Hvornår kan du gå på pension?

Det er et spørgsmål, som mange i disse dage går og spekulerer på. Det er dog ikke uden grund i takt med den stigende folkepensionsalder.

Folkepensionsalderen er nemlig lige blevet hævet, og opgøret med de løbende stigninger i pensionsalderen lader vente på sig. For min personlige situation kan jeg med nuværende løbende stigninger forvente en pensionsalder på 74 år.

Det giver ligesom for mange andre en masse tanker. Det uvisse i ens helbredssituation op igennem 60’erne, og særligt 70’erne. Kan man fortsat holde til at arbejde til den tid, og i så fald hvor meget? Der er forhåbentlig mange andre ting, livet også byder på i den alder, som man også gerne vil have mulighed for at prioritere.

Men pensionsalderen på forventeligt 74 år for mit vedkommende er alene en folkepensionsalder. Der gælder altså andre regler for private pensionsordninger.

Læs også: Tidlig pension: Hvornår ved man, at man er økonomisk fri?

Hvad er reglerne for private pensionsordninger?

Taget i betragtning at jeg blot er 24 år, så er der nogle fordele, som jeg desværre er gået glip af. Hvis man har oprettet en pension før 2018, er det nemlig muligt at få den udbetalt 5 år før tid. Er den først oprettet efterfølgende, som er tilfældet for mit vedkommende, er det alene muligt at begynde udbetalingen 3 år før tid. Men det betyder altså, at hvis jeg vil trække mig fra arbejdsmarkedet, er det forventeligt muligt som 71-årig, men reglerne kan selvfølgelig ske at blive ændret mange gange i den tidsperiode.

Det er måske også en af de betragtninger der overses, når diverse nyhedsmedier beretter om danskernes forventede pensionsalder og reglerne forbundet hermed.

TV2 og PFA sætter fokus på pension

TV2 og PFA giver i en artikel nogle perspektiver på, hvor meget man skal spare op om måneden for at gå tidligere på pension. PFA Pension præsenterer i artiklen de beregninger, som fremgår af tabellen nedenunder. Tallene er før skat, og skal betales hver eneste måned frem til pensionsstarten. Det fremhæves desuden, at tallene er eksempler og vil variere fra person til person. Alle tal tager udgangspunkt i en månedlig indkomst på 35.000 kroner før skat som 25-årig, med en indregnet reallønstigning på 0,5% om året og en inflation på 2%.

Hvis den 25-årige beslutter sig for at ville gå på pension fem år før som 69-årig, kræver det en ekstra indbetaling på 2,5% af lønnen de næste 44 år, svarende til 875 kroner om måneden. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at pensionsopsparingen er oprettet før 2018, hvor personen altså var 17-18 år. En 55-årig, der med de nuværende regler kan gå på folkepension som 69-årig, skal til sammenligning lægge et langt større beløb. Her skal der spares 15% ekstra op af lønnen, for at kunne stoppe fem år tidligere som 64-årig med samme udbetaling. Det svarer til 6.097 kroner om måneden.

Det er super godt at få det øgede fokus på pensionsalderen, men man glemmer sommetider unge under 25, der formentlig ikke har oprettet en pension før 2018, da de i perioden før 2018 ganske enkelt aldrig har optjent pension.

Hvorfor er der så stor forskel?

Forskellen i pensionsalderen er et samfundskomplekst problem. Tidligere har man arbejdet ud fra en forudsætning om, at man kunne gå på pension som 65-årig, hvilket jeg kender fra mine bedsteforældre, der selvfølgelig også havde mulighed for at benytte private pensioner 5 år før tid.

Det betyder også, at der principielt har været mulighed for at trække sig tilbage som 60-årig. Det har mig bekendt været udgangspunktet i hele perioden fra 2004 til 2018, hvorefter der er sket ændringer af vores pensionssystem og lavet løbende stigninger i folkepensionsalderen.

Det er der selvfølgelig nogle gode forklaringer på, da den demografiske udvikling gør, at der bliver flere ældre. Vi lever generelt i længere tid, og hele samfundsøkonomien skal fortsat kunne hænge sammen. Derfor kan der ikke opretholdes samme niveau af velfærd, hvis en stigende procentdel af befolkningen ville være på pension, og dermed defacto trække mere på velfærdet end de bidrager. Det er meget hårdt skitseret, og ikke et udtryk for min generelle holdning om folk der har bidraget hele deres arbejdsliv – det er alene det udgangspunkt, der lægger til grund for, at pensionsreglerne har behov for at blive korrigeret.

Det betyder dog også, at der kommer til at være 9 års forskel for folkepensionsalderen for mine bedsteforældre og mig, mens tilbagetrækningstidspunktet rykker sig med 11 år.

Skal unge have særligt fokus på opsparingen?

Personligt har jeg den overbevisning, at langt fra alle mine venner og bekendte fra opvæksten vil kunne holde til at arbejde, indtil de er 71. Til gengæld er jeg også af den overbevisning, at langt størstedelen vil have mulighed for at bidrage til en opsparing, der kan fungere som sikkerhedsnet.

Det behøves ikke nødvendigvis millioner af kroner, som vi har set fra ovenstående. Selv relativt mindre beløb på 1.000 kroner i måneden vil være nok til at skabe et økonomisk sikkerhedsnet. Det giver måske ikke fuld økonomisk ro, men alligevel kan det give muligheden for at gå ned i tid eller trække sig tilbage tidligere end folkepensionsalderen.

Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at selv opsparing i mursten kan tælle med i denne forbindelse. Det ville selvfølgelig kræve, at man skulle være villig til at flytte i en mindre bolig eller bo til leje, hvis man vil have adgang til sin opsparing i mursten.

Det vigtigste er, at man har et økonomisk overblik og mulighed for at tilpasse sin levemåde på en sådan måde, at man fortsat kan prioritere den økonomiske sikkerhed. Det kan være betryggende i mange situationer, og ikke alene ifm. det uvisse spørgsmål om, hvor lang tid man kan holde til at arbejde. Du behøves med andre ord ikke være økonomisk fri for at have økonomisk sikkerhed.

Renters rente effekten er din bedste ven

Des tidligere man kommer i gang, des mere bliver man belønnet, i hvert fald teoretisk. Det forholder sig nemlig sådan, at renters rente effekten som regel vil styrkes markant af en længere tidshorisont. Der kan selvfølgelig nævnes tilfælde, hvor det havde været bedre at vente en dag, en måned eller et år, i hvert fald hvis man investerer opsparingen i aktiemarkedet.

Det ses i opgørelser, som den fra TV2 og PFA længere oppe, såvel som flere af vores egne artikler, hvor stor betydning renters renteeffekten har. Derfor er det en fordel at komme i gang tidligst muligt med at prioritere sin opsparing. Det er dog selvsagt lidt nemmere efter man begynder at arbejde fuldtid, end når man primært lever af SU, og budgettet er ekstra stramt.

Den største modstander er livstilsinflation, hvor biler og andre forbrugsgoder stiger i samme hastighed som ens indtægt. Derfor kan man opleve, at selvom man tjener tre eller fire gange beløbet man gjorde, da man studerede, så er der ikke flere penge tilbage på kontoen i slutningen af måneden.

Det er dog et relativt mindre indgreb i dit forbrugsmønster, når du oplever den højere indtægt, hvorfor det i mange tilfælde er et prioriteringsspørgsmål. Der er selvfølgelig altid undtagelser, hvor der ganske enkelt ikke er mulighed for at prioritere opsparingen i nogle perioder af livet.