Swiss Properties Invest A/S, 17. september 2025
År til dato er aktiekursen steget med 17,1%. Swiss Properties Invest A/S har et mål om at skabe afkast på 100 % over 10 år og 300 % over 20 år. Til sammenligning har de ejendomsprojekter, som teamet bag Swiss Properties Invest AG allerede har lavet med en sluttet kreds af investorer, og som har en driftstid på mindst 10 år (median 13 år), haft et afkast på mere end 400 %. Det skal dog nævnes, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast, men det ser lovende ud.
Læs analysen her.
Dataproces, 10. juli 2025
Dataproces bekræftede i andet halvår sin position som en profitabel vækstcase på First North med stærk eksekvering på den strategiske retning sat af Michael Binderup. Høj ARR-vækst, voksende indtjenings-marginer og ikke mindst initale forsøg på international ekspansion i Tyskland løfter investeringscasen og giver stærke udsigter for de kommende år. Aktien der har været begrænset af sit kernemarked, kan nu løfte sin prisfastsættelse, hvis selskabet formår at bevise vækst på nye markeder.
Læs analysen her.














