Mange drømmer om at opnå økonomisk frihed, men det kan ofte være svært at definere, hvornår man egentligt har opnået økonomisk frihed.

Flere og flere drømmer om økonomisk frihed og en tidligere pension, end nuværende pensionssystem tillader. Nogle vil måske gerne bare have muligheden for at skrue ned for arbejdsindsatsen, så man ikke skal arbejde 37 timer om ugen som 70-årig. Det ønske tror jeg de fleste kan relatere til, særligt i takt med den stigende pensionsalder, hvor det senest er blevet besluttet, at pensionsalderen fra 2040 er 70 år, således alle født efter 1970 kan gå på pension som 70-årige.

Det kan dog være svært at definere, hvornår man er økonomisk fri, da der er mange hensyn at tage stilling til. Det gælder bl.a. skat og inflation, men vigtigst af alt en stor forståelse af ens leveomkostninger, da ens formue og senere pension skal dække omkostningerne resten af livet. Derfor kan det være svært at give et entydigt svar på, hvornår man er økonomisk fri, men jeg vil forsøge at give nogle refleksioner på spørgsmålet i denne artikel.

Læs også: 59 aktier med udbytte hvert kvartal.

Beregn dine udgifter

Først og fremmest er det vigtigt at definere ens udgifter, da disse er en vigtig forudsætning for, hvornår man er økonomisk fri og uafhængig. Man skal både tage hensyn til ens faste og variable udgifter, men også hvis man f.eks. gerne vil rejse. Det er måske de færreste, der gerne vil opnå økonomisk frihed for bare at sidde derhjemme og se fjernsyn hver dag.

Ens udgifter ændrer sig dog også i takt med ens livssituation. Mange vil opleve store stigninger i udgifterne, når de får børn, mens andre slet ikke ønsker at få børn, og dermed har nemmere ved at opnå økonomisk uafhængighed. Når ens børn flytter, vil man typisk have færre udgifter, men det varierer selvfølgelig fra familie til familie, da nogle også giver økonomisk støtte på den ene eller anden måde, når deres børn flytter.

Derfor er det altså meget individuelt, hvornår man kan opnå økonomisk frihed, da det i sidste ende afhænger af ens udgifter. Dog vil jeg alligevel give lidt input, så det måske bliver nemmere at vurdere, hvornår du kan opnå økonomisk frihed. Men først: Dan dig et overblik over dine udgifter.

Bemærk at jeg også har gennemgået denne artikel på en video, som du kan se herunder.

Hvornår er man økonomisk fri?

Der er flere måder at opnå økonomisk frihed. Det kan være, at man sælger sin virksomhed for et større millionbeløb, der kan dække ens omkostninger resten af livet, men ofte er det en lang rejse, hvor man arbejder, sparer op og investerer i mange år.

Hvis man investerer, og skal leve af disse, er der flere tilgange. Nogle investerer i udbytteaktier, og vil leve af en løbende passiv indtægtskilde fra deres aktier og fonde. Andre fokuserer ikke på udbytte, men vil leve af løbende realiseringer, hvor du måske har hørt om 4%-reglen. Det er disse to tilgange, som jeg vil gennemgå i denne artikel ift. at vurdere, hvornår man er økonomisk fri.

Leve af udbytteaktier

Det er ikke et nyt tema her på hjemmesiden at kigge på udbytteaktier, og hvornår det er muligt at leve af sit udbytte. Tidligere har jeg skrevet lange artikler med netop denne vinkel, som du kan finde ved at søge på ”udbytteaktier” gennem søgefunktionen her på hjemmesiden. Du kan også læse med her, hvor jeg vil give en hurtigere gennemgang 😉

En væsentlig forudsætning for at vurdere, hvornår man kan leve af udbytte, er udover en klar indsigt i ens udgifter også en god forudsigelighed i størrelsen af ens udbytter. Jeg vil vurdere, at en udbytteprocent på 3% om året er realistisk. Derefter er det relativt simpelt at vurdere, hvornår du kan leve af dine udbytter.

Lad os se på et konkret eksempel med en beregning, der tager hensyn til skatteforholdene i 2025. Først har du beregnet, at du har månedlige omkostninger for 18.000 kroner, og får et årligt udbytte på 3%. Dette dækker altså alle din udgifter fra bolig, mad, tøj, rejser og hvad man ellers ønsker i sin tilværelse. Det betyder, at du efter skat har behov for 216.000 kroner om året til at dække ALLE dine omkostninger.

I 2025 er progressionsgrænsen på 67.500 kroner. Denne forventes at stige de kommende år. De første 67.500 kroner beskattes derfor med 27%, hvorfor man efter skat sidder med 49.275 kroner. For at nå 216.000 kroner skal man dermed have yderligere 166.725 kroner efter skat (216.000 – 49.275 = 166.725). Det resterende årlige afkast beskattes med 42%, hvilket svarer til, at man skal have et yderligere afkast på 287.457 kroner (166.725 / (1-0,42) = 287.457). Med andre ord skal man have et samlet årligt afkast på 354.957 kroner (67.500 + 287.457 = 354.957) for at have et afkast på 216.000 kroner efter skat.

Når denne beregning nu er lavet, skal vi beregne hvor mange penge man skal have investeret, for at få dette udbetalt fra udbytterne, der som nævnt tidligere er angivet til 3%. Denne beregning resulterer i, at man skal have investeret 11.831.897 kroner (354.957 / 0,03). Det betyder, at når man har en portefølje på 11.831.897 kroner, og får et årligt udbytte på 3%, kan man leve af sine udbytter, hvis man har et årligt forbrug på 216.000 kroner. Hvis man kan hæve udbytteprocenten til 4%, kræver det ”kun” 8.873.922 kroner, som du kan se af oversigten nedenunder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du kan benytte dit personfradrag til dine investeringer, under forudsætning af, at du ikke har anden indtægt. Personfradraget er i 2025 på 51.600 kroner, og er således meget aktuelt, hvis man trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Disse beregninger inkluderer ikke muligheden for at anvende personfradraget, ligesom vi kun har taget udgangspunkt i investering på et normalt aktiedepot. Beregningen er således meget mere nuanceret, end det er muligt at fremhæve i et simpelt eksempel og tabel og variere fra person til person. Det viser dog klart, at det kræver en ganske stor formue for at kunne leve af udbytteaktier.

Leve af aktier med 4%-reglen

Du har måske hørt om 4%-reglen før, da det er en generel tommelfingerregel, der ofte henvises til, når man snakker økonomisk uafhængighed. Med 4%-reglen er det som alle andre metoder vigtigt at have indblik i ens årlige udgifter. 4%-reglen beskriver nemlig, at du skal have investeret 25 gange dine årlige udgifter. Benytter vi dermed samme model som før med årlige udgifter på 216.000 kroner, skal du have investeret 5,4 mio. kroner (216.000 x 25 = 5.400.000).

Men… Denne metode er ikke helt så simpel som beskrevet ovenover, og tager f.eks. ikke hensyn til skat, desværre. Hvis du derfor lige tænkte, at 5,4 mio. kroner lyder meget realistisk ift. et månedligt budget på 18.000 kroner, er det desværre ikke så lige til. Din portefølje skal altså have en værdi på 5,4 mio. kroner efter skat, og så kræver det pludseligt en væsentligt større portefølje med skattereglerne i Danmark. Det gør beregningen kompliceret.

Derudover er 4%-reglen baseret på studier, der efterhånden er ved at være af ældre dato. Med en befolkning der bliver ældre og ældre, skaber det endnu en usikkerhed, og betyder, at det måske endda ikke er tilstrækkeligt at have en portefølje der er 25 x ens årlige udgifter efter skat, selvom reglen som udgangspunkt vil påpege, at du nu kunne leve af dine investeringer. Det gælder særligt, hvis man trækker sig tilbage tidligere i livet. Disse studier har desuden taget udgangspunkt i aktiemarkedets totale udsving, og er baseret på en anden skattesats, hvorfor det er svært at overføre til danske forhold og en generel retningslinje.

Personligt vil jeg altså passe på med at tillægge denne metode for meget værdi, selvom det efterhånden er en teori, der ofte er blevet henvist til. Det er ligeledes svært at lave konkrete beregninger, som jeg gjorde med udbytteaktierne, da skattekompleksiteten gør beregningerne svære. Hvis du forsøger at blive økonomisk fri gennem 4%-reglen, hører jeg dog meget gerne fra dig.

PFA Pension med beregninger

Efter det blev besluttet at hæve pensionsalderen til 70 år fra 2040, har der været øget fokus på mulighederne for at gå på pension før tid. Det har bl.a. resulteret i en artikel på TV2, hvor PFA Pension har givet perspektiver på hvor meget man skal spare op om måneden for at gå tidligere på pension. Denne artikel beskriver meget godt, hvordan FIRE-tilgangen adskiller sig fra den traditionelle tankegang om opsparing, da de kun har lavet beregninger for at kunne trække sig tilbage i op til 5 år før tid, hvor mange nok drømmer om at kunne trække sig tilbage tidligere.

Konkret har PFA Pension præsenteret de beregninger, som fremgår af tabellen nedenunder. Tallene er før skat, og skal betales hver eneste måned frem til pensionsstarten. Det fremhæves desuden, at tallene er eksempler og vil variere fra person til person. Alle tal tager udgangspunkt i en månedlig indkomst på 35.000 kroner før skat som 25-årig, med en indregnet reallønstigning på 0,5% om året og en inflation på 2%.

Det fremgår bl.a., at en 25-årig med de nuværende regler kan se frem til en folkepensionsalder på 74 år. Den 25-årige tjener i dette tilfælde 35.000 kroner om måneden før skat i begyndelsen af sin karriere og står til at få udbetalt cirka 27.500 kroner før skat ved pensionens begyndelse. Hvis den 25-årige beslutter sig for at ville gå på pension fem år før som 69-årig, kræver det en ekstra indbetaling på 2,5% af lønnen de næste 44 år – svarende til 875 kroner om måneden. En 55-årig, der med de nuværende regler kan gå på folkepension som 69-årig, skal til sammenligning lægge et langt større beløb. Her skal der spares 15% ekstra op af lønnen, for at kunne stoppe fem år tidligere som 64-årig med samme udbetaling. Det svarer til 6.097 kroner om måneden.

Dette understreger primært to interessante pointer. Først og fremmest de enorme fordele der er ved at starte tidligt, hvor man kan optimere renters rente effekten. Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor stor effekt det har, hvis man kan investere endnu flere penge som ung. F.eks. i mit tilfælde hvor jeg har investeret siden jeg var 12 – godt nok ikke på en pensionsopsparing, og i nærmest alle måneder investerer flere tusinde kroner. Det gavner mig forhåbentligt på sigt, og giver mig måske mulighed for at trække mig tilbage, før jeg er 69 år, hvis jeg kan fortsætte mit fokus på opsparing og investering.

Hvornår kan jeg blive økonomisk fri?

Jeg er 23 år gammel, og har mange store begivenheder og oplevelser til gode. Derfor synes jeg også det er lidt et skud i tågen at beregne, hvornår jeg helt konkret kan blive økonomisk fri, da jeg ikke ved, hvordan mine udgifter, indtægter og investeringer ser ud særlig langt ude i fremtiden. Børn er f.eks. højt på min liste, og det påvirker særligt udgifterne.

Tager vi alligevel udgangspunkt i min nuværende situation, så vil jeg vurdere, at jeg kan være økonomisk fri med 144.000 kroner om året efter skat, hvor jeg fortsat vil have plads til rejser og andre oplevelser. Skulle jeg leve af udbytteaktier med en årligt udbytteprocent på 3%, skulle jeg derfor have en portefølje på 7.693.966 kroner. Det er dog lidt irrelevant, da min livssituation kommer til at ændre sig markant i fremtiden.

I dag har jeg en formue på den gode side af 800.000 kroner, og den nærmer sig med små skridt 900.000 kroner. Hvis jeg kan investere 5.000 kroner om måneden og få et gennemsnitligt årligt afkast på 7%, vil jeg efter 24 år have en portefølje, der kan finansiere mine udgifter, som de ser ud i dag. Til den tid er jeg 46 år gammel, men har sandsynligvis også langt flere udgifter – men måske også en væsentlig større indtægt? Der er mange hensyn at tage, men for at konkludere, er der altså en stor opgave at nå økonomisk uafhængighed i Danmark, og jeg tror det for mit vedkommende kan blive en svær opgave at nå som 50-årig. Det betyder dog ikke, at jeg ikke vil arbejde efter det, da jeg som alle andre gerne vil have et liv med frihed til at fokusere på de ting, jeg synes er spændende.