Japan set med investorøjne: Indsigter fra fire ugers rejse

Efter fire uger i Japan har jeg fået en indsigt i deres økonomi og samfund, som jeg nu vil sætte i en investeringssammenhæng.

Jeg har netop afsluttet en længere rejse på seks uger, hvoraf de første fire uger blev tilbragt i Japan. Vi startede turen i Tokyo, hvorefter vi rejste videre til Kyoto, Osaka, Hiroshima, Fukuoka og til sidst Okinawa, før vi fløj videre til Thailand. På den baggrund kan det siges, at jeg har oplevet Japan og dets kultur i flere forskellige sammenhænge.

Det var en på mange måder lærerig rejse, hvor langt størstedelen af mit fokus var på at hygge mig og nyde den frihed der er ved, at kunne rejse. Men jeg kan naturligvis ikke lægge min store interesse for investering og aktiemarkedet helt til side, hvorfor hovedet jævnligt, både bevidst og ubevidst, perspektiverede nogle af mine oplevelser over i en investeringsmæssig sammenhæng – noget, som jeg nu vil prøve at dele med jer i denne artikel.

Japan er nemlig på mange måder et både skørt og fantastisk land. De er super innovative, arbejdsomme og dygtige, men på samme tid tit meget repetitive, konservative og til tider indadvendte. Det skal siges, at det naturligvis blot er mit eget indtryk og med ingen garanti en faktuelle sandhed, men blot nogle af de tanker jeg gjorde mig på rejsen. Dertil er mit indtryk, at de ovenstående beskrivelser er gældende for flere generationer, hvor jeg også føler, at de unge japanere forholder sig konservativt og ’blot’ gør tingene, som de altid har været gjort.

Fordele ved det japanske aktiemarked

Efter én måned i Japan vil jeg vurdere, at jeg har fået et fint indblik i, hvor langt Japan, i hvert fald på forbrugersiden, er nået inden for udvikling og implementering af nye teknologier. Landet er desuden bestemt ikke uden spændende investeringsmæssige forhold eller muligheder. Et kendetegn ved Japan er blandt andet, at det er et stabilt samfund, hvilket sagtens kan være interessant i denne tid, hvor Kina og USA bidrager med en del usikkerhed til verden og aktiemarkedet.

Implementering af robotteknologi

Noget jeg især faldt over var, hvor langt de er nået inden for implementering af robotter rundt på forskellige restauranter, hoteller, lufthavne og togstationer. Da vi landede i Tokyo lufthavn var noget af det første jeg så en håndfuld robotter, som selv manøvrerede udenom mennesker og andre forhindringer, og vaskede gulvet.

Det var heller langt fra ualmindeligt, at det var robotter der serverede mad og hjalp med at rydde af bordene. Der er naturligvis ikke noget af det nævnte, som vi ikke har implementeret herhjemme i Danmark, men jeg vil dog vurdere, at Japan er nået betydeligt længere end os, hvilket er lidt i iøjnefaldende, når mange andre dele af deres kultur virker mere tilbageholdende og konservativ, hvilket jeg vil komme ind på senere.

På Tokyo-station oplevede jeg endda, at der stod en robot midt på gulvet, som man kunne tale til som en kundeservicemedarbejder. Robotten var så i stand til at besvare diverse spørgsmål, alt imens den bevægede sig som et menneske. Det mindede mest af alt om en Tesla Optimus, og det var ret interessant at opleve, hvordan robotter af denne art kan få stor betydning i fremtiden – hvor denne oplevelse ligger i den mindre banebrydende ende af skalaen.

Fra et investorperspektiv fandt jeg disse observationer ret opmuntrende, da det for mig udviste en omstillingsparathed, som jeg vil mene bliver altafgørende for at være konkurrencedygtige i fremtiden. Som jeg vil komme ind på senere, så har Japan store demografiske udfordringer, hvilket alene gør det endnu mere afgørende, at de med hensigt på fremtidig vækst, kan sætte robotter i arbejde fremfor mennesker.

Det politiske miljø i Japan

En fordel ved det amerikanske aktiemarked og landets investeringsmiljø er, at det politiske miljø i Japan er meget stabilt, hvilket igen hænger sammen med de konservative strømninger, som kulturen besidder. Nærmere bestemt er Japan et konstitutionelt monarki, hvor kejseren har ceremonielle opgaver, mens den reelle magt ligger hos parlamentet.

Man kunne måske undre sig over, hvorfor jeg nævner Japans politiske miljø i en artikel, der handler om investering i det japanske aktiemarked? Det er der dog en super god grund til: Aktiemarkedet bryder sig kort sagt ikke om usikkerhed, da det både gør det sværere for de enkelte selskaber at navigere i markedet samt for investorerne at værdiansætte selskaberne. I sidste ende betyder dette ofte meget svingende og lavere aktiekurser. Det er noget vi længe har set i Kina og helt aktuelt oplevet i egne porteføljer på grund af Donald Trumps meget skiftende udmeldinger.

Så én af fordele ved det japanske aktiemarked er altså, at virksomhederne har forholdsvist forudsigelige forhold at operere under. Sådan har det i hvert fald været det seneste lange stykke tid, men det kan naturligvis ikke afvises, at det kan ændre sig, f.eks. pga. forholdet til Kina eller den demografiske udvikling i Japan – mere om dette senere.

 

Japans lave centralbankrente

Japan har længe været kendt for at have lave, og i perioden 2016-2021 negative, centralbankrenter, hvilket har været særligt bemærkelsesværdigt i perioder, hvor eksempelvis USA og Europa har haft betydeligt højere renter. Det har ført en masse med sig, hvor det først og fremmest har gjort, at japanerne i højere grad har investereret i udenlandske obligationer fremfor de japanske. Effekten heraf har været, at den japanske yen gennem længere tid er blevet svagere overfor den amerikanske dollar, hvilket har været positivt for landets eksportmuligheder, men begrænset deres importstyrke og medført handelsunderskud.

Den lave rente har dog først og fremmest medført, at det har været billigere for de japanske virksomheder og forbrugere at låne penge til vækst og forbrug, hvilket stimulerer økonomien. En lavere rente gør det eksempelvis billigere at låne penge til investeringer, opkøb og ekspansion, som alt sammen, vel og mærke hvis det går som forventet, er fordelagtigt for langsigtede investorer. Dertil kommer, at lavere renter også medfører lavere renteudgifter, hvilket kan føre til et større overskud og dermed gør aktierne mere attraktive.

Når centralbankrenterne i et land er lave siger man også, at den risikofrie rente er lav. Med andre ord betyder dette, at betalingen man får som ejer af en statsobligation er lav, hvilket gør, at flere investorer vil søge mod mere risikobetonede investeringer, såsom virksomhedsobligationer, aktier eller kryptovaluta. Lige efter lærebøgerne medfører dette højere aktiekurser, eftersom efterspørgslen bliver større om det samme udbud.

Ulemper ved det japanske aktiemarked

Den lave rente er dog ikke alene positiv – der er nemlig flere årsager til, hvorfor renten er på dette lave niveau. Renten har været lav i mange år, hvilket kan være et tegn på, at økonomien er stagnerende. Dette skaber usikkerhed omkring vækst og indtjening. Som konsekvens kan det medføre en dæmpet entusiasme på det japanske aktiemarked – især blandt de langsigtede investorer. En lav inflation og rente betyder også lavere vækstforventninger, hvilket kan begrænse potentialet for virksomhedernes indtjening og aktiekurser.

På baggrund af den aktuelle situation i USA, er det for nærværende særlig interessant, at den japanske centralbank ikke har det store manøvrerum tilbage, hvis økonomien træder ind i en krise. Effekten af Trumps politikker er fortsat uvist, og med en rente tæt på nul, er det begrænset hvor stimulerende en politik som banken kan føre, for at kompensere for den negative effekt fra USA. Overordnet set skaber dette usikkerhed i markedet, hvilket kan tynge aktiekurserne – nok primært på kort sigt.

Landets befolkningsudvikling

En af de største udfordringer som jeg ser i det japanske aktiemarked, er deres befolkningstilvækst. Ifølge Japans sundhedsministerium blev der født 721 tusind børn i 2024, hvilket svarer til et fald på 5% sammenlignet med året før, alt imens det er det niende år i streg med faldende fødselstal.

Denne problematik skal ses i lyset af, at Japan har en fortsat aldrende befolkning. Helt firkantet betyder denne udvikling, at Japan i fremtiden står overfor et scenarie, hvor færre og færre unge skal facilitere og betale de ældre, hvis andel af befolkningen vokser – en udvikling vi herhjemme har givet det lidt kyniske navn, ”ældrebyrden”.

En udvikling som denne er dog enormt væksthæmmende for ethvert samfund, da flere ældre koster familierne og samfundet flere penge, som ovenikøbet skal betales af den relativt mindre arbejdsdygtige andel af befolkningen. Helt menneskeligt er det naturligt, at de ældre skal have den hjælp de fortjener, men økonomisk er det midler, som i stedet kunne være brugt på vækst.

Problematikken ville kunne mindskes, hvis Japan igen fik sat gang i en positiv befolkningstilvækst, men det vil med stor sandsynlighed kræve store samfundsmæssige ændringer i form af arbejdstider og -forhold, familieliv og mere.

Trivielle jobs

En anden ting ved det japanske samfund er, at de har enormt mange trivielle og manuelle jobs, som hurtigt vil kunne blive udfordret af moderne teknologi. Mange af jobbene tror jeg finder sted på baggrund af, at japanerne godt kan lide at være venlige ved hinanden og give kunder en god oplevelse. Eksempler på jobs som disse kunne være folk, der bestiller og kontrollerer en elevator for dig, holder vagt ved parkeringsbåse, tømmer din bakke på McDonald’s og meget mere. Altså jobs, der i sidste ende finder sted, uden egentlig at føre samfundet fremad rent innovationsmæssigt.

Mange af disse jobs tror jeg japanerne vil have svært ved at undlade, da det virker som en meget fast del af deres kultur og konservative tilgang. I et investeringsperspektiv vil jeg dog mene, at det vil være en ulempe, hvis jobs som disse ikke bliver reduceret, da det alene medfører meromkostninger grundet lønbetalinger. I stedet så jeg gerne, at teknologien (eller kunderne selv) fik lov til at overtage arbejdet, så de kloge hoveder kunne bruges på anden vis i virksomhederne – det vil nemlig kunne skabe vækst! Jeg tror dog, at der for japanerne er lang vej hertil…

Høj statsgæld

Japans statsgæld skiller sig markant ud i det globale billede. Ved udgangen af 2024 udgjorde den japanske bruttostatsgæld cirka 250 % af BNP, hvilket er det højeste niveau blandt de avancerede økonomier. Det står i skarp kontrast til USA, hvor bruttogælden lå omkring 124 % af BNP, og særligt til Danmark, der med blot 7,4 % har en af de laveste statsgældsandele i verden.

Det er vigtigt at bemærke, at forskellen mellem bruttogæld og nettogæld er særlig relevant i Japans tilfælde. Den japanske stat ejer betydelige finansielle aktiver – blandt andet via offentlige pensionsfonde og investeringer – hvilket bringer nettostatsgælden ned til omkring 78 % af BNP. Til sammenligning ligger USA’s nettogæld lidt over 90 % af BNP, mens Danmarks nettogæld er tæt på nul eller endda negativ.

For investorer er disse forskelle væsentlige. Hvor Danmarks lave gæld vidner om en solid finansiel buffer og stabil makropolitik, og USA’s gæld er stor, men bæres af global efterspørgsel efter dollar-aktiver, er Japans gældsbillede unikt. Trods det høje gældsniveau er Japan ikke ramt af gældskrise, hvilket skyldes tre centrale faktorer: den høje indenlandske opsparing, det faktum at størstedelen af gælden ejes af japanske institutioner (herunder centralbanken), og den ekstremt lave rente, som holder gældsserviceringen overkommelig.

Dog betyder gældens størrelse, at Japan har mindre finanspolitisk råderum på langt sigt sammenlignet med lande som Danmark. Dette forhold bør indgå som en strukturel betragtning ved vurdering af landets fremtidige vækstbetingelser og finansielle stabilitet.

Geopolitiske risici

Japans placering i det østasiatiske geopolitiske landskab medfører en række risici, som investorer ikke bør overse. Den mest centrale spændingsakse er forholdet til Kina, som både er Japans største handelspartner og strategiske rival. Særligt området omkring de omstridte Senkaku-øer i Det Østkinesiske Hav, er et fast spændingspunkt, hvor der jævnligt forekommer kinesiske militære og maritime aktiviteter tæt på japansk farvand. Indtil videre har konflikten været kontrolleret og diplomatisk, men der er risiko for en eskalation.

Kinas stigende militære styrke og ambitioner i regionen, herunder mod Taiwan, har ført til, at Japan i de senere år har oprustet militært og styrket sine sikkerhedspolitiske alliancer, særligt med USA. Det har øget stabiliteten i nogen grad, men samtidig gjort Japan mere eksponeret i tilfælde af en bredere konflikt i regionen. Den tætte afhængighed af global handel og forsyningskæder – herunder import af energi og råvarer gennem sydøstasiatiske farvande – forstærker denne sårbarhed.

For investorer i det japanske aktiemarked betyder det, at der sjældent opleves geopolitiske risici, men at man må indstille sig på, at det vil være strukturelt. Den kan pludselig udfolde sig gennem markedsuro, handelsrestriktioner eller valutabevægelser, især hvis konflikter involverer USA, Taiwan eller Sydkorea.

Hvad gør jeg selv?

Personligt investerer jeg månedligt i Sparindex Globale Aktier, hvor Japan i øjeblikket udfør 5,4% af fondens investeringer. Den nævnte fond udgør en stor andel af mine månedlige investeringer og derfor også min portefølje. På den baggrund føler jeg mig fint tilfreds med den vægt, som de japanske aktier får i min portefølje.

Jeg ser nemlig selv både store fordele og ulemper ved det japanske aktiemarked, og vælger derfor at holde mig forholdsvist neutral i forhold til, om man bør investere heri. Det er netop derfor, at jeg i skrivende stund holder mig til en fond, der investerer globalt, og undlader at supplere op med et produkt, der alene er investeret i Japan. På den baggrund har jeg ”ligevægt” i min eksponering, og er fortsat med på både op- og nedture. Det kan dog ske, at jeg skifter perspektiv i fremtiden.

Disclaimer: Denne artikel er baseret på egne betragtninger og analyser, og skal derfor ikke anses som en anbefaling for hverken køb eller salg af japanske aktier. Foretag altid din egen research, før du investerer dine penge.