Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Sparindex Europa Forsvar

Sparindex Europa Forsvar: Første danske fond med europæiske forsvarsaktier

Posted on 3. juni 20253. juni 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Hvis du ønsker eksponering mod den europæiske forsvarsindustri, er der positivt nyt fra Sparinvest, der lancerer Sparindex Europa Forsvar.

Efter den store efterspørgsel på europæiske forsvarsaktier, har Sparindex nu valgt at lancere en fond, der udelukkende investerer i europæiske forsvarsaktier. En række udenlandske kapitalforvaltere har allerede spottet denne tendens, hvorfor både WisdomTree og HANetf i løbet af 2025 har lanceret nye fonde med europæiske forsvarsaktier.

Sparindex er dog den første danske kapitalforvalter til at lancere en fond udelukkende med europæiske forsvarsaktier. Maj Invest har allerede en investeringsforening med globale forsvarsaktier, men denne har højere årlige omkostninger end den nye fond fra Sparindex og kan desuden kun handles akkumulerende, hvorfor den lagerbeskattes som kapitalindkomst. Lad os se lidt nærmere på den nye fond, Sparindex Europa Forsvar.

Læs også: Nordnet One: Dette skal du vide, før du investerer.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Sparindex Europa Forsvar

Sparindex INDEX Europa Forsvar er en passivt forvaltet fond, som følger indekset iSTOXX Europe Total Market Defense Enhanced Index. Fonden investerer i børsnoterede europæiske selskaber inden for bl.a. luftfart, komponenter, forsvarssystemer og højt specialiseret teknologi. Ifølge indeksets hjemmeside er de 10 største positioner i følgende selskaber:

  1. RHEINMETALL
  2. LEONARDO
  3. BAE SYSTEMS
  4. THALES
  5. ROLLS ROYCE
  6. SAFRAN
  7. SAAB B
  8. AIRBUS
  9. MTU AERO ENGINES
  10. KONGSBERG GRUPPEN

Den nye investeringsforening vil have årlige administrationsomkostninger på 0,50%. Det er lavere end føromtalte investeringsforening fra Maj Invest, der har årlige omkostninger på 0,60%, men samtidig er det højere årlige omkostninger end de udenlandske ETF’er. Det understreger igen, at danske investeringsforeninger ikke er optimale til f.eks. aktiesparekontoen.

Sparindex Europa Forsvar er en distribuerende investeringsforening, hvorfor den vil udbetale udbytte. Det betyder, at du nu har mulighed for at investere i en fond med europæiske forsvarsaktier, hvor du samtidig kan blive realisationsbeskattet. De udenlandske ETF’er bliver nemlig altid lagerbeskattede, men ved at investere i en dansk udbyttebetalende investeringsforening, kan man nu blive beskattet som aktieindkomst efter realisationsprincippet. Det er nok den største fordel ved, at der nu er lanceret en dansk fond med europæiske forsvarsaktier, der kan henvende sig til de investorer, der gerne vil have eksponering mod europæisk forsvar på et normalt aktiedepot uden at blive ramt af lagerbeskatning.

Hvor kan den handles?

Sparindex Europa Forsvar åbnede allerede for professionelle investorer den 2. juni 2025, og forventes børsnoteret tirsdag den 10. juni 2025. Det betyder, at den først kan handles for private investorer fra den 10. juni.

Den nye fond kan handles på alle platforme, hvor Sparindex-fonde udbydes. Det betyder, at den f.eks. burde kunne handles hos både Nordnet og Saxo Bank, når den er børsnoteret. Forhåbentligt bliver det også muligt at tilføje Sparindex Europa Forsvar til sin månedsopsparing, men det vil i så fald tidligst være muligt fra juli 2025.

Personligt kommer jeg ikke til at investere i den nye investeringsforening fra Sparindex. Det skyldes at jeg ikke investerer i sektorspecifikke investeringsforeninger, men alene investerer i én global investeringsforening. Dertil synes jeg umiddelbart, at 0,50% i årlige administrationsomkostninger er relativt højt ift. den smalle eksponering, man får. Dog er det super godt, at de private danske investorer nu får endnu en ny mulighed for at blive eksponeret mod europæisk forsvar, efter der har været stor efterspørgsel på netop denne sektor det seneste år. Du kan se en kort gennemgang af den nye fond på videoen herunder.

Kilde: Sparinvest.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Matas dykkede 10% efter regnskab: Er det en god købsmulighed?
  • Sparindex Europa Forsvar: Første danske fond med europæiske forsvarsaktier
  • Gubra vil udbetale et stort udbytte i 2025: Alt du skal vide
  • NKT kursmål
  • Novonesis kursmål
  • Nordnet One: Dette skal du vide, før du investerer
  • Genmab kursmål
  • Nordea kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy