Disse aktier vil jeg ikke købe: Mine etiske investeringsdilemmaer

Vi har alle forskellige holdninger til, hvilke sektorer eller selskaber vi ønsker at investere vores penge i, hvilket kan skyldes vores etik.

Der kan være mange investeringsmæssige grunde til at vælge et selskab til eller fra, når man udvælger sine aktier. Hver gang der sker en handel på aktiemarkedet, sidder der i grove træk en, som ønsker at sælge aktien, mens en anden ønsker at købe den. Med andre ord sker handlen mellem to personer med modsatrettede synspunkter om aktiens fremtid. 

Dette er et simpelt eksempel på, at vi som deltagere på aktiemarkedet, har forskellige opfattelser af, hvad vi tror, der vil ske, og hvad vi ønsker at investere i – og det er godt, at vi har forskellige synspunkter. Der er selvfølgelig også større aktører som fonde, hvorfor dette eksempel er meget simplificeret. 

Personligt er der visse sektorer, jeg er meget tilbageholdende med at investere i. Det drejer sig om selskaber, der i min optik bryder med mine etiske principper for, hvad der udgør en ordentlig forretningsmodel. Derfor har jeg valgt at udelukke disse sektorer og selskaber, når jeg sammensætter min portefølje. Dog er dette ikke altid en nem beslutning, da der kan være mange argumenter for og imod i hver enkelt case. Derfor vil jeg i denne artikel gennemgå mine etiske investeringsdilemmaer.

Virksomheder inden for casino og sportsbetting

Mit største investeringsdilemma drejer sig om selskaber, der tjener penge på kundernes økonomiske tab. Normalt får man som forbruger et produkt eller en service, når man betaler, men i spillebranchen er resultatet ofte blot et økonomisk tab – i hvert fald på den lange bane. Mit dilemma drejer sig specifikt om selskaber, der driver kasino- og sportsbettingfaciliteter, både online og fysisk.

Jeg ser store problemer i denne industri af flere årsager. Da jeg gik i gymnasiet, blev det almindeligt, at nogle elever spillede på online casino, når undervisningen blev kedelig. Nogle gange resulterede det i en gevinst, hvilket ofte er det, der får folk til at fortsætte – og dermed tabe penge i det lange løb. Derudover kender jeg flere, der ikke kan se en sportskamp uden at have sat penge på resultatet, hvilket jeg betragter som en usund tendens. Reklamer for betting er allestedsnærværende – både i radioen og under sportsbegivenheder – hvilket yderligere normaliserer denne adfærd.

I mine øjne bidrager disse faktorer til, at flere ubevidst udvikler et spillemisbrug, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes liv. Det er netop denne realitet, der skaber mit etiske dilemma ved at investere i sådanne selskaber. Hvis kundebasen udelukkende bestod af personer, der havde kontrol over deres spil, ville min holdning måske være anderledes. Men bevidstheden om, at min økonomiske gevinst kan afhænge af mennesker, der har problemer, gør, at jeg har valgt at udelukke casino- og sportsbettingselskaber fra min portefølje.

Fra et investeringsperspektiv kunne man dog argumentere for, at disse forretningsmodeller er fordelagtige, fordi de fleste af deres tjenester er baseret på matematiske formler, der sikrer, at “huset” altid vinder på den lange bane. Så længe selskaberne har kunder, vil de have indtægter, hvilket er attraktivt fra en investors synspunkt.

Tobaksindustrien

Et andet område, hvor jeg også har et personligt investeringsdilemma, er tobaks- og nikotinindustrien. Jeg har valgt ikke at investere i denne sektor, da den på mange måder strider imod mine etiske investeringsprincipper, som i høj grad handler om folks sundhed.

Grunden til denne beslutning ligner i høj grad mit dilemma omkring spillevirksomheder, da en stor del af indtægterne kommer fra mennesker, der er blevet afhængige af produkter, der skader deres helbred. Desuden kræver en god aktieinvestering, at virksomheden vækster. I denne industri betyder vækst desværre, at flere skal begynde at bruge tobaks- eller nikotinprodukter, eller at de eksisterende kunder skal forbruge mere. Begge dele bryder med mine etiske principper. 

Der er selvfølgelig også dem, der kun ryger ved særlige lejligheder, men denne grænse er for mig svær at definere, hvorfor jeg helt har valgt at udelukke investeringer i tobaksindustrien.

Som investor kunne man dog argumentere for, at tobaksindustrien har en meget loyal kundebase, fordi nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Derfor er der øget sandsynlighed for, at forbrugerne fortsætter med at købe produkterne. Samtidig ser man en fortsat produktudvikling, eksempelvis inden for e-cigaretter og tyggetobak, som tiltrækker nye kunder. Dog er industrien også underlagt stram regulering, hvilket kan påvirke de fremtidige forretningsbetingelser negativt.

Våbenindustrien

Den sidste sektor jeg vil berøre, er våbenindustrien. Dette er en sektor, hvor jeg gennem tiden har ændret holdning – noget jeg langt fra er alene om. I dag omtales denne sektor ofte som “forsvarssektoren” eller “forsvarsaktier,” hvilket jeg finder en smule ironisk. Før man kan forsvare sig, skal der være nogen, der angriber, og derfor finder jeg den ældre betegnelse mere præcis.

Havde jeg skrevet denne artikel for to år siden, ville jeg klart have afvist at investere i denne sektor. I dag er jeg dog investeret i en ETF med eksponering mod cybersecurity-selskaber, og jeg kunne sagtens finde på at investere i producenter af fysiske våben.

Min ændrede holdning skyldes en erkendelse af, at våbenindustrien fortsat vil være en væsentlig del af den geopolitiske virkelighed. De aktuelle spændinger i verden har vist, at lande fortsat har brug for et stærkt forsvar. Denne erkendelse vil sandsynligvis vare ved, og jeg har derfor ændret min opfattelse af industrien fra at være et redskab for krigshungrende til at være en nødvendighed for vores sikkerhed. Jeg er derfor nu åben for at investere i sektoren.

Er det muligt at fravælge enkelte sektorer?

I dag bliver det stadig mere populært at investere i indeksfonde for at opnå en øget porteføljediversificering. En ulempe ved dette er, at man mister muligheden for at fravælge sektorer, man etisk set er imod. I stedet overlader man sine investeringer til fondsforvalternes etiske standarder, som kan variere betydeligt fra ens egne. Det kan derfor være vanskeligt som individuel investor at kontrollere præcis hvor ens penge placeres.

Flere fondsselskaber er dog begyndt at tage højde for disse etiske dilemmaer, men det afhænger fortsat af deres egne vurderinger. På trods af den reducerede kontrol investerer jeg stadig i fonde, da jeg er stor tilhænger af den diversificering, de skaber i min portefølje. Jeg ser bort fra, om fondene eventuelt investerer imod mine principper, men er meget kritisk, når jeg selv udvælger enkeltaktier.

Som jeg nævnte i forbindelse med våbenaktier, kan ens etiske principper ændre sig over tid. Det har jeg selv oplevet, og det vil jeg sandsynligvis opleve igen. Verden er i forandring, og det samme gælder vores tilgang til investering. For mig handler det om at træffe informerede beslutninger, mens jeg har mine dynamiske investeringsetikker i baghovedet.